I skyggen af Roskilde Domkirke

Midt i Roskilde by ligger et bygningsværk helt i særklasse – et bygningsværk, som er fundet værdigt til UNESCOs verdensarvsliste, der tæller nogle af klodens mest enestående natur- og kulturværdier. På listen finder man bl.a. Stonehenge, Versailles Slottet, Akropolis, Taj Mahal, Great Barrier Reef, Pompeji, Pyramiderne i Giza, Den Kinesiske Mur og Roskilde Domkirke. På listen, der omfatter ca. 1000 lokaliteter i 150 lande, befinder sig endnu to danske kulturskatte, nemlig Runestenene i Jelling og Kronborg Slot.

Mere end tre millioner teglsten blev brugt til byggeriet

Roskilde Domkirke blev opført på initiativ af biskop Absalon i slutningen af 1100-tallet. Formentlig som erstatning for en trækirke, som Harald Blåtand lod bygge omkring år 1000. Det tog mere end 100 år at bygge domkirken, som blev opført at teglsten, hvilket på daværende tidspunkt var et forholdsvis nyt byggemateriale. Kunsten at brænde ler til tegl blev ført til Danmark af munke fra det sydlige Europa. I området omkring byggepladsen blev der anlagt flere teglstensbrænderier, som producerede de mere end tre millioner teglsten, som blev brugt til kirkens opførelse. Roskilde Domkirke er den kirke i verden, hvor fleste konger og dronninger ligger begravet – 20 konger og 17 dronninger. Rundt om det markante bygningsværk ligger flere spændende og fredede bygningsværker.

Murværk med håndstrøgne munk- og nonnetagsten

I Domkirkestræde ligger Konventhuset, hvis ældste del kan føres tilbage til 1400-tallet. I 1858 lavede den danske arkitekt Ferdinand Meldahl, som stod bag bl.a. Marmorkirken og Hotel d’Angleterre i København, tegningerne til en større udvidelse. Konventhuset, der tidligere rummede stiftsbiblioteket, er som domkirken opført af teglsten. På muren, som omkranser byggeriet, er der oplagt håndstrøgne munk- og nonnetagsten fremstillet på Volstrup Teglværk, hvor også produktionen af Dantegl vingetagsten foregår.

Rektor for de ædle kunster

Fortsætter man turen rundt om domkirken, møder man flere små, hyggelige gul- og hvidkalkede bindingsværkshuse med røde vingetagsten som tagdækning. I Skolegade 3 ligger den tidligere rektorbolig. I tilknytning til domkirken blev der omkring år 1020 oprettet en katedralskole, hvis primære formål var at uddanne præster. Skolens motto var Artibus ingenuis, hvilket betyder ”Til de ædle kunster”.  Bl.a. biskop Absalon, der grundlagde København, og Saxo, der skrev Danmarks riges historie, var elever på Roskilde Katedralskole. I 1820 erhvervede man ejendommen Skolegade 3. På nær den gamle nordlænge blev de eksisterende bygninger revet ned for at gøre plads til en ny bolig i to etager. Arkitekt på opgaven var stadsbygmester Peder Malling. Et år senere kunne rektor Søren Bloch flytte ind i sin nye embedsbolig.

Den smukke gulkalkede bygning, som i dag danner rammen om 15 gymnasieskolers administration, gennemgik i 2013 en større tagrenovering, hvor der blev oplagt røde, håndstrøgne Dantegl vingetagsten fra Monier. Fra havesiden får man et godt indtryk af en nærmest palæagtige bygning, der ligger i skyggen af Roskilde Domkirkes to tårne, som hver er 114 meter høje. Tagrenoveringen blev udført af Fejersen Byggeentreprise A/S i Roskilde.

Fra De Dansk Vestindiske Øer til Sukkerhuset i Roskilde

I en af de tilstødende gader, Sankt Ols Stræde 1, finder vi endnu et markant teglstensbyggeri, som vidner om en tid, hvor sukker var en kostbar vare, der blev sejlet hertil fra De Dansk Vestindiske Øer og videreforarbejdet på bl.a. Roskilde Sukkerraffinaderi. I 1763 fik kommerceråd Johan Jørgen Holst kongeligt privilegium til at etablere og drive et sukkerraffinaderi i købstaden Roskilde. Samme år lod han opføre en imponerende fabriksbygning i fem etager. 

Sukker blev i 1700-tallet udvundet af sukkerrør, som i stor stil blev dyrket på De Dansk Vestindiske øer Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. Der var på det tidspunkt en livlig handel mellem Danmark, Dansk Guinea på den afrikanske vestkyst og de danske besiddelser i Caribien. Flåden af handelsskibe medbragte varer til bl.a. fortet Christiansborg, der ligger ud mod kysten i det nuværende Ghana. Her tog skibene slaver ombord, som blev sejlet til Dansk Vestindien for at arbejde på øernes mange plantager. På turen tilbage var skibenes lastrum fyldt med rom, eksotiske træsorter, bomuld, krydderier, kaffe, kakao og ikke mindst råsukker på store fade. På plantagernes sukkermøller blev den søde saft først presset ud af sukkerrørene og herefter renset og indkogt, så den fik en passende tykkelse.

Fra sukkerfabrik til brandstation

På Roskilde Sukkerfabrik blev råsukkeret raffineret, hvilket krævede en erfaren sukkermester, som kunne bedømme råsukkerets kvalitet og havde den fornødne indsigt i de forskellige processer, hvor sukkermassen blev forarbejdet til sukkertoppe, puddersukker, sirup og kandis. Raffinaderiet beskæftigede en mester, tre svende, tre drenge, en bødkersvend, en bogholder og en tjenestepige. Blandt sukkervarerne var de forskellige typer sirup de mest efterspurgte. Her blev der årligt produceret 100.000 kg.

Roskilde Sukkerfabrik blev aldrig nogen god forretning, det var meget vanskeligt at få en ordentlig fortjeneste, da priserne på råsukker var høje, mens priserne på raffineret sukker, hvor man lå i konkurrence med andre sukkerfabrikker, var lave. Efter flere forskellige ejere stoppede produktionen helt på Roskilde Sukkerfabrik i 1779, blot 16 år efter det hele begyndte. Den store bygning blev herefter brugt som pakhus for byens købmænd og i 1925 ombygget til brandstation. I 1984 flyttede brandvæsnet i nye lokaler, og den gamle fabrik blev ført tilbage til sit oprindelige udseende, hvorefter Roskilde Museum rykkede ind. Trods de mange år som pakhus, brandstation og nu museum, så hænger navnet ”Sukkerhuset” stadig ved den gamle, smukke fabriksbygning.

Mansardtag og ”Københavnertag”

Ikke mindst tagkonstruktionen med de røde vingetagsten virker imponerende, når man ser bygningen lidt på afstand. Det er et såkaldt mansardtag, der er en brudt tagkonstruktion bestående af to i vinkel mod hinanden stillede tagflader, hvoraf den nederste, hvor man oftest placerer kvistene, er den stejleste. Konstruktionen, der blev kendt i Frankrig allerede i midten af 1500-tallet, har den væsentlige fordel, at man får en langt bedre udnyttelse af tagrummet. I 1890’erne opstod der i Danmark en variant af mansardtaget, hvor det øverste tag, saddeltaget, blev erstattet af en næsten plan tagflade. Denne tagtype fik navnet ”Københavnertaget”. Taget på den gamle Roskilde Sukkefabrik blev renoveret med nye håndbearbejdede Dantegl vingetagsten i 2013. For arbejdet stod Hovedstandens Bygningsentreprise A/S.