Gå til indhold
Højt til vejrs over byens tage

Pressemeddelelse -

Højt til vejrs over byens tage

Midt i Københavns mylder af mennesker, biler og cykler ligger to markante bygningsværker, som de seneste år har været indhyllet i store stilladser og presenninger. Dehns Palæ i Bredgade og Vor Frelsers Kirke på Christianshavn gennemgår omfattende tagrenoveringer, der i begge tilfælde omfatter oplægning af håndstrøgne, sortglaserede Dantegl vingetagsten fra Monier. Vi har været højt til vejrs for at følge renoveringen.

Totalrenovering efter omfattende brand

Et af Københavns prægtige bygningsværker, Dehns Palæ, blev natten mellem 3. og 4. maj 2010 hærget af en voldsom brand, hvor tagkonstruktionen og de øverste etager helt udbrændte, mens første og anden sal blev svært vandskadede. Siden da har det historiske palæ, som ejes af Danmarks Apotekerforening, gennemgået en omfattende renovering. Der er skabt en helt ny tagkonstruktion, hvor der er lagt vægt på at bruge de bedste materialer og de arbejdsmetoder, som blev anvendt, da rokokopalæet blev opført for næsten 250 år siden.

Hele mansardtagets tømmerkonstruktion er lavet af egetømmer og naglet sammen med trænagler. Kviste, tagrender og skorsten er af kobber, og som prikken over i’et er der oplagt håndstrøgne, sortglaserede Dantegl vingetagsten til JP-binder på den imponerende tagflade. Fra gadeniveau kan man kun svagt fornemme denne detaljerigdom, som det under renoveringen, hvor bygningen har været dækket af stilladser og presenninger, har været muligt at iagttage oppefra. Det er Wohlert Arkitekter A/S i København, der står for den omfattende renovering. Tagentreprisen er udført af entreprenørfirmaet Einar Kornerup A/S i Glostrup. 

Grundstenen til Dehns Palæ blev lagt i 1752, og fire år senere stod det klar til indflytning. Bygherren var den dansk-tyske godsejer Friedrich Ludwig von Dehn, der var statholder i Slesvig og Holsten, det vil sige, at han på vegne af kongen forestod styret af de to hertugdømmer mod syd. Palæets arkitekt er Johann Gottfried Rosenberg, der var elev af en Danmarks betydeligste arkitekter, Nicolai Eigtved, der bl.a. har tegnet de fire palæer, som i dag udgør Amalienborg Slot.

Kirken med det forgyldte spir

På Christianshavn ligger Vor Frelsers Kirke med det snoede spir og de flotte forgyldninger, der lyser op blandt hovedstadens mange tårne og tage. Kirken, der er opført i årene fra 1682 til 1696, har som Dehns Palæ været igennem en stor tagrenovering, hvor der er oplagt håndstrøgne, sortglaserede Dantegl vingetagsten og udført kobberarbejder med over 50 tons kobber. Grundstenen til kirken, der er tegnet af den dansk-norske arkitekt Lambert van Haven, blev nedlagt af kong Christian 5. den 19. oktober 1682. Det karakteristiske spir tegnet af Laurids de Thurah blev først tilføjet i 1752. Arkitekt på renoveringen er Hoff & Jørgensen Arkitekter A/S i Hellerup. Tagentreprisen er udført af Hovedstadens Bygningsentreprise.

Håndstrøgne Dantegl tagsten fra Volstrup Teglværk

På Volstrup Teglværk ved Sæby i Nordjylland fremstilles der, som det eneste sted i Danmark, håndstrøgne tagsten efter metoder og traditioner, der var været kendt her til lands i århundreder. Volstrup Teglværk har en mangeårig ekspertise i at fremstille håndstrøgne og glaserede tegltagsten til fredede og historiske bygningsværker overalt i landet, ja også uden for Danmarks grænser har man fået øjnene op for teglværkets speciale.

Emner

Kategorier


MONIER er den førende leverandør af tagmateriale i Norden og Baltikum. Med et bredt sortiment af komplette tagløsninger herunder tagsten, specialsten og tilbehør har Monier alt det, der gør taget funktionelt og æstetisk. Monier har ca. 350 ansatte i Norden og Baltikum og havde i 2012 en omsætning på 98,3 millioner Euro. Blandt vore kendte produkter er Dantegl, B&C og Hollander. Monier Norden & Baltikum er en del af Monier. I alt har virksomheden 122 fabrikker og aktiviteter i 40 lande. Monier er verdens førende producent af tagprodukter til hældningstage, tagtilbehør og skorstene. I 2012 havde Monier 8.600 ansatte og et salg på over 1,3 milliarder Euro. I Danmark har vi cirka 80 medarbejdere og to fabrikker samt regionalt kontor i Aalborg. Fabrikken i Hersom producerer betontagsten, og fabrikken i Volstrup producerer tegltagsten.Læs mere på www.monier.dk.

Kontakt

Lisbeth Laursen

Lisbeth Laursen

Pressekontakt Marketing Coordinator PR & kommunikation +45 2679 9229

Et tag er ikke bare et tag

BMI Group Danmark står bag to af tagbranchens stærkeste brands, Icopal og Monier. I BMI Group Danmark giver vi vores kunder adgang til det bredeste udvalg af løsninger til både skrå og flade tage. For os er et tag ikke bare et tag: Et tag er tryghed, sikkerhed og livskvalitet, og vi tilbyder altid de bedste løsninger til vores kunder, uanset hvilken slags tag de ønsker sig. Hos BMI Group Danmark får vores kunder al den ekspertise og rådgivning, de har brug for, samlet under ét tag - og vi har mere end 165 års erfaring at dele ud af.

Læs mere om BMI Group Danmark på bmigroup.com/dk

BMI Group har hovedsæde i Reading, UK. Med selskaber og produktionsfaciliteter i Europa, Asien og Afrika har koncernen mere end 9.500 medarbejdere verden over.

BMI Group Danmark (Icopal og Monier)

Kystvejen 56
9400 Nørresundby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum