Velkommen til Dantegl-land

Bornholm med sine lidt over 40.000 indbyggere har en lang tradition for at anvende tegl til byggeri. Allerede i middelalderen blev der produceret mur- og tagsten på øen i Østersøen. Et godt eksempel på de allertidligste teglstensbyggerier er Nordeuropas største borgruin Hammershus, hvis ældste dele er opført omkring år 1200. Når det gælder tagsten hører den klassiske røde Dantegl vingetagsten til bornholmernes foretrukne tagløsning. Her er man virkelig kommet til Dantegl-land for uanset, hvor man befinder sig, lyser de smukke, teglrøde tagsten op i landskabet eller i bybilledet. Tag med på en spændende rejse i ord og ikke mindst billeder til det bornholmske tegltagstensmekka. Det er også et tilbageblik på øens storhedstid med en driftig og banebrydende teglværksindustri.

De store forekomster af ler i undergrunden har igennem tiderne haft stor betydning for beskæftigelsen og udviklingen på Bornholm. Der findes mange forskellige typer af ler – alt lige fra almindelig blå- og rødler, der bruges til bl.a. teglstens- og keramikproduktion, til kaolin, der er en meget finkornet lertype, som bruges til bl.a. produktionen af porcelæn.

Teglsten til genopbygningen af København

Indtil midten af 1700-tallet foregik produktionen på mindre gårdteglværker rundt om på øen. I 1741 blev det første egentlige teglværk, der anvendte lokale kul til brændingen, opført nord for Rønne. I årene derefter blev der etableret flere teglværker i bl.a. Rønne, Hasle, Allinge og Østerlars. De fleste teglsten blev brugt til lokale byggerier, men der blev også afskibet sten til f.eks. København, hvor der var rig mulighed for at afsætte mur- og tagsten til genopbygningen af hovedstaden efter den voldsomme brand i 1795, som ødelagde mere end 900 bygninger og gjorde 100.000 indbyggere hjemløse.

Fik kronede dage

Branden i København førte til et kongeligt påbud om, at alle nye bygninger i købstæderne skulle have murede gavle og tegltagsten på taget. På Bornholm gik det meget langsomt med at få udskiftet de brandfarlige stråtage, først da der i 1832 blev givet endnu et kongeligt påbud om, at alle også allerede eksisterende trægavle og stråtage skulle udskiftes inden for en periode på ti år, kom der for alvor gang i arbejdet. Efterspørgslen på teglsten steg dramatisk, hvilket gav kronede dage på de bornholmske teglværker.

Et sandt eksporteventyr

I 1853 blev Sorthat Teglværk opført ved Nyker mellem Hasle og Rønne. Det var et af Danmarks største teglværker. Produktionen på værket var lige så stor som de øvrige bornholmske teglværker tilsammen. Sorthat Teglværk var pioner inden for den voksende teglværksindustri. Det var således det første danske teglværk, hvor maskineriet blev drevet ved dampkraft.

I 1889 blev Hasle Klinker- og Charmottestensfabrik etableret, og dermed begyndte et sandt eksporteventyr, for Hasle-klinken blev hurtigt en efterspurgt vare – ikke kun i Danmark, men i flere lande omkring Østersøen. I begyndelsen af 1900-tallet beskæftigede fabrikken mellem 80 og 130 mand. Det var dog intet imod Rabækkeværket ved Rønne, hvor der i årene efter anden verdenskrig var beskæftiget mellem 600 og 900 mand.

I dag er der ingen produktion af teglsten på Bornholm. De to sidste teglværker, Botegl ved Rønne og Allinge Teglværk, blev nedlagt i 1970’erne. Hasle Klinker- og Charmottestensfabrik lukkede i 1997. Men trods det har bornholmerne bevaret deres begejstring for det traditionelle røde tegltag.

Tradition for produktion af ler- og stentøj

Bornholm har også tradition for produktion af fajance samt ler- og stentøj på fabrikkerne Søholm, Hjorts og Michael Andersen. De to sidste eksisterer stadig. Hjorts Fabrik er i dag et levende museum, hvor man på tætteste hold kan følge de mange processer fra æltning og formning til brænding og glasering af bl.a. de unika ting, som de tilknyttede keramikere har drejet. Hjorts Fabrik har eksisteret siden 1859.

Den foretrukne tagløsning

Specielt i Rønne, Svaneke, Gudhjem og Nexø finder man de bedst bevarede bymiljøer med smukke, gamle huse, der ligger tæt gavl mod gavl. På mange af de historiske og fredede ejendomme er der et krav om, at der skal oplægges røde vingetagsten i forbindelse med tagrenoveringer – og dem er der god gang i, hvilket man tydeligt fornemmer, når man bevæger sig rundt i de smalle gader. I Nexø stødte vi på de to tømrersvende Sonnich Løsholt og Eivind Gregersen fra byggefirmaet Byg-Grønt i Rønne.

Velkommen til Dantegl-land lyder det friskt, mens bundterne med tagsten fordeles på tagfladen, og der efterfølgende tages fat på oplægning og tilskæring af sten i forbindelse med tagvinduer og kviste.

- Den foretrukne tagløsning her på Bornholm er helt klart Dantegl vingetagsten, så med de mange tage, vi årligt oplægger, er det en tagsten, vi håndværkere kender ret så indgående, siger Sonnich Løsholt. Der har allerede passeret mange Dantegl tagsten gennem mine hænder. I de ældste byområder i f.eks. Nexø og Rønne er det et ufravigeligt krav, at der anvendes røde vingetagsten, men også steder, hvor der er frit valg på alle hylder, falder valget ofte på Dantegl.

Et kig ud over tagene i f.eks. Gudhjem eller en tur rundt på den frodige ø viser hurtigt, at der er noget om snakken – Bornholm er virkelig Dantegl-land. Mere end noget andet sted i kongeriget ligger de klassiske røde Dantegl tage her tæt side om side – og det ikke kun på gamle, historiske byhuse, men også på moderne rækkehuse, mindre etageejendomme, navnkundige badehoteller og sommerhuse med en fantastisk udsigt over Østersøen, som man kun kan drømme om.