Pressemeddelelse -

I samarbejde med Københavns Universitet lancerer Brogaarden produktet Immulix®

Immulix® er en internationalt patentanmeldt opfindelse, der reducerer risikoen for at udvikle lavgradige inflammatoriske sygdomme hos heste, der har fået tilskuddet en kort periode som føl.

Dyrlæge Frederikke Lindenberg, Brogaarden, forsvarede den 14. december 2017 et ph.d. projekt på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH), Københavns Universitet. Projektet har bidraget til afgørende ny viden om, og skabt en ny forståelse for, de næringsmæssige og mikrobielle forhold, der spiller ind ved dannelsen af immunbalancen hos føl. Som direkte resultat af projektet, lancerer Brogaarden i februar 2018 produktet Immulix®. Opfindelsen er internationalt patentanmeldt af Brogaarden og Københavns Universitet i fællesskab. 

Immulix® gives til nyfødte føl via hoppens foder i de første 8 uger efter fødslen. Forsøg har vist, at tildeling af Immulix® markant øger mængden af bakterien Akkermansia muciniphilae (A.muc), som har en vigtig funktion i forbindelse med etableringen af regulatorisk immunitet og opretholdelse af en sund tarmbarriere. For hesteejere betyder det, at føl der tildeles Immulix®, har lavere risiko for udvikling af lavgradige inflammatoriske sygdomme senere i livet som f.eks. tarminflammation karakteriseret ved diarré og EMS (Equine Metabolic Syndrome, insulinresistens).

De senere år har forskere i hele verden haft fokus på tarmsystemets rolle i forhold til immunsystemet. Københavns Universitet er med forrest i denne udvikling, og lanceringen af Immulix® er et af de første resultater af denne forskning, der nu er kommercielt tilgængelig.

Immulix præsenteres på Københavns Universitet, hvor dyrlæge, ph.d. Frederikke Lindenberg fortæller om projektet og de studier der ligger bag udviklingen af Immulix®. Projektet har ligeledes åbnet mange nye spørgsmål, som Brogaarden også fremover vil samarbejde med Universitetet om at besvare.

Tid & Sted

Fredag den 9. februar 2018 kl. 11:00 - 14:00

Festauditoriet (A 1-01.01) på Bülowsvej 17, DK-1870 Frederiksberg

Præsentationen henvender sig til både presse, dyrlæger og dig med interesse for hesteavl.

Af hensyn til planlægningen bedes interesserede tilmelde sig på adressen rm@brogaarden.eu

Program

11:00 - 11:10
Velkommen v/Rolf Momberg,
salgsdir. og partner i Brogaarden

11:10 - 11:45
Præsentation af Immulix og
de bagvedliggende studier

11:45 - 12:15
Spørgsmål og diskussion

12:15 - 13:00
Frokost

13:00 - 14:00
Foredrag om immunsystemet

Emner

  • Erhverv

BROGAARDEN® er et af markedets stærkeste brands indenfor salg af, og rådgivning om, dyrefoder. Foruden tre detailbutikker har virksomheden et omfattende engrossalg af dyrefoder til den skandinaviske specialhandel, såvel som professionelle brugere af dyrefoder f.eks. zoologiske haver, universiteter og farmaceutiske virksomheder. Vi har egen produktudvikling, og har agenturer for bl.a. Dodson & Horrell Ltd., Animalife Ltd., Pro-Nutrition Flatazor, Hartog, Granovit, Altromin GmbH., Research Diets Inc., Tapvei Oy, LBS Bioservices Ltd. I offentligheden er vi særligt kendt indenfor salg og rådgivning om ernæring til hesteejere.

Vi er ca. 50 medarbejdere i butikkerne, kontorerne og på landevejen.

Kontakt

Rolf Momberg-Jørgensen

Pressekontakt Salgs- og marketing direktør, ejer Ansvarlig for salg, markedsføring, rådgivning, sponsorater og kontakt til uddannelsesinstitutioner 26817080

Relateret materiale

Brogaarden henter ekspert til treårigt forskningsprojekt

​Dyrlæge Frederikke Lindenberg, 26 år, er den 1. marts 2014 blevet ansat hos Brogaarden i en PhD stilling. Formålet med stillingen er, over de næste 3 år, at gennemføre et forskningsprojekt, der skal afdække ny viden om de næringsmæssige forhold, der spiller ind ved dannelsen af immunsystemet hos føl.

​Banebrydende forskning i hestens immunsystem sikrer dyrlæge, Ph.d. Frederikke Lindenberg Innovationsfondens Erhvervspris

Årets modtager af Innovationsfondens Erhvervspris er dyrlæge, Ph.d. Frederikke Lindenberg, leder af Brogaardens rådgivnings- og udviklingsafdeling. Prisen overrækkes den 1. februar af Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers ved et arrangement i København. Frederikke tildeles prisen for sit arbejde med udviklingen af produktet Immulix®, der blev lanceret i januar 2018 efter 4 års forskning.