Gå til indhold
Brings ansatte i Portalen i Greve for at modtage prisen.
Brings ansatte i Portalen i Greve for at modtage prisen.

Pressemeddelelse -

Bring vinder Greve Kommunes miljøpris

Bring er årets vinder af Greve Kommunes miljøpris. Et målrettet fokus på at mindske udledningen og omstille til elbiler og solceller har skabt resultater. I dag leverer Bring med eldrevne køretøjer i 23 byer i Danmark.

Finalisterne i kategorien var Apopro, Ancher's Havecenter og Bring Danmark – og nu er det endelig afgjort, at det er Bring som løber med sejren.

- Vi er vanvittig stolte af at modtage den her pris og den motiverer os til at fortsætte vores arbejde med miljø og bæredygtighed. Den grønne omstilling sker ikke over en nat, og den her anerkendelse viser, at det kan betale sig at arbejde langsigtet. Det seneste år har vi fokuseret på at øge antallet af ladepunkter på vores terminaler, så vi kan tage endnu flere eldrevne køretøjer i brug, udtaler Bjarne Lauritsen, Driftsdirektør hos Bring.

Baggrunden for nomineringen lyder: "Bring tilføjer stor værdi til kommunen ved at være et centralt kontaktpunkt for virksomheder som handler til og fra Greve. Samtidig gør de det ved at implementere løsninger som er bedre for miljøet. De producerer egen energi ved hjælp af solceller på taget af deres terminaler, leverer med el-biler til 1,4 millioner danskere og udvider ladeinfrastrukturen for at kunne imødekomme deres ambitiøse mål for fremtiden om at være 100% elektriske inden udgangen af 2025.”

Bring arbejder aktivt på den grønne omstilling. Det indebærer ikke blot investering i elektriske køretøjer, men også etablering af ladeinfrastruktur for at sikre, at bilerne kan oplades. Samtidig fokuseres der på at sikre adgang til grøn energi gennem installation af solcelleanlæg på tagene af Brings terminaler.

I dag leverer Bring med eldrevne køretøjer i 23 byer i Danmark:
København, Frederiksberg, Tårnby, Dragør, Brøndby Strand, Vallensbæk, Karlslunde, Greve, Solrød Strand, Ishøj, Køge, Gadstrup, Havdrup, Viby Sj, Lille Skensved, Lejre, Tune, Fredericia, Vejle, Kolding, Sjølund, Hejls og på Samsø.

Om miljøprisen:
Greves miljøpris blev stiftet i 2019 og overrækkes til en virksomhed, som gør en særlig indsats inden for fire af disse hovedtemaer: klima, miljø, natur og energi. Prisen opfordrer til, at så mange som muligt gør en aktiv indsats inden for disse fire hovedtemaer og gør Greve til et attraktivt sted at drive virksomhed og bo for børn, unge og voksne. Vinderen af prisen har gjort en ekstraordinær indsats ud over de lovmæssige krav og kan være et eksempel for andre.

Emner

Kategorier

Regions


Bring løser hverdagslogistikken for både privatpersoner og virksomheder i hele Norden. Vi håndterer både bud, gods – og pakker leveret Co2 frit til 1,4 millioner danskere. Vi har som mål at alle pakkeleveringer med varebil skal være 100 % elektriske på last mile i hele Danmark i 2025.

Kontakt

Matilda Adelborg

Matilda Adelborg

Pressekontakt Presschef Sverige och Danmark +46 73 58 39 335

Finding New Ways

Bring er en del af Posten Bring-koncernen – den fjerdestørste post- og logistikaktør i Norden. Vi er et stort og kompetent hold med omkring 13.000 medarbejdere.

Bring Danmark

Postboks 1500 Sentrum
1 Oslo
Norway

Besøg vores andre nyhedsrum