Pressemeddelelse -

Nye sort/hvid laserprintere er født til et liv med sky og mobil

Brothers markedsanalyser og kundehenvendelser til forhandlere viser, at mange virksomheder i både den private og den offentlige sektor fortsat har brug for printere, der udskriver i sort/hvid.

Selvom verden bliver mere og mere kulørt – både på skærme og print – udskrives der hver dag millioner ark papir i sort/hvid. Skriftlige dokumenter, rapporter, kladder osv. fungerer ofte bedre monokromt, og det er samtidig billigere i blæk at printe i sort/hvid.

Brothers nye 5000-serie af sort/hvide laserprintere udfylder dette marked. De syv forskellige modeller – fem printere og to alt-i-én-maskiner – henvender sig især til mindre og mellemstore virksomheder. I større organisationer vil printerne typisk blive anvendt til grupper og afdelinger.

Printerne i 5000-serien leverer hurtige udskrifter i sort/hvid – op til 40 sider i minuttet – og tilbyder samtidig markedets mest avancerede funktioner til internet, cloud-tjenester, tablets og smartphones.

Med skyen i baghånden
Med de nye laserprintere leverer Brother beviset på, at et lager i skyen, samarbejde via nettet og sociale medier ikke længere kun er forbeholdt personlige filer og fotos.

Mange virksomheder er begyndt at indrette online tjenester, hvor medarbejdere og kunder kan hente og lægge vigtige dokumenter via deres laptops, tablets og mobiler.

Brothers 5000-serie af printere er udstyret med Web Connect, som er markedets mest fleksible metode til online kommunikation.

Web Connect arbejder sammen med flere populære cloud-tjenester end nogen anden, og man kan ikke kun scanne og fotokopiere til eller printe direkte fra skyen.

Man kan også bede Web Connect om at køre en optisk karaktergenkendelse på et dokument, før det afleveres til den endelige modtager. På den måde kan man skabe søgbare PDF-filer eller redigerbare Word-, Excel- og PowerPoint-dokumenter fra indscannede forlæg på papir.

Printerne dækker de fleste behov
Den nye 5000-serie er Brothers hidtil mest intelligente og smarte sort/hvid laserprintere. Med features og detaljer, man ikke kan finde andre steder.

Alle syv nye modeller er således forsynet med Apple AirPrint og Google Cloud Print 2.0. De er certificeret til trådløs udskrivning via Mopria-standarden. Og de arbejder perfekt sammen med Brothers gratis iPrint&Scan-app til smartphones og tablets.

Alle syv har også et meget lavt strømforbrug og lave driftsomkostninger. Forskellene mellem de enkelte maskiner ligger i udvidelsesmuligheder og i det antal netværk (trådløse og kablede), de kan forbindes til.

Alt-i-én-printeren DCP-L5500DN kan printe, kopiere og scanne, mens MFC-L5700DN også kan faxe.

*Prisen er ekskl. moms. Inklusive moms begynder priserne ved 1.749 kr.

Priser og levering
Brothers nye familie af hurtige sort/hvid laserprintere med Web Connect er til salg i Danmark fra maj. Priserne på de syv modeller er:
HL-L5000D 1.399 kr. ekskl. moms (1.749 kr. inkl. moms).
HL-L5100DN 1.799 kr. ekskl. moms (2.249 kr. inkl. moms).
HL-L5100DNT 2.499 kr. ekskl. moms (3.124 kr. inkl. moms).
HL-L5200DW 2.099 kr. ekskl. moms (2.624 kr. inkl. moms).
HL-L5200DWT 2.799 kr. ekskl. moms (3.499 kr. inkl. moms).
DCP-L5500DN 2.599 kr. ekskl. moms (3.249 kr. inkl. moms).
MFC-L5700DN 3.199 kr. ekskl. moms (3.999 kr. inkl. moms)


Brother Nordic A/S er en førende leverandør til det nordiske marked. Selskabet er eneimportør af Brother printere, alt-i-én-printere, software, scannere, mobile løsninger og labelsystemer. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brothers produkter er markedsledende. Brothers produkter sælges og distribueres gennem et bredt net af forhandlere og distributører. Brother Nordic A/S har 80 medarbejdere på sine kontorer i Ishøj, Göteborg, Helsinki og Oslo. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com

Kontakt

Henning Elkjær

Pressekontakt Sales Director, Denmark & Norway

Carina Pedersen

Pressekontakt Nordic Marketing Director

Relateret materiale

Brother vinder seks designpriser i Japan

Brother har for 24. år i træk scoret eftertragtede ”Good Design Awards”. Fire af de prisbelønnede produkter sælges på det danske marked.

Alt for få virksomheder har styr på deres printforbrug

Brother indgår et nært samarbejde med danske EuroForm, der har over 10 millioner printere på kontrakt verden over. Brothers forhandlere i Danmark og resten af Norden kan nu tilbyde deres kunder EuroForms avancerede JetAdvice® løsninger til print management.

Brothers nye laserprintere i sort/hvid sælger som varmt brød

En fransk storbank har alene bestilt 40.000 eksemplarer af Brothers nye sort/hvide laserprintere. De nye 5000- og 6000-serier omfatter mange forskellige printere og alt-i-én modeller. Alle er meget robuste, hurtige og sikre. Desuden hjælper de med til at holde driftsudgifterne nede på et minimum.

Brothers sort/hvide laserprintere går som varmt brød

I det seneste år er salget af Brothers store sort/hvide laserprintere øget med 55 % i Vesteuropa. De avancerede og solide laserprintere og alt-i-én printere med hastigheder på over 30 sider i minuttet købes især af mellemstore virksomheder og travle arbejdsgrupper eller afdelinger.

Relaterede events

Plandent Markedsdage, Vallensbæk

Dato 11 Oktober 2017 – 12 Oktober 2017

Sted Plandent, Jydekrogen 16, 2625 Vallensbæk