Gå til indhold
BLÅKLÄDER SATSER STORT MED UDVIDELSE

Pressemeddelelse -

BLÅKLÄDER SATSER STORT MED UDVIDELSE

Blåkläder, én af Europas største producenter af arbejdstøj, fortsætter med at investere kraftigt. For nylig blev der taget første spadestik til den i alt 7.400 kvadratmeter store udvidelse af virksomhedens hovedkontor i Svenljunga, en investering, der anslås at lande på omkring 100 millioner SEK.

Takket være langsigtet arbejde og en stærk organisation har Blåkläder haft stabil vækst i mange år. Historisk set har virksomheden fordoblet sin omsætning hvert femte år, hvilket er en tendens og ambition, der ser ud til at fortsætte.

Blåkläders fremgang på verdensmarkedet for arbejdstøj blev ekstra tydelig i de dage, hvor de første skridt blev taget til udvidelsen af hovedkontoret i Svenljunga, som forventes at føre virksomheden ind i en ny fase.

- Vi tror stærkt på fremtiden og fortsætter med at investere for at fastholde en høj vækstrate. I løbet af de sidste 18-20 måneder ser vi, at vores forretningsmodel, som fx omfatter vores egen produktion, virkelig fungerer godt. På trods af ændringer i verden omkring os, har vi formået at fastholde en høj leveringssikkerhed, hvilket er meget vigtigt i vores branche, og det har bidraget til ny forretning, siger Blåkläders administrerende direktør Anders Carlsson.

Når den samlede udvidelse på 7400 kvadratmeter (to etager på hver 3700 m) er gennemført, vil Blåkläder blandt andet have fordoblet sin automatiserede logistikløsning AutoStore, moderniseret lager og fået flere kontorer- og mødelokaler samt omklædningsrum på lageret.
- Vi får mulighed for at skærpe vores interne processer yderligere for optimal lagerstyring og vi skaber naturligvis forudsætningerne for ekspansion. Der kommer nye moderniserede kontorer og mødelokaler til vores lagermedarbejdere, men også alt omkring lager og logistik vil holde et teknisk højt niveau, siger Anders Carlsson.

Selvom Blåkläder har været en international aktør inden for arbejdstøj i mange år, glemmer de aldrig deres rødder, hvilket investeringen og satsningen i udvidelsen af det eksisterende hovedkontor i Svenljunga viser.
- Det ligger meget i vores DNA, at vi er forankret i den svenske muld ude på landet. Det er noget, vi har med os i vores måde at være på, at holde det enkelt med en stor portion sund fornuft og det er vigtigt at vi bliver ved med at værne om det, da vores kultur i høj grad handler om dette. Vi har mange internationale besøgende, både fra vores egen internationale organisation, men også fra kunder og leverandører og vi er stolte af at vise, at større virksomheder også findes ude på landet og ikke kun i storbyerne, siger Anders Carlsson.

BLÅKLÄDERS UDVIDELSE I TAL:
- 3700 m² pr plan = i alt 7400 m²
- Mulighed for at fordoble AutoStore fra nuværende 45.000 kasser til omkring 90.000
- 12 nye AutoStore-robotter
- Softwareændring til AutoStore Router fra nuværende Planner.
- Modernisering af lastporte
- Øget automatisering vedrørende genopfyldning af varer til AutoStore
- Nye lagerkontorer og mødelokaler
- Nye omklædningsrum

Emner

Kategorier


BLÅKLÄDER, der blev grundlagt i Sverige i 1959, udvikler, producerer og distribuerer arbejdstøj, handsker og sko til alle faggrupper med høje krav til funktionalitet, kvalitet og design. Virksomheden sælger sine produkter i 20 lande, og det danske hovedkontor ligger i Støvring syd for Aalborg. Blåkläder producerer godt tre millioner stykker arbejdstøj på Sri Lanka og i Myanmar om året og lægger meget stor vægt på bæredygtighed – ikke blot i valget af materialer, men hele vejen rundt i forsyningskæden fra produktion til slutkunde. Med 15 datterselskaber i Europa og USA, agenter i Japan, Schweiz og Island og en årlig omsætning på 150 mio. Euro (2019) er Blåkläder en af verdens førende producenter og det største brand inden for arbejdstøj i Norden.
Læs mere på www.blaklader.com

Kontakt

René Christiansen

René Christiansen

Pressekontakt Country Manager Danmark +45 21 77 02 94
Jacob Lange

Jacob Lange

Pressekontakt Adm. Direktør Lange PR - Public Relations & Kommunikantion +45 20 76 30 20

Relateret materiale

Blåkläder sætter alt ind på at blive verdens mest bæredygtige producent af arbejdstøj

Blåkläder sætter alt ind på at blive verdens mest bæredygtige producent af arbejdstøj

Den svenske producent af bæredygtigt arbejdstøj, Blåkläder, der også herhjemme er på hastig fremmarch, er blevet tildelt et LEED Platinum-certifikat på fabrikken i Myanmar. Dermed har virksomheden opnået den højst mulige udmærkelse inden for byggeri og bæredygtighed. Blåkläder sælger sine produkter i 20 lande, og det danske hovedkontor ligger i Støvring syd for Aalborg.

Blåkläder - Quality workwear since 1959!

BLÅKLÄDER, der blev grundlagt i Sverige i 1959, udvikler, producerer og distribuerer arbejdstøj, handsker og sko til alle faggrupper med høje krav til funktionalitet, kvalitet og design. Virksomheden sælger sine produkter i 20 lande, og det danske hovedkontor ligger i Støvring syd for Aalborg. Blåkläder producerer godt tre millioner stykker arbejdstøj på Sri Lanka og i Myanmar om året og lægger meget stor vægt på bæredygtighed – ikke blot i valget af materialer, men hele vejen rundt i forsyningskæden fra produktion til slutkunde. Med 15 datterselskaber i Europa og USA, agenter i Japan, Schweiz og Island og en årlig omsætning på 190 mio. Euro (2021) er Blåkläder en af verdens førende producenter og det største brand inden for arbejdstøj i Norden.
Læs mere på www.blaklader.com

Blåkläder Workwear ApS

Juelstrupparken 10A, 1.sal
9530 Støvring
Danmark