Gå til indhold
Den nye BMW X1

Pressemeddelelse -

Den nye BMW X1

I oktober 2015 lanceres anden generation af BMW X1. Bilen kommer med et valg mellem forhjulstræk og firehjulstræk.

Karrosseriet afspejler tydeligt det karakteristiske BMW X-design: et robust og muskuløst look med meget dynamiske linjer. Kabinen er nydesignet med væsentligt mere plads og større fleksibilitet. Takket være den nye konstruktion er der blevet plads til 85 liter mere i bagagerummet, så det nu rummer fra 505 til 1.550 liter. Siddepositionen i bilen er hævet med 36 mm foran og 64 mm på bagsæderne.

Bilen er 4.439 mm lang (15 mm kortere end forgængeren), 1.821 mm bred (23 mm bredere end forgængeren), og 1.598 mm høj (53 mm højere end forgængeren).

Takket være den nyeste generation af firecylindrede motorer er både brændstoføkonomi og CO2-udledning forbedret med op til 17 %. BMW's intelligente firehjulstræk xDrive kommer i en ny udgave, som ligeledes bidrager til bedre brændstoføkonomi.

BMW iDrive-system, regnsensor, Servotronic og Driving Experience Control er standard, og funktioner som LED-forlygter, bagklapautomatik, BMW Head-Up Display - som projicerer kørselsrelevante oplysninger direkte op i førerens synsfelt - samt BMW Driving Assistant Plus er føjet til ekstraudstyrslisten. BMW Driving Assistant Plus indeholder aktiv fartpilot med "stop & go", alarm for vognbaneskift, køadvarsel, kollisionsadvarsel, fodgængeralarm og City Breaking-funktion.

Der er mulighed for at vælge mellem udstyrspakken Advantage, designlinjerne Sport Line og xLine samt en M sportspakke.

Alle modelvarianter ved lanceringstidspunktet har firecylindret motor med BMW TwinPower Turbo-teknologi, som alle opfylder EU6-normen:

BMW X1 xDrive25i aut. (benzin, firehjulstræk)
Ydelse: 231 hk. Slagvolumen: 1.998 cm3. Maks. drejningsmoment: 350 Nm.
Acceleration (0-100 km/t): 6,5 sekunder. Tophastighed: 235 km/t.
Gennemsnitligt brændstofforbrug*: 15,2-15,6 km/liter. CO2-udledning*: 149-152 g/km. 

BMW X1 xDrive20i aut. (benzin, firehjulstræk)
Ydelse: 192 hk. Slagvolumen: 1.998 cm3. Maks. drejningsmoment: 280 Nm.
Acceleration (0-100 km/t): 7,4 sekunder. Tophastighed: 223 km/t.
Gennemsnitligt brændstofforbrug*: 15,6-15,9 km/liter. CO2-udledning*: 146-149 g/km. 

BMW X1 sDrive20i aut. (benzin, forhjulstræk)
Ydelse: 192 hk. Slagvolumen: 1.998 cm3. Maks. drejningsmoment: 280 Nm. Acceleration (0-100 km/t): 7,7 sekunder. Tophastighed: 225 km/t.
Gennemsnitligt brændstofforbrug*: 16,7-16,9 km/liter. CO2-udledning*: 136-139 g/km.

BMW X1 xDrive25d aut. (diesel, firehjulstræk)
Ydelse: 231 hk. Slagvolumen: 1.995 cm3. Maks. drejningsmoment: 450 Nm.
Acceleration (0-100 km/t): 6,6 sekunder. Tophastighed: 235 km/t.
Gennemsnitligt brændstofforbrug*: 19,2-20 km/liter. CO2-udledning*: 132-137 g/km. 

BMW X1 xDrive20d aut. (diesel, firehjulstræk - man.gear fra 11/15)
Ydelse: 190 hk. Slagvolumen: 1.995 cm3. Maks. drejningsmoment: 400 Nm.
Acceleration (0-100 km/t): 7,6 sekunder. Tophastighed: 219 km/t.
Gennemsnitligt brændstofforbrug*: 19,6-20,4 km/liter. CO2-udledning*: 128-133 g/km. 

BMW X1 sDrive18d (diesel, forhjulstræk)
Ydelse: 150 hk. Slagvolumen: 1.995 cm3. Maks. drejningsmoment: 330 Nm.
Acceleration (0-100 km/t): 9,2 sekunder. Tophastighed: 205 km/t.
Gennemsnitligt brændstofforbrug*: 23,3-24,4 km/liter. CO2-udledning*: 109-114 g/km.

*Ifølge EU-miks (afhængigt af dækformat).

Emner


BMW Group

Med de tre mærker BMW, MINI og Rolls-Royce, er BMW Group verdens førende premium producent af biler og motorcykler, som også tilbyder finansielle ydelser og mobilitetsservice. Som en global koncern har BMW Group 30 produktionsanlæg i 14 lande samt forhandlernetværk i 140 lande.

I regnskabsåret 2015 solgte BMW Group cirka 2.247.000 biler og 137.000 motorcykler på verdensplan. Overskuddet før skat i regnskabsåret 2014 var 8,71 mia. euro med en samlet indtægt på 80,40 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2014 en global arbejdsstyrke på 116.324 medarbejdere.

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2024 – for 13. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.