Gå til indhold
Det sidste værk, som P.S. Krøyer malede af sin datter Vibeke Krøyer, udbydes på auktion hos Bruun Rasmussen d. 1. juni i Bredgade.
Det sidste værk, som P.S. Krøyer malede af sin datter Vibeke Krøyer, udbydes på auktion hos Bruun Rasmussen d. 1. juni i Bredgade.

Pressemeddelelse -

Breve dukket op: Datter beskriver Krøyers sidste værk af hende

Vibeke Krøyer erindrer det sidste værk, som hendes far, skagensmaleren P.S. Krøyer, malede af hende i en brevudveksling med ejeren af maleriet. Brevene er dukket op i forbindelse med, at maleriet udbydes på auktion hos Bruun Rasmussen d. 1. juni. Vurderingen af maleriet lyder på 2.000.000-3.000.000 kr.

Det er meget smukt af dem at skrive til mig og fortælle mig, at de og deres mand har erhvervet to af min fars billeder – og er så glade for dem!

Sådan beskriver Vibeke Krøyer, datter af skagensmaleren P.S. Krøyer, blandt andet i et brev til den private ejer af maleriet. Brevet er dateret 11. november 1967 og er netop dukket op i forbindelse med, at Bruun Rasmussen udbyder et af de to omtalte billeder på deres kommende auktion. På maleriet, der er fra 1909 – samme år som Krøyer døde – ses den purunge Vibeke Krøyer i hel figur iført en hvid kjole i hjemmet i Skagen.

”I forbindelse med indleveringen af maleriet af P.S. Krøyer, som forestiller hans datter Vibeke Krøyer, er vi også kommet i besiddelse af en brevkorrespondance mellem ejeren af maleriet, fru Ammy Vanggaard, og Vibeke selv. Her gør Vibeke Krøyer sig erindringer om maleriet og fortæller, at det var det sidste billede, som hendes far malede af hende,” fortæller Birte Stokholm, vurderingssagkyndig i ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

Jeg står med den ene hånd mod en dragkiste i døren ind til vor lille spisestue. Hele billedet er i gyldne toner. Portieren bag mig. Selv er jeg i en kjole af shantung (naturfarvet silke) og har lyst hår i en rosenkransfletning om hovedet. (…). I allefald var det det sidste billede, far malede af mig. I dag er det 58 år, siden han døde på Skagen – altså d. 21/11 1909,” skriver Vibeke Krøyer blandt andet i et af brevene.

Værket er fra en tid, hvor Krøyer også var blevet en anerkendt kunstner internationalt og netop havde udstillet en række af sine hovedværker på Biennalen i Venedig. Han var dog både maniodepressiv og tiltagende syg på det tidspunkt. Maleriet stod på staffeliet i Krøyers hjem, hvor han har kunnet betragte det hver dag i månederne op til sin død i efteråret 1909

”I et af brevene spørger Vibeke Krøyer blandt andet ejeren af maleriet, fru Ammy Vanggaard, om hun kan tage et foto af maleriet, så hun selv kan se det, ligesom hun mindes sin påklædning i billedet. Dét, at man kan læse Vibekes egne tanker og erindringer om maleriet i brevene, samt korrespondancen mellem ejeren fru Vanggaard og Vibeke Krøyer, viser et mere personligt aspekt af værket, så vi er selvfølgelig meget glade for at kunne fremvise disse breve også,” fortæller Birte Stokholm.

Vibeke Krøyers forældre, Marie og P.S. Krøyer, blev skilt, da hun var 10 år gammel. Da hendes mor flyttede med sin nye mand til Sverige, blev Vibeke blev hos sin far i Skagen. Hun blev senere uddannet til journalist og skuespiller, men ingen af delene blev en succes. Sidst i 1960’erne flyttede Vibeke Krøyer til Sverige efter at have arvet den svenske ejendom efter halvsøsteren Margita Alfvén. Hun døde i 1985.

P.S. Krøyers portræt af Vibeke Krøyer kommer under hammeren hos Bruun Rasmussen d. 1. juni kl. 16 i Bredgade. Det er vurderet til 2.000.000-3.000.000 kr. Læs mere om værket HER

Se alle datoer for Bruun Rasmussens Bredgade-auktioner samt datoer for eftersyn HER
Værkerne kan desuden opleves på det virtuelle eftersyn HER

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første Netauktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de Traditionelle Auktioner, de daglige Netauktioner og seneste skud på stammen, Direkte Auktion. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


Kontakt

Kirstine Dam Frihed

Kirstine Dam Frihed

Pressekontakt +45 8818 1064

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum