Selsø Slot – reddet i 11. time

Selsø Slot ved Skibby i Nordsjælland er et imponerende bygningsværk. Tagkonstruktionen, som har gennemgået en større renovering, der bl.a. omfatter oplægningen af nye håndstrøgne Dantegl vingetagsten, er konstrueret efter fransk forbillede. I loftsrummet, der er 44 meter langt og 11 bredt, kan man se den mægtige konstruktion af svære bjælker, der er tappet sammen.

Den første gang, godset Selsø nævnes i historien, er i 1288, hvor stedet tilhørte det nærliggende Roskilde Bispesæde. Efter reformationen i 1536 konfiskerede kong Christian 3. alle den katolske kirkes ejendomme, således også Selsø, der i 1559 blev solgt til rigsråd Jacob Ulfeldt. Han lod i 1570’erne Selsø Slot opføre i renæssancestil.

Brugt til udrugning af fasaner

I 1721 købte Christian Ludvig Scheel von Plessen Selsø, som han straks gik i gang med at ombygge. Oprindelig var facaderne kalket hvide, så de udseendemæssigt svarede til den nærliggende portbygning. Scheel von Plessen var en sjælden gæst på det nordsjællandske gods, da han foretrak sit palæ i København, hvor han var tæt på kongen og magten. Den sidste beboer på Selsø Slot var Agathe Johanne Scheel von Plessen, der døde i 1829. Herefter blev stedet forladt og gik i forfald. Rum og sale, der blev tømt for møbler og øvrigt inventar, blev i stedet brugt til bl.a. opbevaring af korn, hundekennel og udrugning af fasaner.

I 1972 blev der taget fat på restaurering af den stærkt forfaldne hovedbygning, hvilket foregik med hjælp fra frivillige og i samarbejde med bl.a. Nationalmuseet. I 1995 overdrog familien von Plessen Selsø hoved- og portbygning til Den Plessenske Selsø Fond, der i dag driver stedet.

150 års mangel på vedligeholdelse

Mere end 150 års mangel på vedligeholdelse havde sat sine tydelige spor. Ikke mindst taget var i meget dårlig forfatning. Størstedelen af de gamle tagsten var så slidte og utætte, at der trængte vand ind i loftrummet, hvilket havde ført til råd- og svampeangreb i den bærende trækonstruktion fra 1700-tallet. En donation på 13,5 mio. kr. fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond gjorde det muligt at forny taget. De dele af bjælkerne, som var angrebet af hussvamp, blev udskiftet, og der blev oplagt nye, håndstrøgne Dantegl tagsten, der efterfølgende blev understrøget med mørtel. I spidsen for renoveringsarbejdet, der blev afsluttet i sommeren 2015, stod arkitekt Søren Lundqvist, Hillerød. Tømrerarbejdet blev udført af tømrer- og snedkerfirmaet Kjell Pedersen Entreprise A/S, Søborg.

Tagværket på Selsø Slot er på ingen måde unikt. Det er meget typisk for 1700-tallet, hvor slottet er ombygget, fortæller arkitekt Søren Lundqvist. Det er til gengæld meget intakt. De fleste loftsrum fra denne periode er for længst blev pakket ind og brugt til beboelse eller andre formål. På Selsø har vi de bedste muligheder for at vise publikum et oprindeligt loftsrum. Derfor har det også været vigtigt at bevare så meget af det oprindelige udtryk som overhovedet muligt. Det gælder både træværk, tagsten og understrygning med mørtel.

Da de oprindelige vingetagsten blev oplagt på Selsø Slot omkring 1730, var tegl et meget kostbart byggemateriale. Det var ikke selve leret, der kostede noget, men brændingen, hvortil der skulle bruges store mængder træ for at opnå en tilstrækkelig høj temperatur. Et grundmuret hus med tegltag var i midten af 1700-tallet fem gange så dyrt at bygge som et bindingsværkshus i samme størrelse. Det var derfor meget almindeligt, at man dengang flyttede rundt på og genbrugte tagstenene. 1700-tallets håndværkere var i forhold til deres efterkommere i 1800-tallet meget grove, når det handler om finish. Det ses også meget tydeligt på Selsø Slot. Håndværket blev med årene mere og mere raffineret, og det kulminerede kvalitetsmæssigt omkring år 1900.

Til Selsø Slot har Monier efter ønske fra bygherren og arkitekt Søren Lundqvist specialfremstillet en håndstrøgen vingetagsten, der er dybere i bølgen end en almindelig håndstrøgen Dantegl tagsten.

Det var vigtigt at få en håndstrøget tagsten, da vi på den måde kommer tættest på det oprindelige udtryk. Helt det samme bliver det aldrig, da vi i dag har langt flere muligheder for at kontrollere lerblandingens sammensætning og selve produktionsprocessen. De tagsten, som oprindelig lå på Selsø Slot, varierede meget i farvenuancerne. Fra lys gul til mørkere rød. Variationen er fremkommet, da man har brugt en meget uensartet sammenblanding af blå- og rødler. 1700-tallets danskere var ikke, som vi er det i dag, så nøjeregnende og fokuseret på, at tingene skulle være ensartet. Og netop derfor er den håndstrøgne Dantegl vingetagsten et godt valg til Selsø Slot, for heller ikke her er to tagsten helt ens.

Den hvide dame og den hvileløse vandrer

Når mørket falder på, spøger det på Selsø Slot. Her kan man bl.a. møde den hvide dame. En af de tidligere ejere, Mogens Scheel von Plessen, var efter sigende meget dameglad og havde flere elskerinder i København. Det blev for meget for hustruen Elisabeth, der planlagde en grusom hævn. En nat, da manden sov trygt, dolkede hun ham med en kniv og smed ham i voldgraven. Efterfølgende sprang hun selv i den dybe grav og druknede. For denne ugerning blev hun dømt til at hjemsøge Selsø ved nattetide. Til tider høres der også langsomme slæbende trin i slottets sale. Det er en afdød herremand, der var berygtet for at pine sine fæstebønder på det grusomste, der hvileløst vandrer rundt.

Fra maj til oktober er der offentlig adgang til Selsø Slot, der i dag er indrettet som museum. Slottets sale bruges også til koncerter, foredrag og andre begivenheder. Læs mere på www.selsoe.dk.