Pressemeddelelse -

Brother lancerer smart lille labelprinter til hjemmet

Den nye P-touch Cube, også kaldet PT-P300BT, har Bluetooth, så den kan arbejde trådløst sammen med en smartphone. Nye typer tape giver mulighed for at designe personlige og dekorative labels i mange forskellige farver og materialer. Denne lille elegante printer koster 499 kr. inkl. moms.

Det er ikke kun på kontoret og arbejdspladsen, at der er brug for selvklæbende labels til at identificere og opmærke ting som eksempelvis ringbind, chartekker, kasser, kontorartikler og dvd’er.

Også i hjemmet kan labels være til stor hjælp. Især, når de kan fremstilles i pæne farve-kombinationer, med fotos og symboler på – eller er trykt på nye typer materialer som f.eks. stof i stedet for de traditionelle plastiktape.

Brother introducerer nu sin nye P-touch CUBE labelprinter til hjemmebrug. Den er lille, utraditionelt designet og praktisk med en masse smarte muligheder.

Trådløst med mobilen

P-touch CUBE er Brothers første labelprinter med Bluetooth, der er målrettet til brug i hjemmet. Det betyder, at man kan glemme alt om besværlige ledninger, når labels bliver designet på og printet direkte fra en smartphone eller en tablet.

Brothers medfølgende P-touch Design&Print app kan downloades gratis til iPhone/iPad i Apples App Store eller til Android-enheder i Google Play Store.

App’en indeholder mange smarte funktioner, så du kan skabe dine egne flotte labels. Man kan f.eks. vælge mellem adskillige skabeloner, med eller uden fotos, finde sin egen personlige skrifttype til labelteksterne samt pynte med symboler og rammer. I det hele taget forsøger Brother app’en at gøre arbejdet med at designe labels så enkelt og strømlinet som muligt.

Kun kreativiteten sætter grænser

Kreativiteten går videre i de materialer, man vil udskrive sine labels på. Glem alt om gamle dage, hvor der kun fandtes labeltape i ganske få farver – og hvor alle labels så mere eller mindre ens ud.

I dag er der mange forskellige spændende labeltape at vælge imellem. Brother tilbyder f.eks. nye labeltape af stof, der kan bruges til gavebånd og dekorationer. Man kan også få tape med en mat overflade, der giver en flot og diskret finish eller tape med en mønstret baggrund af f.eks. små hjerter, streger i sølv eller geometriske mønstre i guld. Der er naturligvis den klassiske tape, hvor du får sort skrift på hvid baggrund, men du kan også printe i guld på hvid baggrund, guld på pink, guld på marineblå, guld på vinrød osv. Alle disse kan bruges, når man har behov for lidt mere personlig og festlig opmærkning, som eksempelvis på gaveæsker, gavemærker, fødselsdagskort eller lign. Og endelig er der tape med ekstra stærkt klæbende bagside, der kan bruges på f.eks. værktøjskasser, urtepotter, plantekasser, haveredskaber osv.

Lille, smart og hurtig

P-touch CUBE er lille og smart. Med sine hvide og grå farver passer den ind i alle hjem. Samtidig er den batteridrevet, så man kan tage den med sig overalt. Man skal blot huske at have sin smartphone med Brothers app ved hånden, for selve udskrivningen af labels foregår trådløst.

Printkvaliteten er på 180 punkter pr. tomme (DPI), mens labels udskrives med 20 mm i sekundet. Samtidig har P-touch CUBE en indbygget kniv, der skærer labels af i den ønskede længde.

Og hvad bruger man ellers en labelprinter til i hjemmet?

Svaret er vel nok næsten alt. Fra opmærkning af kasser, mapper, kagedåser, forrådsglas og madkasser, til børnenes tøj, støvler, sportstasker og alle mulige andre remedier i hjemmet – værktøj, elektroniske gadgets, legetøj osv.

Priser og levering

Brother P-touch CUBE står klar hos Brothers mange forhandlere landet over.

Prisen er 499 kr. inkl. moms (399 kr. ekskl. moms)

Yderligere information

Nordic Marketing Director & Sales Director (Denmark) Henning Elkjær, Brother Nordic A/S, telefon 43 31 31 31, e-mail henning.elkjaer@brother.dk

eller

Bomberg PR, telefon 22 67 25 27, e-mail leif@bomberg.dk

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Brother Nordic A/S er en førende leverandør til det nordiske marked. Selskabet er eneimportør af Brother printere, alt-i-én-printere, software, scannere, mobile løsninger og labelsystemer. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brothers produkter er markedsledende. Brothers produkter sælges og distribueres gennem et bredt net af forhandlere og distributører. Brother Nordic A/S har 80 medarbejdere på sine kontorer i Ishøj, Göteborg, Helsinki og Oslo. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com

Kontakt

Connie Simoni Bendtson

Customer Manager P-touch 23991627

Relateret materiale

Brother har nu labelprintere med to-farvet print

De nye QL-800-printere fra Brother kører med en unik termo-labelteknologi, som kan udskrive i både sort og rødt. Praktisk til kontor, lager og i hjemmet. De tre QL-800-printere fås til priser fra 899 kr. ekskl. moms.

Håndværkere kan lette deres arbejde med en labelprinter

Kun et fåtal udnytter alle muligheder for at bruge smartphones og tablets sammen med en labelprinter, viser en ny analyse fra Brother. For at hjælpe på vej, sætter Brother nu sin mest avancerede håndholdte labelprinter på særtilbud. Brother P-touch E550WSP med indbygget Wi-Fi koster 999 kr. ekskl. moms, inklusive fire tapes.

Håndværkermodel med Wi-Fi gør labelprint lettere

Brother sælger i øjeblikket sin største og mest avancerede håndholdte labelprinter på markedet, P-touch E550WVP, til særpris. Maskinen, der er specielt udviklet til håndværkere, har indbygget trådløst Wi-Fi, så den kan samarbejde både med smartphones, tablets og pc’er, uanset hvor du er, når du bruger den. Prisen er lige nu 899 kr. ekskl. moms – det er hele 40 % under normalprisen.

Labelprintere næsten lige så uundværlige som pc'er

Brother er Danmarks største leverandør af professionelle labelmaskiner. Denne position skal udbygges med tre nye P-touch modeller, der dækker en stor del af markedet – både erhvervslivet, det offentlige og det stærkt stigende marked blandt private og familier

Ny labelprinter kommer med sit eget tastatur

Brothers PT-D800W udskriver labels tre gange hurtigere end normalt og gør arbejdet med at producere labels langt mere effektivt i kontorer og hos håndværkere. Den nye Brother PT-D800W koster 2.999 kroner ekskl. moms.

Brother lancerer ny labelprinter udviklet specielt til elektrikere

Brothers nye P-touch PT-E110VP gør det lettere, hurtigere og mere effektivt at opmærke elektriske installationer, så de lever op til gældende regler og standarder. Den håndholdte og stærkt orange nye labelprinter koster 399 kroner ekskl. moms.

Brothers nye labelprinter kan printe labels i alle regnbuens farver

Brothers nye banebrydende VC-500W labelprinter udskriver flotte labels, navneskilte og gavemærker i alle regnbuens farver – og uden brug af blæk. Den anvender ZINK teknologi, hvor farverne fremkommer ved varmepåvirkning af farvekrystallerne i de tilhørende labelruller.

Forbedret app gør en forskel for kunderne

Det er blevet lettere for kunderne at designe labels, da Brother frigiver en ny version af sin populære iPrint&Label-app, der imødekommer den øgede anvendelse af smartphones og tablets på arbejdspladsen.

Labelprinterens udvikling er også Brothers historie

Gennem flere årtier har Brother hjulpet kontorer, håndværkere og privatpersoner med at få orden i deres kaos ved hjælp af letlæselige labels. Den nye QL-800 serie er det hidtidige højdepunkt i udviklingen, der har gjort Brother til verdens største producent af labelprintere.

Brother tilbyder optimerede labelløsninger for optikere

Opmærkning af brillestel er en nødvendighed for at sikre nem og hurtig identifikation og prismærkning. For at imødekomme disse behov blev Brothers labelprintere og tape valgt som samlet labelløsning af Martínez-Lorca optikercenter i Madrid.