Gå til indhold
Auktionen rummer flere originale akvareller til nogle af H. C. Andersens klassiske eventyr, hvor denne af Heinrich Lefler til Snedronningen er vurderet til 39.000-59.000 kr.
Auktionen rummer flere originale akvareller til nogle af H. C. Andersens klassiske eventyr, hvor denne af Heinrich Lefler til Snedronningen er vurderet til 39.000-59.000 kr.

Pressemeddelelse -

En omfattende og bemærkelsesværdig H.C. Andersen samling på auktion

H.C. Andersen er også et stort navn internationalt, hvilket gør sig gældende på en auktion i New York, hvor en enestående samling kommer på auktion fra den 21. til 29. april. Da Andersens fængslende eventyr har formået at danne fælles kulturarv i store dele af verden, er der forventet budkrig på auktionens førsteudgaver, originale akvareller og breve.

Selvom forfatteren H.C. Andersen (1805–1875) nok er mest kendt for sine eventyr, så skrev han også skuespil, romaner, digte, rejseskildringer og selvbiografier. Nogle af de værker bliver nu sat på auktion som en del af en omfattende samling på 90 genstande. Auktionen løber af stablen hos Bonhams i New York fra den 21. til 29. april, og det vil være muligt at byde på signerede førsteudgaver, mere end 35 dedikationseksemplarer til venner og familie, originale håndskrevne breve samt originale kunstværker skabt til nogle af Andersens mest kendte fortællinger.

Den bemærkelsesværdige samling stammer fra den anerkendte amerikanske antikvar Justin G. Schiller, der ejer det ældste og mest specialiserede firma i USA inden for sjældne børnebøger og samlerobjekter. H.C. Andersens elskede og berømte eventyr danner fælles kulturarv på tværs af landegrænser, og Schiller har gennem mange år samlet på værker af ham men også på værker om ham, som også er repræsenteret på auktionen. I forhold til samlingen udtaler IIan Ehling, der er direktør for Fine Books & Manuscripts, Nordamerika, Bonhams, følgende:

"H.C. Andersens betydning ligger ikke kun i hans bidrag til børnelitteraturen men også i, hvordan hans fortællinger taler til alle aldre og tilbyder indsigter, der fortsat fascinerer både børn og voksne. Hans arv lever videre gennem utallige genfortolkninger i film, teater og kunst, hvilket har cementeret hans position som en af historiens mest indflydelsesrige historiefortællere. Den bemærkelsesværdige samling udgør en enestående mulighed for at eje en del af Andersens tidløse magi."

H. C. Andersen højdepunkter

Det er sjældent, man oplever en så stor og interessant samling, fordi den både indeholder værker fra H.C. Andersens oeuvre som forfatter, og giver et indtryk af Andersen selv gennem personlige dedikationer, breve og håndværk. Et af auktionens højdepunkter er et eksemplar af førsteudgaven af Andersens første eventyrsamling, Eventyr, fortalte for Børn, som er vurderet til 65.600-98.400 kr. Desuden rummer samlingen ni fortællinger og den første trykte udgave af Den Lille Havfrue, Kejserens nye Klæder, Prinsessen på ærten og Tommelise.

Derudover er der et særdeles sjældent og komplet dedikationseksemplar af Andersens tredje bind af anden eventyrsamling, som han ved udgivelsen i 1842 gav til Peter Koch, der var søn af Andersens nære venner Ida Wulff og Jørgen Hansen Koch. Bogen, hvor det originale omslag er bevaret, er vurderet til 65.600-98.400 kr.

Sjældne dukkehusmøbler

H. C. Andersens kreativitet strakte sig over mange områder, der måske ikke er kendt for den brede offentlighed, og på auktionen viser den sig i form af dukkehusmøbler, som han udarbejdede og dekorerede med fantastiske motiver til sine tre guddøtre.

Oprindeligt havde Andersen introduceret pigernes forældre – baron Henrik og Jonna Stampe (født Drewsen) - for hinanden, og han skrev endda et skuespil om deres kærlighedshistorie. Sammen med pigernes morfar, August Drewsen, lavede han i 1850’erne tre illustrerede billedbøger til dem, hvor fx guddatteren Christines billedbog er blevet udgivet.

Efter lignende princip fra billedbøgerne er miniaturemøblerne dekoreret med papirklip af fabelagtige motiver fra eventyrenes verden men også med eksotiske motiver fra fjerne lande og kulturer, der sandsynligvis kan dateres til perioden. Med deres særegne udtryk er de illustrerede møbler stærke markører for Andersens verdenssyn og hans unikke bånd til familien og guddøtrene, og vurderingen lyder på mellem 78.700–118.000 kr.

Emner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå gode hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Kontakt

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

+45 8818 1111
Media Content Panel
ORIGINAL WATERCOLOR FOR ANDERSEN'S SNOW QUEEN. LEFLER, HEINRICH. 1863-1919. kopi.jpg
ORIGINAL WATERCOLOR FOR ANDERSEN'S SNOW QUEEN. LEFLER, HEINRICH. 1863-1919. kopi.jpg
Licens:
Brug i medier (kun for følgere)
Filformat:
.jpg
Størrelse:
1000 x 562, 238 KB
Media Content Panel
FIRST COLLECTED EDITION OF THE FAIRY TALES. ANDERSEN, HANS CHRISTIAN. 1805-1875. Eventyr, Fortalte For Børn. Copenhagen C. A. Reitzel, 1837 [1835-1837].jpg

4853 x 4853, 2,46 MB
Media Content Panel
ORIGINAL WATERCOLOR FOR ANDERSEN'S THE FLYING TRUNK. LEFLER, HEINRICH. 1863-1919. Original watercolor on board, for Andersen's The Flying Trunk ('Der fliegende Koffer') from 1911 Andersen-Kalendar, Zwölf Marchen.jpg
ORIGINAL WATERCOLOR FOR ANDERSEN'S THE FLYING TRUNK. LEFLER, HEINRICH. 1863-1919. Original watercolor on board, for Andersen's The Flying Trunk ('Der fliegende Koffer') from 1911 Andersen-Kalendar, Zwölf Marchen.jpg
Licens:
Brug i medier (kun for følgere)
Filformat:
.jpg
Størrelse:
6204 x 6204, 5,46 MB

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum