Gå til indhold
Den Fransk Reformerte Præstegård
Den Fransk Reformerte Præstegård

Pressemeddelelse -

Sortglaserede Dantegl på Den Fransk Reformerte Præstegård

I den inderste del af København ligger de gamle fredede ejendomme tæt. Mange blev opført for 300-400 år siden og gemmer på spændende beretninger om både anvendelse og tidligere beboere. I Gothersgade med udsigt til Rosenborg Slot og Kongens Have ligger en af hovedstadens mange kirker, Den Fransk Reformerte Kirke, og i gaden Åbenrå, der løber parallelt med Gothersgade, ligger Den Fransk Reformerte Præstegård. Den gråkalkede ejendom, der i dag rummer Akademisk Arkitektforening, blev i 2014-15 renoveret og ombygget. I den forbindelse blev der oplagt et nyt tag med håndstrøgne, sortglaserede Dantegl vingetagsten.

Det var på initiativ af dronning Charlotte Amalie, at der i 1689 blev opført Reformert Kirke til de tysk-hollandske og franske reformerte menigheder i København. Den reformerte kirke adskiller sig fra folkekirken ved at bygge på reformatorerne Ulrich Zwingli og Jean Calvins lære, hvor folkekirken bygger på Martin Luthers opfattelse af kristendommen. I tilknytning til kirken, som stadig er i brug, blev der anlagt kirkegård, opført to skoler, to præstegårde, et plejehjem og et opdragelseshjem. Ved Københavns brand i 1728, hvor over en fjerdedel af byen nedbrændte, blev også Den Fransk Reformerte Præstegård flammernes bytte. I 1730-32 blev en ny præstegård opført efter tegninger af den hollandske arkitekt Philip de Lange, der var indvandret til Danmark i 1729.

I begyndelsen af 1960’erne købte Staten ejendommen, der efter en større ombygning, hvor bl.a. facaden ændrede udseende, blev hjemsted for Musikhistorisk Museum. I 2014 blev ejendommen Åbenrå nr. 32-36 overtaget af ejendomsselskabet Karberhus A/S, der har specialiseret sig i fredede, velbeliggende og historiske ejendomme i det indre København. Et omfattende restaureringsarbejde, som Ole Hagen Arkitekter stod i spidsen for, blev igangsat. I den forbindelse blev det med hjælp af gamle taksationsforretninger gennemført af Københavns Brandforsikring i 1751 og 1802 fastslået, at der oprindelig var oplagt sortglaserede vingetagsten på Den Fransk Reformerte Præstegård.

Det er der atter, for på den smukke byejendom blev der i 2015 oplagt håndstrøgne, sortglaserede Dantegl vingetagsten.

Emner

Kategorier


Monier er den førende leverandør af tagmateriale i Norden og Baltikum. Med et bredt sortiment af komplette tagløsninger herunder tagsten, specialsten og tilbehør har Monier alt det, der gør taget funktionelt og æstetisk.

Monier har ca. 300 ansatte i Norden og Baltikum og havde i 2015 en omsætning på godt 103 millioner Euro. Monier er en del af BMI koncernen.

I Danmark har Monier A/S cirka 75 medarbejdere og to fabrikker samt regionalt kontor i Aalborg. Fabrikken i Hersom producerer betontagsten, og fabrikken i Volstrup producerer tegltagsten.Læs mere på www.monier.dk.

Kontakt

Lisbeth Laursen

Lisbeth Laursen

Pressekontakt Marketing Coordinator PR & kommunikation +45 2679 9229

Et tag er ikke bare et tag

BMI Group Danmark står bag to af tagbranchens stærkeste brands, Icopal og Monier. I BMI Group Danmark giver vi vores kunder adgang til det bredeste udvalg af løsninger til både skrå og flade tage. For os er et tag ikke bare et tag: Et tag er tryghed, sikkerhed og livskvalitet, og vi tilbyder altid de bedste løsninger til vores kunder, uanset hvilken slags tag de ønsker sig. Hos BMI Group Danmark får vores kunder al den ekspertise og rådgivning, de har brug for, samlet under ét tag - og vi har mere end 165 års erfaring at dele ud af.

Læs mere om BMI Group Danmark på bmigroup.com/dk

BMI Group har hovedsæde i Reading, UK. Med selskaber og produktionsfaciliteter i Europa, Asien og Afrika har koncernen mere end 9.500 medarbejdere verden over.

BMI Group Danmark (Icopal og Monier)

Kystvejen 56
9400 Nørresundby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum