Pressemeddelelse -
Efter rekordår – her er den nye MINI
I løbet af det seneste år har MINI lanceret sin første fuldelektriske model og samtidigt solgt flere biler end nogensinde før i Danmark. Nu tager MINI det næste skridt, og gennemfører en omfattende opdatering til MINI 3-dørs, MINI 5-dørs og MINI Cabrio, som giver det ikoniske design et renere udtryk.
Det er næsten et år siden, at MINI’s første fuldelektriske model - MINI Cooper SE - kom til Danmark. Senere på året var det tid til en opdateret version af den 5-dørs MINI Countryman. Disse lanceringer bidrog til et historisk år for MINI. På trods af pandemien, der resulterede i midlertidige produktionsstop, solgte MINI rekordmange biler i Danmark i 2020.
MINI Cooper SE – den grønne bybil 2020
I november sidste år modtog den elektriske MINI Cooper SE den prestigefyldte pris: ”Urban Green Car Of The Year”, der uddeles af det amerikanske Green Car Journal. For at bygge videre på succeshistorien, sker der nu en intensiv opdatering med frisk design, forbedret teknologi og øget premium-fornemmelse.
"De danske forbrugere har høje krav til deres valg af bybiler, og bilkøbet bliver et udtryk for ens værdier og stil. Her er en model som MINI Cooper SE i front, som den grønne bybil, der nu går endnu længere for at skille sig ud fra mængden", siger Anders Brocknäs, chef for MINI i Norden.
Det nye og opdaterede design implementeres for MINI 3-dørs, MINI 5-dørs og MINI Cabrio. Allerede i marts 2021 vil de nye versioner blive udrullet på det globale marked, herunder også i Danmark.
Nu er det nemmere at vælge din MINI
MINI introducerer også en ny pakkestruktur, der skal gøre købsprocessen lettere og mere smidig – både fysisk og digitalt. Det danske marked får skræddersyede pakker med niveauer af ekstraudstyr og motorvalg, baseret på efterspørgslen. Dette vil gøre det lettere at vælge den pakke, der opfylder ens behov og samtidig være den optimale økonomiske løsning.
Pakkestrukturen omfatter varianter af MINI 3-dørs (inklusive den elektriske), MINI 5-dørs, MINI Cabrio samt MINI JCW (John Cooper Works). Ligeledes vil der være en række ekstra muligheder for dem, der ønsker at personliggøre deres bil yderligere.
Fokus på det centrale
Den opdaterede MINI er baseret på et design, hvor målet er at fremhæve de centrale elementer, der er typiske for MINI – og skalere ned på andre ting. Set forfra, er dette især tydeligt på fronten, som er domineret af den typiske MINI grill og de runde MINI forlygter, som nu har LED som standard. Det samme gælder baglygterne i Union Jack-design.
"Det nye MINI design er mere moderne, mere frisk og mere tydeligt. Alt følger et overordnet spor, der handler om at gøre MINI renere; mindre kompleksitet og mere individualitet," siger Oliver Heilmer, chef for MINI Design.
Interiøret har også fået mærkbare og sofistikerede opdateringer. Sportssæderne fås med nyt betræk - Light Chequered - i 100% genbrugsmaterialer samt nydesignet lædersportsrat med multifunktionsknapper og ratvarme som tilvalg.
Det centrale instrumentbord – et af de ikoniske kendetegn i en MINI - er opdateret med 8,8" trykskærm, favoritknapper og overflader med Piano Black højglans som standard. Derudover er brugergrænsefladen opdateret med fokus på intuitiv kontrol og berøringsbetjening.
Førerassistentsystemerne er ligeledes udvidet med nye funktioner. Driver Assistance-pakken inkluderer nu parkeringssensor bag og bakkamera, fartpilot med bremsefunktion samt advarsel for vognbaneskift. Driver Assistance Plus-pakken byder derudover på parkeringsassistent og adaptiv fartpilot.
Hver tagfarve er unik
Et af MINI's karakteristiske designtræk er kontrastfarverne mellem tag og karrosseri. For MINI 3-dørs og MINI 5-dørs kommer der nu en innovativ variant af tagfarven. Multitone Roof er en farvegraduering, som skabes med en ny maleteknik, hvor tre farver males lige efter hinanden, før de har haft tid til at tørre. Dette giver små afvigelser i farvemønsteret, hvilket gør hver MINI med Multitone Roof helt unik.
Salgsudviklingen i Danmark
2018: 948
2019: 914
2020: 1.308
Kilde: De Danske Bilimportører
De danske priser og pakkestruktur offentliggøres snarest.
Læs mere om den opdaterede MINI i den globale pressemeddelelse her.
#
Related links
Emner
Kategorier
BMW Danmark A/S
BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.
BMW Group har et globalt salgsnetværk, der dækker 140 lande. I Danmark udføres salg og service af otte autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.
Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden en integreret del af koncernens strategi.
BMW Danmark er i 2020 – for niende år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex med Danmarks mest tilfredse og loyale bilejere.