Gå til indhold
MINI Cooper SE Cabrio i farven Enigmatic Black
MINI Cooper SE Cabrio i farven Enigmatic Black

Pressemeddelelse -

MINI Cooper SE Cabrio: Elektrisk køreoplevelse under åben himmel

For ni måneder siden blev der skabt en idé. Og nu er det allerede en realitet. Den elektriske MINI kommer i en cabriolet-version. Dette er endnu et skridt mod en fuldelektrisk fremtid. Produktionen er begrænset til 999 styk og starter i april.

Stefanie Wurst, som er øverste chef for MINI, siger: ”For tre år siden lancerede vi den fuldelektriske MINI Cooper SE, og i dag er hver femte MINI, der sælges i Europa, den fuldelektriske version. Denne succes har ansporet os til at implementere en serie af MINI Cooper SE Cabrio inden for kun få måneder. Jeg er glad for, at vi kan tilbyde 999 MINI kunder en ekstraordinær og eksklusiv gokart-følelse under åben himmel”.

MINI Cooper SE Cabrio fås i Enigmatic Black eller White Silver. Dørhåndtag, emblemer samt rundt om for- og baglygterne er i Resolute Bronze. MINI logoerne og modelbetegnelsen er i matchende Piano Black. Det velkendte E-logo fra MINI Cooper SE findes foran og bagpå – og understreger dermed også visuelt, at her er tale om en nulemissions køreoplevelse.

Yderligere modelspecifikke udstyrsdetaljer er at finde på dørlisterne, og tallet fra 1 til 999 markerer den eksklusive produktion.

Sportssæderne er i MINI Yours Leather Lounge-design og har sædevarme og justerbar lårstøtte. Det multifunktionelle og opvarmelige sportslæderrat bidrager til køreglæden. De eksklusive Piano Black-overflader og de gule farvedetaljer understreger alt sammen den elektriske udgave.

Fuldelektrisk gokart-oplevelse
Dimensionerne på bilen er de samme som på den almindelige Cooper SE. Elmotoren yder 184 hk og bilen kører fra 0-100 km/t på 7,3 sekunder. Den elektriske rækkevidde er 201 km.

Den elektriske softtop-kaleche med MINI Yours-design og det typiske Union Jack-mønster kan åbnes og lukkes under kørslen med op til 30 km/t.

Fremtiden er elektrisk
MINI Cooper SE er endnu et skridt på vejen mod en fuldelektrisk fremtid for MINI. Efter 2025 bliver der ikke lanceret flere biler med forbrændingsmotor. Inden 2027 vil de fuldelektriske modeller stå for mindst 50 procent af MINI’s globale salg - og fra 2030 vil MINI være et fuldelektrisk bilmærke.

---
MINI Cooper SE Cabrio. 184 hk. Forbrug 17,2 kWh/100 km. CO2-udledning 0 g/km. CO2-ejerafgift 740 kr. årligt. Forbrug kan påvirkes af bl.a. kørestil, terræn og vejr.

#

Emner

Kategorier


BMW Danmark A/S

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI. 

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder. 

BMW Danmark er i 2022 – for 11. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Relateret materiale

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2024 – for 13. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.