Gå til indhold
Kirken med det tofarvede tag

Pressemeddelelse -

Kirken med det tofarvede tag

I Nordborg på øen Als, højt på en bakketop, ligger Nordborg Kirke. Et imponerende bygningsværk med mange spændende detaljer, der vidner om, at kirken er opført og ombygget over en periode på mere end 700 år. Det er ikke blot størrelsen, der fanger den besøgendes opmærksomhed, men også taget, der er dækket med henholdsvis røde og sortglaserede vingetagsten. Og hvorfor nu det? Svaret får du i denne artikel, hvor vi kigger nærmere på Nordborg Kirke og hertugkapellet, som er opført i forlængelse af kirkens kor.

Den 28. oktober 2013 blev Danmark ramt af en kraftig storm, der medførte store skader på både bygninger og skovarealer. Ved Kegnæs Fyr på det sydligste Als blev der målt vindstød på 193 km i timen, hvilket er dansk rekord. Stormen fik også tagstenene til at rasle af Nordborg Kirke, hvor især det hertugelige kapel, der er dækket med sortglaserede vingetagsten, blev hårdt ramt. I første omgang blev taget nødtørftigt repareret, og i foråret blev der taget fat på en gennemgribende renovering. I den forbindelse blev der oplagt nye, håndstrøgne sortglaserede Dantegl vingetagsten fra Monier – tagets Rolls-Royce.

Den ældste del af Nordborg Kirke, dvs. skibet og koret, er opført omkring år 1200. I løbet af de følgende århundreder er kirken udvidet og ombygget flere gange med bl.a. et sydvendt kapel, våbenhus og et nordvendt kapel i bindingsværk. I år 1700 blev det hertugelige gravkapel opført af hertug August fra Nordborg Slot, hvis våbenskjold pryder gravkapellets gavl. På samme tid blev der på korets nordside tilføjet en lille bygning, der rummede et privat aflukke, hvor hertugen fra anden sals højde kunne overvære gudstjenesten uden at skulle blande sig med den øvrige menighed. Hertugen havde egen indgang, så han ubemærket kunne forlade kirken, hvis han ikke fandt ordene fra prædikestolen interessante nok. En lille dør bag kirkens alter fører i dag ind til det hertugelige gravkapel, hvor stedets hertuger og deres familier ligger begravet i prægtigt udsmykkede kister.

I 1789 fik kirken sit nuværende udseende, da klokketårnet med det pyramideformede tegltag og blytækkede spir blev opført. Det skete året efter, at et lyn i et kraftigt uvejr slog ned i det oprindelige tårn og antændte en brand, der medførte store skader, da tårnet styrede ned i skibets tagkonstruktion.

Tilbage står spørgsmålet om, hvorfor det hertugelige gravkapel er dækket med sortglaserede vingetagsten, mens der på den øvrige del af Nordborg Kirke er oplagt almindelige røde vingetagsten. En grundig research i diverse fagbøger om dansk kirkearkitektur gav ikke noget resultat, så vi kontaktede Per Østergaard, formand for Nordborg Songs Menighedsråd:

Det ser mærkværdigt ud, kan vi godt blive enige om, men når man færdes her til daglig, vænner man sig efterhånden til det tofarvede tag, siger en meget interesseret Per Østergaard. Jeg har selv forsket en del i spørgsmålet, men har ikke kunnet finde nogen forklaring anden end, at sådan har det altid været! I dag er det blevet helt almindeligt at oplægge glaserede tegltagsten. Tidligere var det en kostbar tagløsning forbeholdt kongen og rige adelsmænd – og her har vi måske forklaringen. Hertugen på Nordborg Slot har formentlig ønsket at signalere, at han havde magt og økonomisk formåen ved at lade slægtens gravkapel opføre med et sortglaseret tegltag.

Da jeg i forbindelse med renoveringen af taget på kapellet i 2014 forespurgte Kulturstyrelsen, om vi ikke kunne anvende almindelige røde vingetagsten i stedet for de kostbare glaserede sorte, var svaret entydigt ”nej”, for den slags laver man ikke bare lige om på!     

Emner

Kategorier


MONIER er den førende leverandør af tagmateriale i Norden og Baltikum. Med et bredt sortiment af komplette tagløsninger herunder tagsten, specialsten og tilbehør har Monier alt det, der gør taget funktionelt og æstetisk. Monier har ca. 300 ansatte i Norden og Baltikum og havde i 2013 en omsætning på godt 100 millioner Euro. Blandt vore kendte produkter er Dantegl, B&C og Hollander. Monier Norden & Baltikum er en del af Monier. I alt har virksomheden 122 fabrikker og aktiviteter i 36 lande. Monier er verdens førende producent af tagprodukter til hældningstage, tagtilbehør og skorstene. I 2013 havde Monier 7.400 ansatte og et salg på over 1,2 milliarder Euro. I Danmark har vi cirka 80 medarbejdere og to fabrikker samt regionalt kontor i Aalborg. Fabrikken i Hersom producerer betontagsten, og fabrikken i Volstrup producerer tegltagsten.Læs mere på www.monier.dk.

Kontakt

Lisbeth Laursen

Lisbeth Laursen

Pressekontakt Marketing Coordinator PR & kommunikation +45 2679 9229

Et tag er ikke bare et tag

BMI Group Danmark står bag to af tagbranchens stærkeste brands, Icopal og Monier. I BMI Group Danmark giver vi vores kunder adgang til det bredeste udvalg af løsninger til både skrå og flade tage. For os er et tag ikke bare et tag: Et tag er tryghed, sikkerhed og livskvalitet, og vi tilbyder altid de bedste løsninger til vores kunder, uanset hvilken slags tag de ønsker sig. Hos BMI Group Danmark får vores kunder al den ekspertise og rådgivning, de har brug for, samlet under ét tag - og vi har mere end 165 års erfaring at dele ud af.

Læs mere om BMI Group Danmark på bmigroup.com/dk

BMI Group har hovedsæde i Reading, UK. Med selskaber og produktionsfaciliteter i Europa, Asien og Afrika har koncernen mere end 9.500 medarbejdere verden over.

BMI Group Danmark (Icopal og Monier)

Kystvejen 56
9400 Nørresundby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum