Gå til indhold
Glade for farver

Pressemeddelelse -

Glade for farver

Nu er rød ikke længere bare rød, når det gælder taglægning med Dantegl vingetagsten fra Monier. Der er nu to røde nuancer at vælge imellem – den traditionelle røde vingetagsten og den nye mørk røde vingetagsten. Vi har i denne artikel besøgt Nørregade i Varde, hvor der i forbindelse med renoveringen af en række byhuse er anvendt begge farvenuancer.

Tag- og facaderenovering

I Nørregade i Varde er de glade for farver. Her er hele paletten taget i brug, når det gælder de fredede byhuses facader. Side om side ligger mørkeblå, postkasserøde, solskinsgule og sart lysegrønne huse. Festligt ser det ud! Byhusene tilhører Andelsboligforeningen Rønnebo, der netop har været i gang med en større renovering af både facader og tage. Det med farverne er ikke noget nyt, sådan har det altid været, fortæller beboerne, der er stolte af deres farveglade gade. Også når det gælder tagene, er der leget lidt med farverne, for her er der oplagt både rød og mørk rød Dantegl vingetagsten fra Monier.

Oplægningen af tagsten er udført af HP Tagdækning ApS i foråret 2015.

Rød og mørk rød Dantegl

Ønsker husejeren et traditionelt tag med vingetagsten, anbefaler jeg altid en løsning med Dantegl, fortæller Hans Erik Sørensen, HP Tagdækning ApS i Ølgod. Og det gør jeg med baggrund i 20 års erfaring som tagdækker. Dantegl vingetagsten fra Monier har den bedste formstabilitet og giver det smukkeste slutresultat!

På byhusene i Varde har vi oplagt såvel traditionelle røde som mørk røde Dantegl, og det er ikke nogen tilfældighed. Husenes oprindelige tagdækning var ligeledes kendetegnet ved flere farvenuancer, og det udtryk ønskede beboerne at bevare, præcis som det er tilfældet med facadefarverne. Folk, der kommer gående på gaden, ser ikke umiddelbart forskellen, men det skaber en vis variation, og kigger man op, kan man tydeligt se, hvor de to røde nuancer støder op mod hinanden ved husenes brandmure. Det er en klar fordel, at der er en valgmulighed mellem to røde Dantegl-nuancer.

I forbindelse med renoveringen af taget er der oplagt nyt undertag og monteret nye tagrender og nedløbsrør. Som et lille sjovt kuriosum, fortæller Hans Erik Sørensen, at ikke alle skorstene er ægte, for på hvert andet hus er der tale om attrapper. Da der er tale om fredede huse, var det et krav, at skorstenene blev bevaret uanset om de var i brug eller ej.

Præmie for en veludført renovering

I Varde bys smalle og hyggelige gader ligger mange smukt istandsatte huse, for netop her er der ekstra fokus på at bevare egnens arkitektoniske særpræg. I 1975 blev Varde Bevaringsforening etableret, og siden 1981 er Varde Bevaringspris årligt blevet uddelt som en påskønnelse af et flot restaureringsarbejde. Præmieringen består af en støbt bronzeplakette med indgraveret årstal til montering på den udvalgte bygning. I Nørregade findes allerede en præmieret bygning, og mon ikke også Andelsboligforeningen Rønnebo kommer i betragtning for sit bidrag til byforskønnelsen.        

Emner

Kategorier


MONIER er den førende leverandør af tagmateriale i Norden og Baltikum. Med et bredt sortiment af komplette tagløsninger herunder tagsten, specialsten og tilbehør har Monier alt det, der gør taget funktionelt og æstetisk. Monier har ca. 300 ansatte i Norden og Baltikum og havde i 2013 en omsætning på godt 100 millioner Euro. Blandt vore kendte produkter er Dantegl, B&C og Hollander. Monier Norden & Baltikum er en del af Monier. I alt har virksomheden 122 fabrikker og aktiviteter i 36 lande. Monier er verdens førende producent af tagprodukter til hældningstage, tagtilbehør og skorstene. I 2013 havde Monier 7.400 ansatte og et salg på over 1,2 milliarder Euro. I Danmark har vi cirka 80 medarbejdere og to fabrikker samt regionalt kontor i Aalborg. Fabrikken i Hersom producerer betontagsten, og fabrikken i Volstrup producerer tegltagsten.Læs mere på www.monier.dk.

Kontakt

Lisbeth Laursen

Lisbeth Laursen

Pressekontakt Marketing Coordinator PR & kommunikation +45 2679 9229

Et tag er ikke bare et tag

BMI Group Danmark står bag to af tagbranchens stærkeste brands, Icopal og Monier. I BMI Group Danmark giver vi vores kunder adgang til det bredeste udvalg af løsninger til både skrå og flade tage. For os er et tag ikke bare et tag: Et tag er tryghed, sikkerhed og livskvalitet, og vi tilbyder altid de bedste løsninger til vores kunder, uanset hvilken slags tag de ønsker sig. Hos BMI Group Danmark får vores kunder al den ekspertise og rådgivning, de har brug for, samlet under ét tag - og vi har mere end 165 års erfaring at dele ud af.

Læs mere om BMI Group Danmark på bmigroup.com/dk

BMI Group har hovedsæde i Reading, UK. Med selskaber og produktionsfaciliteter i Europa, Asien og Afrika har koncernen mere end 9.500 medarbejdere verden over.

BMI Group Danmark (Icopal og Monier)

Kystvejen 56
9400 Nørresundby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum