Gå til indhold
Eftersynet hos Bruun Rasmussen i Bredgade 33 i København
Eftersynet hos Bruun Rasmussen i Bredgade 33 i København

Pressemeddelelse -

Eftersynet åbner i dag!

Kom til sommerens internationale eftersyn og auktion hos os i Bredgade, hvor vi præsenterer kunst, design, antikviteter, smykker og armbåndsure i absolut verdensklasse fra den 24. maj til den 8. juni.

Blandt højdepunkterne er et hidtil ukendt værk af den franske impressionist Camille Pissarro, et hollandsk stilleben af Pieter Claesz fra 1625 og en imponerende samling af europæiske tegninger fra Benjamin Wolff, der dækker over 2.000 værker fra 1500-1800-tallet.

Er du mere til samtidskunst, er der det største udvalg nogensinde af tyske og asiatiske nulevende kunstnere, som ledsages af kendte designklassikere fra det 20. århundrede af bl.a. Finn Juhl, Flemming Lassen og Jacob Hermann samt stentøj af Axel Salto og Alev E. Siesbye.

Til dig, der er vild med vintage, tilbyder vi et helt unikt Rolex Daytona Cosmograph fra 1964-65 (det såkaldte Paul Newman-ur) og den ikoniske diamantbesatte panterarmring fra Cartier, der begge er i millionklassen.

Kig ind forbi eftersynet fra den 24.-28. maj eller deltag i auktionerne fra den 29. maj-8. juni. Der er lidt for enhver smag og pengepung – priserne spænder fra 6.000 kr. til 8 mio. kr.

Eftersyn og auktion

Bruun Rasmussen Kunstauktioner, Bredgade 33 i København

Eftersyn: 24.-28. maj

Auktion: 29. maj-8. juni

Gallery talks

Torsdag den 24. maj kl. 14: Åbningsforedrag om Benjamin Wolffs samling ved ekstern konsulent og ekspert i kunst på papir Peter Titelbech.

Fredag den 25. maj kl. 12: "Det mekaniske ur" ved ureksperterne Casper Behrendtzen og Henrik Jørgensen.

Fredag den 25. maj kl. 14: "Fra kejserligt porcelæn til Himalayas gudeverden" ved ekspert i asiatisk kunst Alexandra Nilsson.

Fredag den 25. maj kl. 15: "Smykkehuset Cartiers historie med fokus på signaturlinjerne Panthère og Love" ved smykkeeksperterne Katrin Mikkelsen Sørensen og Lise Jacobsen.

Fredag den 25. maj kl. 18: ART WEEK Gallery Walk + Talk om samtidskunst ved kunsteksperterne Kathrine Eriksen og Christine Almlund.

Mandag den 28. maj kl. 12: "Tæppeekspertens egne favoritter" ved tæppeekspert Henrik Schleppegrel.

Mandag den 28. maj kl. 14: "Jacob Hermann - træets kunstner", ved designekspert Peter Kjelgaard.

Mandag den 28. maj kl. 15: "Benjamin Wolff and the Collection at Engelholm Manor" ved ekstern konsulent og ekspert i kunst på papir Peter Titelbech (NB: Denne gallery talk foregår på engelsk).

Se alle auktionens udbudte genstande

.

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


Media Content Panel
Eftersynet i Bredgade
Eftersynet i Bredgade
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
3500 x 2333, 8,1 MB
Download
Media Content Panel
Eftersynet i Bredgade
Eftersynet i Bredgade
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
3500 x 2333, 5,69 MB
Download
Media Content Panel
Eftersynet i Bredgade
Eftersynet i Bredgade
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
3500 x 2333, 8,09 MB
Download
Media Content Panel
Eftersynet i Bredgade
Eftersynet i Bredgade
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
3000 x 2230, 8,14 MB
Download

Relateret materiale

Jacob Hermann: Unika bordbænk af massiv kaukasisk valnød fra 1972

Et ubeskrevet blad i dansk designhistorie

​Møbler af eksotiske træsorter og skulpturer af drivtømmer – på sommerens designauktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade bevæger vi os ad nye veje. Det sker med arkitekten Jacob Hermann (1910-1995), der hidtil ikke har været kendt uden for en meget snæver kreds af kendere.

Udvalgte tegninger fra Benjamin Wolffs samling

Benjamin Wolffs imponerende kunstsamling

I slutningen af maj kommer en lang række værker fra den danske kunstsamler Benjamin Wolffs samling under hammeren. Udvalget omfatter tegninger, der spænder fra 1500-tallets ”Old Masters” til den danske guldalder i 1800-tallet. Alle værkerne er samlet af Benjamin Wolff (1790-1866) i løbet af hans egen tid.

Takashi Murakami: "Miss Ko2 - Devil position 1", 2004

Asiatisk samtidskunst i verdensklasse

Vi blænder nu op for det største og mest varierede udbud af asiatisk samtidskunst, som vi hidtil har haft under hammeren på vores auktioner. Størstedelen af værkerne kommer fra en privat dansk samling og er erhvervet igennem de seneste 10-15 år på det internationale kunstmarked.

Cartier "Panthère" smaragd- og diamantarmring. Nypris: ca. 1,8 mio. kr. Vurdering: 300.000-500.000 kr.

Panter-armring til 1,8 mio. kr.

Noget så sjældent og eksklusivt som Cartiers diamantbesatte panter-armring har fundet vej til sommerens internationale auktion hos os. Den har en nypris på 1,8 mio. kr., men er vurderet til 300.000-500.000 kr., så der er mulighed for at gøre en god handel. Auktionen spænder nu vidt fra historiske art deco og belle époque-smykker til designklassikere af kendte juvelerer.

Tidligt mesterværk af Pieter Claesz til 6-8 mio. kr.

Tidligt mesterværk af Pieter Claesz til 6-8 mio. kr.

Denne sommer kommer intet mindre end et tidligt mesterværk af det hollandske stillebens fyrtårn, Pieter Claesz, under hammeren hos Bruun Rasmussen i København. Med en vurdering på 6-8 mio. kr. hører maleriet til blandt auktionens absolutte højdepunkter.

Camille Pissarro: Portræt af en dreng (1852-1855). Vurdering: 1-1,2 mio. kr.

Hidtil ukendt værk af Camille Pissarro på auktion

Et hidtil ukendt før-impressionistisk værk af Camille Pissarro fra hans tidlige år på De Dansk Vestindiske Øer kommer på auktion i København den 29. maj. Værket er udført i 1852-55, før Pissarro flyttede til Paris, hvor han blev én af hovedskikkelserne i fransk impressionisme.

Tre armbåndsure fra auktionen den 31. maj 2018.

Rolex ”Paul Newman” Daytona til 1 million på auktion

På sommerens internationale auktion i København byder Bruun Rasmussen på et unikt og ikonisk Rolex Daytona Cosmograph fra 1964-65, som er opkaldt efter et lignede Rolex-ur ejet af Paul Newman, der sidste år blev solgt for $ 15,5 millioner. Auktionshuset har aldrig tidligere tilbudt denne model.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum