Gå til indhold
Kunstdetektiven Peter Kær går på opdagelse i Vilhelm Hammershøis maleri "En stue i Strandgade med solskin på gulvet” fra 1901
Kunstdetektiven Peter Kær går på opdagelse i Vilhelm Hammershøis maleri "En stue i Strandgade med solskin på gulvet” fra 1901

Pressemeddelelse -

Der er altid noget. Der er aldrig ingenting!

Statens Museum for Kunst, Den Hirschsprungske Samling og Bruun Rasmussen Kunstauktioner indgår samarbejde med ”kunstdetektiven” Peter Kær omkring virtuel kunstjulekalender. Omdrejningspunktet er Vilhelm Hammershøi

Samarbejdet mellem de to museer, auktionshuset og den populære formidler Peter Kær har resulteret i en kunstkalender på 24 videoafsnit. Her bliver man taget med på en fantastisk rejse, når der zoomes ind på Vilhelm Hammershøis maleri: “En stue i Strandgade med solskin på gulvet” fra 1901, der indeholder alle de bestanddele, som vi normalt forbinder med ham. 

I rollen som detektiv, kunstkender og formidler kommer Peter Kær vidt omkring detaljerne i Hammershøis værk, og der bliver stillet overraskende spørgsmål som ”Kom Hammershøi aldrig udenfor?”, og ”Hvorfor sidder kvinden med ryggen til?” Fortællingen formidles i øjenhøjde, og modtagerne kommer tæt på Hammershøi som kunstner og menneske.

Ideen med Kunstkalenderen er at gå på opdagelse, at undersøge, at gå på jagt. Zoome ind, stoppe op og kigge på detaljernes betydning for helheden. Helt konkret har jeg gjort det, at jeg har taget et maleri og skåret det i stykker. Delt det op i 24 små afsnit, hvor jeg hver gang kigger på nye detaljer i og omkring maleriet og selvfølgelig også omkring kunstneren”, fortæller Peter Kær.

Hver dag fra den 1.-24. december lanceres et nyt videoafsnit, der vises på samarbejdspartnernes hjemmesider, nyhedsbrev eller sociale medier. Og som Peter Kær afslutter hvert afsnit med – ”Der er altid noget. Der er aldrig ingenting”.

Samarbejde på tværs af brancher
Verdenssituationen har sendt kulturinstitutionerne i krise, og samarbejdet omkring ”Kærs Kunstkalender” er et godt eksempel på, hvordan der i kulturlivet opstår kreative fællesskaber og tænkes i virtuel formidling, så kunsten fortsat er tilgængelig for alle.

Det er oplagt for os at samarbejde med museumsverdenen, der som os har kunsten som omdrejningspunkt for deres virke. Med Kærs Kunstkalender får vi kunsten ud at leve uden for museernes og auktionshusets mure og får formidlet Hammershøi, så ikke kun kultureliten kan være med”, fortæller Kasper Nielsen, der er vurderings- og salgsdirektør hos Bruun Rasmussen.

Vi er ellevilde med den kreative og udforskende måde, Peter Kær bruger vores digitale museumssamling til at formidle kunsten til et stort publikum. At vi nu har udvidet samarbejdet til at omfatte gode kræfter hos Den Hirschsprungske Samling og Bruun Rasmussen gør, at vi kan nå endnu bredere ud til alle dem, der er sultne efter kunstoplevelser, som går et spadestik dybere og nærer tanken og samtalen – ikke mindst i denne vanskelige tid”, fortæller museumsinspektør og seniorrådgiver på SMK, Merete Sanderhoff.

Vi er meget glade for at være en del af dette års kunstkalender. Den Hirschsprungske Samling huser en af verdens største samlinger af Vilhelm Hammershøis værker, så det var det oplagt for os at gå ind i samarbejdet. Den 20. januar åbner vi en stor Vilhelm Hammershøi udstilling på museet, og Kærs Kunstkalender er den helt rette appetitvækker”, fortæller Gertrud Oelsner, der er direktør for Den Hirschsprungske Samling.

Events i forbindelse med ”Kærs Kunstkalender”

  • Bruun Rasmussen Kunstauktioner: Torsdag den 19. november kl. 14 mødes kunsthistorikerne Annette Rosenvold Hvidt fra SMK og Gertrud Oelsner fra Den Hirschsprungske Samling med Kasper Nielsen fra auktionshuset til en samtale om Hammershøi. De får selskab af otte værker af Hammershøi, som sælges på auktion til december. Peter Kær fungerer som moderator, og samtalen live-streames direkte til partnernes hjemmeside samt Facebook. Bruun Rasmussen sælger desuden otte værker af Vilhelm Hammershøi på auktion den 1. december. 
  • Statens Museum for Kunst: Lørdag den 28. november kl. 10.30-12 byder de to museer og auktionshuset velkommen, hvorefter Peter Kær fortæller om kunstkalenderen. Deltagerne bliver i mindre hold ført gennem museet til Hammershøis værk “En stue i Strandgade med solskin på gulvet”. Billetter skal bestilles på forhånd via billeto.dk
  • Den Hirschsprungske Samling: Den 20. januar åbner dørene til udstillingen "Fremkaldelser. Vilhelm Hammershøi, Valdemar Schønheyder Møller og fotografiet". Her får man et indestående indblik i Hammershøis interesse for fotografiet og mediets betydning for hans kunstneriske virke. 

Følg med I live streamed på torsdag klokken 14 her

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første Netauktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de Traditionelle Auktioner, de daglige Netauktioner og seneste skud på stammen, Direkte Auktion. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


Media Content Panel
Kunstdetektiven Peter Kær er gået på opdagelse i et af Hammershøis værker
Kunstdetektiven Peter Kær er gået på opdagelse i et af Hammershøis værker
Licens:
Brug i medier (kun for følgere)
Filformat:
.jpg
Størrelse:
3844 x 5777, 9,7 MB
Media Content Panel
"En stue i Strandgade med solskin på gulvet” af Vilhelm Hammershøi fra 1901
"En stue i Strandgade med solskin på gulvet” af Vilhelm Hammershøi fra 1901
Licens:
Brug i medier (kun for følgere)
Filformat:
.jpg
Størrelse:
4703 x 4115, 17,2 MB
Media Content Panel
"Vilhelm redder en papegøje i et træ på Frederiksberg Allé" af Ven ni-årig Vilhelm Hammershøi
"Vilhelm redder en papegøje i et træ på Frederiksberg Allé" af Ven ni-årig Vilhelm Hammershøi
Licens:
Brug i medier (kun for følgere)
Filformat:
.png
Størrelse:
960 x 1182, 1,63 MB
Media Content Panel
Vilhelm Hammershøi: "Landskab. Sommer. Fra Lyngby Sø"
Vilhelm Hammershøi: "Landskab. Sommer. Fra Lyngby Sø"
Licens:
Brug i medier (kun for følgere)
Filformat:
.png
Størrelse:
1162 x 960, 1,82 MB
Media Content Panel
Kunstdetektiven Peter Kær går på opdagelse i Vilhelm Hammershøis maleri "En stue i Strandgade med solskin på gulvet” fra 1901
Kunstdetektiven Peter Kær går på opdagelse i Vilhelm Hammershøis maleri "En stue i Strandgade med solskin på gulvet” fra 1901
Licens:
Brug i medier (kun for følgere)
Filformat:
.jpg
Størrelse:
6048 x 3402, 13,1 MB

Relateret materiale

En tegning af den dengang 15-årige Vilhelm Hammershøi, som netop er blevet solgt på auktion til 190.000 kr.

Værdifulde Hammershøi børnetegninger solgt på auktion

Tirsdag eftermiddag solgte Bruun Rasmussen Kunstauktioner fem tegninger og malerier lavet af en purung Vilhelm Hammershøi. Gem dine børns tegninger; de kan være mange penge værd, især hvis de udvikler sig til at være Danmarks dyrest sælgende kunstner.

Relaterede events

Kunstdetektiven Peter Kær er gået på opdagelse i et værk af Vilhelm Hammershøi

Live stream: Samtale om Hammershøi

Dato 19 November 2020 00:00 – 14:00

Sted Facebook Live

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum