Kongernes Hillerød

En rejse i detaljer og pompøs arkitektur

I Nordsjælland ligger flere prægtige slotte bl.a. Jægerspris, Kronborg, Fredensborg og ikke mindst Frederiksborg Slot i Hillerød, der er helt i særklasse. Et storslået bygningskompleks opført på tre små holme ved Hillerød Slotssøs vestlige bred. Såvel arkitektonisk som udsmykningsmæssigt er slottet og de mange omkringliggende bygninger usædvanligt rige på detaljer. Det er en af landets helt store turistmagneter, hvilket man hurtigt fornemmer, når man bevæger sig rundt på den brostensbelagte slotsplads og i det store haveanlæg, for her ankommer det ene rejseselskab efter det andet, og der fortælles om Christian 4.s prægtige bygningsværk på et hav af sprog. Imponerende ser det da også ud på en lun sommerdag, hvor himlen er blå, og solen spejler sig i de forgyldte spir og de nyoplagte, sortglaserede Dantegl vingetagsten fra Monier.   

Byggeriet tog 25 år

Det første slot blev opført på stedet i 1560 af kong Frederik 2., der havde byttet sig til herregården Hillerødsholm, som da lå på stedet. Slottet, der blev brugt til jagter, fik lov til at stå i blot 40 år, hvorefter kong Frederik 2.s søn, den byggelystne Christian 4., der var født på Frederiksborg Slot, rev de fleste af bygningerne ned. I stedet opførte han et slot i nederlandsk renæssancestil, der i størrelse og udseende kunne måle sig med de prægtigste kongeboliger i Europa. Efter sigende stod kongen selv for de første skitser og førte et nøje tilsyn igennem de 25 år byggeriet stod på. Arkitekten og billedhuggeren Hans van Steenwinckel den yngre, der har tegnet bl.a. Børsen, Rundetårn, Trinitatis Kirke, Rosenborg Slot og Nyboder, har også påvirket slottets udseende.

Slotsherrens Hus og Kancellibygningen

Det trefløjede slot i fire stokværk består af kongefløjen i midten, til venstre kirkefløjen og til højre prinsessefløjen. Slottet prydes af flere tårne bl.a. Mønttårnet og Jægerbakketårnet. På den mellemste holm, der danner den ydre slotsgård med vandkunsten Neptunbrønden, ligger to ens sidebygninger opført af røde munkesten og med sortglaserede vingetagsten som tagdækning. Til venstre Slotsherrens Hus, der bl.a. har fungeret som amtmandsbolig, og til højre Kancellibygningen, hvor kongens administrative folk havde til huse.

Indpakket i stilladser og presenninger

Slotsherrens Hus har tidligere gennemgået en større renovering, der bl.a. omfattede taget, hvor der er oplagt håndstrøgne sortglaserede Dantegl vingetagsten fra Monier. I efteråret 2013 blev der taget fat på renoveringen af den 400 år gamle Kancellibygning, der er opført i årene fra 1614 til 1616. Under et dække af stilladser og presenninger blev store dele af bygningen på det nærmeste skilt ad, for at håndværkerne kunne få adgang til de dele af konstruktionen, der var medtaget af ælde og råd. Bl.a. tagets bærende trækonstruktion samt flere etageadskillelser måtte udskiftes. Hvor det overhovedet er muligt, forsøger man at bevare så meget som muligt af de oprindeligt anvendte materialer og konstruktioner.

Håndstrøgne Dantegl i fire sortglaserede nuancer

Det handler også om at bevare bygningens oprindelige udseende, herunder taget, der med sin sorte, glaserede flade giver Kancellibygningen et stramt udtryk. For at få et farvespil, der matcher det oprindelige tag så meget som overhovedet muligt, har man på Volstrup Teglværk i Nordjylland specialfremstillet håndstrøgne, sortglaserede Dantegl vingetagsten i flere mørke nuancer. Det er en længere proces at finde de helt rigtige farvekombinationer, som giver et autentisk samspil, når de blandes i forbindelse med oplægningen.

Taget på Kancellibygningen består således ikke af én men hele fire mørke farvenuancer: Sort, brun og to transparentsorte. Resultatet er et unikt farvespil og et særdeles autentisk udtryk. Restaureringen af Kancellibygningen er en del af et større projekt til 90 millioner, som blev sat i gang i 2008 og omfatter husarstalden, sprøjtehuset, slotsmuren og slotsbroen.

Gave med betingelser

Den 17. december 1859 udbrød en voldsom brand, som på få timer ødelagde store dele af det gamle kongeslot. Der blev igangsat en landsdækkende indsamling for at skaffe midlerne til en genopbygning. En af de gavmilde bidragydere var brygger J. P. Jacobsen, der dog havde en betingelse for sin donation, nemlig at slottet fremover skulle være et nationalhistorisk museum. Arkitekt Ferdinand Meldahl kom til at stå spidsen for arbejdet, som blev endeligt afsluttet i 1893. Slotkirken, der kun fik mindre skader i forbindelse med branden, fremstår i dag, som da kong Christian 4. lod den opføre i begyndelsen af 1600-tallet.   

Bygherre, arkitekt og håndværker

Frederiksborg Slot ejes af den danske stat. Bygherre for renoveringen af Kancellibygningen, der primært har omfattet tag og facader, er Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Arkitekt Stig Andersen fra Fogh & Følner Arkitektfirmaet A/S har været ansvarlig for selve restaureringen og herunder de kildestudier og forundersøgelser af bygningen, som blev gennemført, før arbejdet kunne igangsættes. Hovedentreprisen blev udført af Hansen & Graversen Murermestre A/S fra Hillerød.   

Få flere informationer om Frederiksborg Slot på www.dnm.dk