Landsbykirken fik nyt tag

Rundt om i Danmark ligger 2354 kirker. Der er de store, pompøse og rigt udsmykkede domkirker og de mange landsbykirker, der hører til de ældste eksisterende byggerier her i landet. Den største landsbykirke er Vestervig Kirke i Thy og den mindste Venø Kirke på Limfjordsøen af samme navn. De har hver deres historie, og det har også Roum Kirke i Himmerland, der i 2011 gennemgik en større tagrenovering, som arkitekt Per Seefeld, KPF Arkitekter A/S, stod i spidsen for.

Renovering med respekt for det oprindelige

Byggematerialer af god kvalitet og en håndværksmæssig korrekt oplægning og konstruktion er afgørende for et tags levetid. De tagsten, som oprindelig lå på Roum kirkes skib, kor, våbenhus og tårn var dårligt brændte og derfor sårbare overfor det omskiftelige vejrlig, fortæller arkitekt Per Seeberg. De porøse og revnede sten fik vand til at trænge ned i konstruktionen, så en hurtig udskiftning var nødvendig. Så snart tagstenene var fjernet, tog vi fat på en minutiøs gennemgang af den underliggende trækonstruktion, dvs. spærene, tagfoden og remmen, der ligger langs muren, og hvorpå spærene hviler. Overalt i konstruktionen kan man se tidligere tiders håndværksmæssige detaljer. Ofte er der tale om genanvendt tømmer fra nedrevne bygninger. Her er ikke brugt skruer, søm og beslag, nej, alt er tappet og naglet sammen.   

Roum Kirke nord for Viborg er en typisk dansk landsbykirke. Koret og skibet, der er opført af tilhuggede kvadersten, kan dateres til omkring år 1150, mens våbenhuset og tårnet, der er opført af teglsten, er tilføjet i 1500-tallet.

I et historisk bygningsværk som Roum Kirke handler det om at bevare så meget af det oprindelige som overhovedet muligt. Det ville f.eks. være både hurtigere og billigere at udskifte hele stykker træ, men det er kun den beskadigede del, der fjernes og erstattes med nyt træ – og af samme sort. Tagkonstruktionen i Roum Kirke består f.eks. af både ege- og fyrretræ.

Vingetagsten uden hjørneafskæring

Som tagdækning har bygherren valgt røde, håndbearbejdede Dantegl. Den optimale løsning ville være håndstrøgne vingetagsten, men det er et spørgsmål om prioritering og i sidste ende kroner og ører. En helt almindelig vingetagsten har hjørneafskæringer i øverste højre og nederste venstre hjørne. Til Roum Kirke har vi anvendt et antal specialsten uden den øverste hjørneafskæring. De er anvendt som topsten/slutsten i den øverste række, hvilket sikrer den optimale tæthed ved rygningen, der er lagt i mørtel. Som bundsten ved tagfoden er der anvendt en specialfremstillet tagsten uden nederste hjørneafskæring. Det har den fordel, at tagstenene får et fremspring, så regnvand ikke løber direkte ned ad ydermuren. Det er en vigtig detalje, da kirken ikke har nogen tagrende.

Roum Kirkes ydre byder på flere spændende detaljer. I korets sydmur er indmuret en kvadersten med felter, der mest af alt ligner et skakbræt, og der er da også dem, der mener, at stenen skulle advare sognets befolkning mod spillelidenskab. På et fremspring ved skibets sydvestlige hjørne er hugget et karakterfuldt hoved af en mand, måske kirkens bygmester, og i tårnets kvaderstensfundament sidder nok en billedsten, hvor motivet er en fisk og den korsfæstede Kristus.

Håndværkere med stort H

Når man tager fat på renoveringen af et bygningsværk, der blev opført for omkring 900 år siden, går man til opgaven med stor respekt, men også en vis portion nysgerrighed, for hvad gemmer kirken på af spændende håndværksmæssige og arkitektoniske detaljer? De håndværkere, som har været beskæftiget med renoveringen, har også fra første færd vist stor interesse, for det er en enestående chance for at beskæftige sig med skikke og traditioner, der har rod langt tilbage i tiden. Stolte håndværksmæssige metoder, som man kun sjældent får lov til at beskæftige sig med i forbindelse med moderne byggeri. Som det er god skik, har alle håndværkere, som deres forgængere, sat deres navnetræk i konstruktionen og skrevet årstallet for den seneste renovering.