Pressemeddelelse -

Nye mobile kvitterings- og labelprintere fra Brother, der kan tåle livet ude i marken

Butikker, restauranter, lager, transport og service vil være de typiske brugere af Brothers nye familie af solide små kvitterings- og labelprintere. De har forskellige tilslutningsmuligheder og er lette at bære rundt. Udskrifterne kan være på op til tre tommer i bredden. De nye Brother RJ-printere koster fra 2.299 kroner ekskl. moms (2.874 kr. inkl. moms).

Printere forbinder man med store kontormaskiner, man har anbragt fast på et bord eller i hjørnet af kontoret, hvor de optager mindre plads. Men sådan behøver det ikke at være. Kvitterings- og labelprintere fra Brother er mobile, så man kan have dem med i tasken, og de løser forskellige opgaver for ansatte i detailhandel, lager og service, hvor de er et uundværligt værktøj i dagligdagen.

Brothers fire nye medlemmer af den robuste RJ-familie er beregnet til trådløst at udskrive alt fra labels og prisskilte til bøder og kvitteringer, nærmest uanset hvor deres brugere befinder sig. Undervejs kan de tåle både fugt, bump og stød.

To af de nye Brother kvitterings- og labelprintere - RJ-2035B og RJ-2055WB - kan udskrive i to tommers bredde, mens RJ-3035B og RJ-3055WB klarer lidt bredere print på tre tommer.

”Vi kan mærke en stærkt stigende efterspørgsel efter små mobile kvitterings- og labelprintere, der kan skræddersys til den enkelte opgave, men samtidig er så fleksible, at de kan bruges i mange forskellige brancher. De fire nye RJ-printere rammer lige ned i et område i vækst,” forklarer Henning Elkjær, Nordic Marketing Director & Sales Director (Denmark) for Brother Nordic A/S.

De fire nye Brother kvitterings- og labelprintere kan udskrive med op til fire tommer pr. sekund (ips) og i høj kvalitet (203 dpi). De fungerer sammen med de fleste printersprog, og alle fire har Bluetooth. RJ-2055WB og RJ-3055WB har desuden indbygget wi-fi.

De leveres med skulderrem, bælte-klips og genopladeligt li-ion batteri. Desuden kan man, som ekstra tilbehør, købe en bil-adapter til de medarbejdere, der arbejder på landevejen med f.eks. service, distribution, uddeling eller bøde-udskrivning for f.eks. ulovlig parkering.

Dertil kommer, at de nye Brother RJ kvitterings- og labelprintere tåler fugt og støv ifølge gældende IP54-certificeringer og kan tåle at falde ned fra 2,5 meters højde uden at gå i stykker. Sidstnævnte kræver dog, at printeren ligger i en særlig stødabsorberende beskyttelsestaske, der kan købes som ekstra tilbehør.

Priser og levering

Brothers fire nye små RJ-modeller vil være at finde på hylderne hos Brothers mange danske forhandlere.

Brother RJ-2035B skal koste 2.299 kroner ekskl. moms (2.874 kroner inkl. moms).

Brother RJ-2055WB vil have en typisk udsalgspris på 3.099 kroner ekskl. moms (3.873 kroner inkl. moms).

Brother RJ-3035B skal man betale 3.299 kroner ekskl. moms (4.124 kroner inkl. moms) for.

Endelig koster Brother RJ-3055WB 4.199 kroner ekskl. moms (5.249 kroner inkl. moms).

Yderligere presse-information

Nordic Marketing Director & Sales Director (Denmark) Henning Elkjær, Brother Nordic A/S, telefon 43 31 31 31, e-mail henning.elkjaer@brother.dk

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • brother
  • teknologi
  • printer
  • business
  • etiketter
  • labels
  • label
  • opmærkning
  • professionel

Brother Nordic A/S er en førende leverandør til det nordiske marked. Selskabet er eneimportør af Brother printere, alt-i-én-printere, software, scannere, mobile løsninger og labelsystemer. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brothers produkter er markedsledende. Brothers produkter sælges og distribueres gennem et bredt net af forhandlere og distributører. Brother Nordic A/S har 80 medarbejdere på sine kontorer i Ishøj, Göteborg, Helsinki og Oslo. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com

Kontakt

Torben Christensen

Key Account Manager, Solutions 23991637

Connie Simoni Bendtson

Customer Manager P-touch 23991627

Relateret materiale

Sådan udskriver man labels hurtigt og effektivt

Webhandelen er stormet frem de senere år, ikke mindst under Corona-pandemien. Det er nemt, hurtigt og praktisk, da hele handelsprocessen foregår online, og så får man leveret sine varer, hvor man vil - til døren, på jobbet eller i en pakkeshop. Webhandlens voksende popularitet inviterer i stigende grad små og mindre virksomheder til at sælge deres produkter online.