DANTEGL NOVA på bindingsværksvilla

Da bindingsværksvillaen med det smukke mansardtag trængte til nyt tag efter 81 år, var det en beslutning, der blev nøje overvejet, for hvad var den helt rigtige tagdækning til en så speciel ejendom.

Jeg var faktisk meget glad for det oprindelige røde tegltag, fortæller den nuværende ejer, der ønsker at være anonym. Til trods for tagets alder var der meget få sten, der var blevet ødelagt af vind og vejr, og dem som var, har jeg løbende udskiftet med de ekstra sten, som var på stedet, da jeg overtog det i 1979. Men til gengæld var der så mange andre ting, som efterhånden fik mig til overveje en gennemgribende renovering. Understrygningen var faldet af mange steder, mange af binderne var rustet over, så tagstenene var løse, hvilket ikke er heldigt i stormvejr, og endelig var tagetagen ikke isoleret.

Det kan ofte være meget svært at fastslå, hvorfra tegltagsten af ældre dato stammer, da der tidligere var langt flere teglværker. I dette tilfælde var det dog ikke vanskeligt, da de røde falstagsten var stemplet bag på. De var importeret fra Belgien, nærmere bestemt fra teglværket Pottelberg-Sterreberg i byen Kortrijk (på fransk Courtrai) i Flandern.

Det fortælles, at bygherren havde forelsket sig i en ganske bestemt villa i Aarhus, hvilket inspirerede ham til at bygge et hus magen til i byen Sønder Vissing syd for Silkeborg, hvor han drev en planteskole. Huset blev opført i 1931 og var efter datidens forhold et kostbart byggeri. Det fik naturligvis snakken til at gå i den lille by, for hvor mon planteskoleejeren havde fået alle de penge fra? Der gik bl.a. rygter om, at han havde fundet en skat.

Det er bestemt heller ikke en ejendom, hvor der er sparet på de bygningsmæssige detaljer. Blot et kig på bindingsværket, der er opmuret med røde mursten i forskellige mønstre, viser, at mureren her er blevet udfordret på sin faglige kunnen. Som en sjov lille kuriositet har den nuværende ejer bevaret det oprindelige byggeregnskab fra 1931. Det viser bl.a., at der er indkøbt tagsten og fliser for 659 kroner, og opførelsen inkl. arbejdslønninger løb op i 18.309,21 kroner.

Da huset oprindelig er opført med en rød tegltagsten, ville mange nok have valgt en traditionel rød Dantegl vingetagsten, men som håndværker har jeg altid sværget til brugen af falstagsten, for når de først er lagt op, så ligger de utrolig tæt og stabilt på lægterne. Jeg havde også kig på en Romerfalstagsten, men jeg syntes ikke, formen var den helt rigtige. Jeg har været omkring flere forskellige tagløsninger, før jeg ved lidt af en tilfældighed fik øje på Dantegl Nova i en udstilling hos en tømmerhandel.

Ved et kig på blot en enkelt tagsten kan det være meget svært at forestille sig, hvordan en hel tagflade vil tage sig ud, så med hjælp fra tømmerhandlen fik jeg henvist et par referencebyggerier, som jeg tog ud for at kigge nærmere på. Det gav mig en idé om, hvordan mit tag kunne komme til at se ud, men jeg var meget usikker på, om Dantegl Nova, der er større end den oprindelige falstagsten, ville virke for stor og klodset på mit mansardtag med de mange kviste. Jeg valgte at tage chancen, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Når man sammenligner før- og efterbillederne, kan man godt se at Dantegl Nova er større, men det er ikke noget, jeg tænker over i det daglige, da den nye tagflade harmonerer smukt med husets arkitektur. Endelig var der spørgsmålet om farven. Her valgte jeg i sidste ende sort ædelengoberet. Den har en utrolig flot glans, og mos og skidt har langt sværere ved at fæstne sig til denne overflade.