Gå til indhold
BMW M340i xDrive Sedan
BMW M340i xDrive Sedan

Pressemeddelelse -

Endnu mere køreglæde i den kommende BMW 3-serie

Den nye BMW 3-serie, som lanceres i marts, bliver allerede til sommer forstærket med to ekstra motorer. Plug-in-hybriden BMW 330e Sedan og den sportslige BMW M340i xDrive Sedan.

BMW 330e Sedan - 60 km emissionsfri køreglæde

Den nye BMW 330e Sedan har en elektrisk rækkevidde, som er 50 procent længere end forgængeren samtidig med, at brændstofforbruget og CO2-udledningen er reduceret med mere end 10 procent. Bilen kan nu køre 60 km* på ren el. Ved blandet kørsel kører den 58,8 km/l* og udleder kun 39 g CO2 per km*.

Den seneste generation af BMW’s eDrive-teknologi kombineret med en firecylindret benzinmotor er med til at gøre køreoplevelsen yderst sportslig og intens. Bilen har en samlet ydelse på 252 hestekræfter, og med den nye standardfunktion XtraBoost kan ydelsen hæves midlertidigt med hele 41 hestekræfter. XtraBoost yder de ekstra hestekræfter til benzinmotoren ved at booste med lageret energi i højspændingsbatteriet.

Den intelligente interaktion mellem elmotor og forbrændingsmotor bringer køredynamikken til et helt nyt niveau. Plug-in-hybridsystemet omfatter en 2,0 liters benzinmotor med BMW TwinPower Turbo med en effekt på 184 hk sammen med en elektrisk motor, der yder 68 hk. Det maksimale drejningsmoment er 420 Nm, bilen accelererer fra 0 til 100 km/t på 6,0 sekunder og topfarten er 230 km/t.

BMW M340i xDrive Sedan - stærkere end nogensinde

BMW M340i xDrive Sedan fuldender motorprogrammet med en benzinmotor på hele 374 hk. Den bomstærke sekscylindrede motor, M-affjedring og firehjulstræk tilbyder toppen af sport i segmentet. Dette forstærkes yderligere af den variable sportsstyring, M Sport differentiale, M Sportsbremser og 18” M letvægtsfælge, som alt sammen er standard på den nye model.

Den sekscylindrede motor er den stærkeste nogensinde i BMW 3-seriens over 40-årige historie.

Et halvt sekund lyder måske ikke af meget, men det er den nye M340i hurtigere end den tidligere topmodel i BMW 3-serien. Bilen spurter fra 0-100 km/t på bare 4,4 sekunder og det maksimale drejningsmoment er 500 Nm.

BMW M340i xDrive Sedan leveres som standard med ottetrins Steptronic sportsautomatgearkasse, som blandt andet er karakteriseret af exceptionelt korte gearskift i de lavere gear, og Launch Control-funktionen sikrer maksimal acceleration fra stilstand til ønsket fart.

Med den perfekte vægtfordeling og firehjulstrækket er der sikret maksimal trækkraft, fleksibilitet og samtidig stabilitet i bilen, hvilket gør skarpe sving til en leg.

Lanceringsoverblik

Lancering i marts 2019: BMW 320i Sedan, BMW 330i Sedan, BMW 318d Sedan, BMW 320d Sedan og BMW 330d Sedan.

Lancering i sommeren 2019: BMW 330e Sedan og BMW M340i xDrive Sedan.

*De opgivne værdier for brændstofforbrug, CO2-udledning og rækkevidde er foreløbige.


Emner

Kategorier


BMW Group

Med de fire mærker BMW, MINI, Rolls-Royce og BMW Motorrad, er BMW Group verdens førende premium producent af biler og motorcykler, som også tilbyder finansielle ydelser og mobilitetsservice. BMW Group har 31 produktionsanlæg i 14 lande samt forhandlernetværk i 140 lande.

I 2017 solgte BMW Group 2.463.526 biler og 185.682 motorcykler på verdensplan. Omsætningen i 2017 var 88,58 mia. euro og overskuddet før skat var 10,66 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2017 en global arbejdsstyrke på 129.932 medarbejdere.

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229
Media Content Panel
BMW 330e Sedan
BMW 330e Sedan
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
9166 x 6865, 10,2 MB
Download
Media Content Panel
BMW 330e Sedan
BMW 330e Sedan
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
3507 x 2480, 3,29 MB
Download
Media Content Panel
BMW M340i xDrive Sedan
BMW M340i xDrive Sedan
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
9166 x 6865, 9,97 MB
Download
Media Content Panel
BMW M340i xDrive Sedan
BMW M340i xDrive Sedan
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
9166 x 6865, 10,1 MB
Download

Relateret materiale

Den nye BMW 3-serie Sedan

Den nye BMW 3-serie Sedan

I mere end 40 år har BMW 3-serie Sedan stået for sportslige køreegenskaber, dynamisk design, effektive motorer og innovative udstyrsmuligheder. BMW 3-serie Sedan er en af kernemodellerne fra BMW, og der er solgt mere end 15 millioner eksemplarer på verdensplan. Den syvende generation er nu klar til at tage scenen og har i dag verdenspremiere på Paris Motor Show. Den lanceres i Danmark i marts.

Den nye BMW 330i Sedan (Model M Sport i farven Portimao Blue)

BMW og MINI kan fejre endnu et succesfuldt år i Danmark

2018 blev endnu et fremgangsrigt år for BMW Danmark. De officielle salgstal for 2018 viser en fremgang i salget af personbiler på 28 procent for BMW og 50 procent for MINI. Salget af BMW motorcykler er steget syv procent. BMW Danmark vandt for syvende år i træk AutoIndex med den højeste score i kundetilfredshedsundersøgelsens historie.

BMW Group's modelprogram af elektrificerede biler, marts 2019

BMW på Genève Motor Show

BMW standen på årets biludstilling i Genève byder på verdenspremiere på den helt nye BMW 330e Sedan, BMW X3 xDrive30e, BMW X5 xDrive45e samt BMW 745e. Derudover er der premiere på opgraderede batterier med endnu længere rækkevidde på BMW 225xe Active Tourer og BMW 530e Sedan, der nu også fås med BMW’s intelligente firehjulstræk, xDrive.

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2024 – for 13. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.