Siem Kirke - en af de mindste og ældste

De danske landsbykirker, ca. 1650 i alt, ligger spredt i landskabet, ofte højt og markant, så de kan ses og høres viden om. Det er nu ikke tilfældet, når det gælder den lille Siem Kirke, der ligger lidt anonymt i udkanten af den himmerlandske landsby, som bærer samme navn. Her er hverken klokketårn eller automatisk ringning, når solen hver dag skal ringes op og ned. Siem Kirke er en typisk kvaderstenskirke opført i 1100-tallet af store tilhuggede kampesten. På kirken, der hører til blandt de mindste og ældste i landet, hænger klokken udvendig i en niche på korets gavl. Klokken er forbundet med et reb, så den kan betjenes fra jorden.

Som det er tilfældet på de fleste landsbykirker, er der også på Siem Kirke oplagt røde vingetagsten. I forbindelse med en større tagrenovering, som blev afsluttet i juni 2014, er der oplagt nyt undertag og røde, håndbearbejdede Dantegl vingetagsten fra Monier.

Træet fortæller historie

-  Før jeg tager fat på opgaven, undersøger jeg kirkebygningen grundigt og finder de historiske kilder, som kan fortælle mig mere om stedets historie, fortæller arkitekt Per Seeberg fra Brøgger Arkitekter i Aalborg. Tegltaget på Siem Kirke var oprindeligt understrøget med mørtel, hvilket kræver en årlig vedligeholdelse. Menighedsrådet ønskede en mere tidsvarende løsning, hvor der etableres et fast undertag bestående af brædder og tagpap. Når der er tale om et historisk bygningsværk, handler det om at bevare så meget som muligt af det oprindelige. Det gælder både materialer og de metoder, som er anvendt i forbindelse med konstruktionen. Arbejdet foregår i et tæt samarbejde med Nationalmuseet, der har det afgørende ord.   

Per Seeberg har mange års erfaring med renovering af landsbykirker, ikke mindst i Himmerland, hvor han tidligere har stået for istandsættelsen af kirkerne i Gerding, Blenstrup og Thorup.

-  Træet i tagkonstruktionen fortæller meget om en kirkes alder. Er der tale om fyrretræ, er konstruktionen sandsynligvis ikke så gammel, mens det modsatte gør sig gældende, hvis der er anvendt egetræ. Havde konstruktionen i Siem Kirke således været udført i egetræ, havde vi aldrig fået Nationalmuseets tilladelse til at etablere et fast undertag i stedet for at understryge tagstenene, som det traditionelt er blevet gjort tidligere. Nogle gange er der også anvendt genbrugstræ fra nedbrudte bygninger eller drivtømmer fra skibe. Kan man finde ud af, hvor træet stammer fra, gør det naturligvis historien endnu bedre. Bjælkerne, som er anvendt til hanebåndspærene i Siem Kirke, er af nyere dato. Det er tydeligvis remmen langs ydermuren, som er ældst.  

En håndværksmæssig udfordring

For at få en idé om kirkens alder er der i forbindelse med renoveringen udtaget prøver af de ældste trækonstruktioner. Det er dog yderst tvivlsomt, om der er bevaret træ fra, da kirken blev opført for omkring 900 år siden.

-  Det er altid spændende at se, hvad tagkonstruktionen gemmer, når de gamle, udtjente tagsten hives af, fortæller Karl Erik Nielsen, Blenstrup Tømrer- og Snedkerforretning, som har stået for renoveringen. Det er først, når spærene står nøgne tilbage, at man helt præcist kan se, hvor meget af træet som skal udskiftes.   Det er en håndværksmæssig udfordring at få lov til at arbejde med en bygning, hvis historie kan føres mange hundrede år tilbage i tiden. Her er de gode, gamle håndværkstraditioner i højsædet og søm og skruer bandlyst. Hanebåndspærene er f.eks. tappet sammen med trædyvler. Med vores arbejde er vi med til at videreføre disse traditioner og metoder, og det kan man da kun være stolt af. Flere at de håndværkere, som igennem årene har renoveret kirken, har skrevet deres navnetræk og årstallet for istandsættelsen i den våde puds.  

Også i forbindelse med oplægningen af de håndbearbejdede Dantegl vingetagsten har der været fokus på de håndværksmæssige traditioner og detaljer. Rygningen er lagt i mørtel, og i stedet for tudsten er der langs den anden øverste række tagsten etableret en ventilationsspalte på 10 mm, som skal være med til at sikre en optimal udluftning af loftsrummet.

Kirkegang med livet som indsats

Det er ikke første gang, at taget på Siem Kirke er blevet udskiftet. I 1722 gennemførte biskoppen i Viborg et såkaldt kirkesyn, hvor kirkens tilstand blev beskrevet, og da så det bestemt ikke godt ud: 

-  D. 14. august besaa jeg Siem Kirke, som var ganske og over alt så brøstfældig, saa jeg ej har set den slettere. Thi muren af store hugne stene var paa visse steder færdig at falde ned. Taget over den hele kirke, særdeles i den nederste ende, var saa skrøbelig, at menigheden med livets fare maatte sidde deri. Loft var aldeles ingen over kirken, saa det alle vegne kunne sne og regne ned i kirken.

Den helbredende blodsten

Før i tiden valfartede folk fra nær og fjern til Siem Kirke, og det ikke blot for at høre Guds ord, men også for at søge helbredelse fra den blodsten, som er indmuret i korets gavl. Ifølge gammel folketro skulle denne specielle sten indeholde en magisk kraft. Den syge skulle først hugge lidt af blodstenen, male det fint og efterfølgende blande mælk i. Skulle miksturen have nogen virkning, var det meget vigtigt, at den blev drukket før solnedgang. Sammenligner man blodstenen med de øvrige kvadersten på Siem Kirke, kan man tydeligt se, at der er hugget af stenen hele vejen rundt langs kanten.   

Her kan du læse meget mere om Dantegl.