Gå til indhold
Kulturværftet i Helsingør danner ramme om Kronprinsparrets Priser 2015

Pressemeddelelse -

Kulturværftet i Helsingør danner ramme om Kronprinsparrets Priser 2015

Hvert år afholdes Kronprinsparrets Priser et nyt sted i Danmark. I år bliver de ekstraordinære indsatser inden for kultur og socialt arbejde hædret lørdag den 3. oktober på Kulturværftet i Helsingør. Showet produceres i samarbejde med DR og sendes live på DR1 kl. 20.

Maritim tradition møder moderne kultur
Kulturværftet, som åbnede i 2010, er bygget på resterne af Helsingørs gamle skibsværft og ligger smukt placeret i Kulturhavn Kronborg. Hvor der tidligere blev bygget både, bliver der nu sat kulturelle skibe i søen – deriblandt den internationalt anerkendte ’CLICK Festival’, der forener kunst og moderne medier.

Helsingør har stolte maritime traditioner. Det kommer blandt andet til udtryk i den årlige Knejpe Festival, som fejrer havnemusik fra hele verden. Festivalen løber af stablen i netop den weekend, hvor Kronprinsparrets Priser uddeles, og de inviterede gæster vil kunne mærke knejpestemningen i Helsingørs gader og omkring Kulturværftet.

Stjernedryspriser offentliggøres i september
Modtagerne af Kronprinsparrets Kulturpris og Kronprinsparret Sociale Pris bliver først afsløret under showet på Kulturværftet. Til gengæld bliver modtagerne af Kronprinsparrets Stjernedryspriser offentliggjort et par uger i forvejen. Stjernedryspriserne bliver givet for at hædre og synliggøre yngre kunstnere, og sidste år var det skuespiller Johanne Louise Schmidt og fotograf Lærke Posselt, der modtog priserne.

- Den opmærksomhed, der fulgte med Stjernedrysprisen, har haft betydning for mine muligheder for fortsat at lave det, jeg brænder for. Også personligt har anerkendelsen betydet meget: Når man bruger al sin tid på noget, som man selv synes er så vigtigt, og man gør sig umage, er det dejligt at få at vide, at det giver mening for andre. Men jeg mærker også, at anerkendelsen har bidraget til øget respekt om selve fotofaget. Folk har forhåbentlig fået et indblik i den kvalitet, der kan være i den professionelle fotografs arbejde, og i den kompleksitet, der kan ligge i at forstå et fotografi, fortæller Lærke Posselt.

Kronprinsparrets Priser blev indstiftet i 2004 som Bikubenfondens bryllupsgave til Kronprinsparret. Formålet med Kronprinsparrets Priser er at synliggøre og anerkende den ekstraordinære præstation inden for dansk, grønlandsk og færøsk kultur og socialt arbejde.

FAKTA
Hvert år overrækker Kronprinsparret følgende priser:

Kronprinsparrets Kulturpris
Formålet med prisen er at hædre og synliggøre en markant kunstner eller en gruppe kunstnere med internationalt format.

Prismodtageren får overrakt 500.000 kr. samt et kalejdoskop, skabt af Olafur Eliasson.

Kronprinsparrets Sociale Pris
Formålet med prisen er at hædre og synliggøre et banebrydende projekt med internationalt format inden for det sociale område.

Prismodtageren får overrakt 500.000 kr. samt et kalejdoskop, skabt af Olafur Eliasson.

Kronprinsparrets Stjernedryspriser
Formålet med priserne er at hædre og synliggøre to yngre kunstnere, som er på vej til at bryde igennem.

Hver prismodtager får overrakt 50.000 kr.

Kronprinsparret udpeger prismodtagerne efter indstilling fra to rådgivende komitéer med ekspertise inden for henholdsvis kultur og socialt arbejde.

Læs mere på www.kronprinsparretspriser.dk

Følg prisuddelingen online på
www.dr.dk
www.facebook.com/dr1
www.facebook.com/bikubenfonden

#kronpriser

Tidligere prismodtagere
Kronprinsparrets Kulturpris
2005: Filminstruktør Per Fly
2006: Kunstner Olafur Eliasson
2007: Skuespiller Sonja Richter
2008: Musiker Tina Dickow
2009: Musiker Andreas Brantelid
2010: Ingen prisuddeling i denne kategori
2011: Arkitekt Bjarke Ingels
2012: Tegner og forfatter Jakob Martin Strid
2013: Det kunstneriske hold bag dramaserierne "Forbrydelsen", afsnit 1-3 og "Borgen", afsnit 1-2
2014: Designer Cecilie Manz

Kronprinsparrets Sociale Pris
2005: Red Barnet
2006: Julemærkefonden
2007: Ventilen
2008: Morgencaféen for Hjemløse
2009: Ingen prisuddeling i denne kategori
2010: Landsforeningen af Væresteder
2012: Ungdommens Røde Kors
2013: Natteravnene
2014: TUBA (Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere)

Kronprinsparrets Nytænkningspris
2010: Baglandet og Værestedet Amarngivat

Kronprinsparrets Stjernedryspris
2009: Fotograf Joakim Eskildsen og musiker Nanna Øland Fabricius alias Oh Land
2010: Ingen prisuddeling i denne kategori
2011: Forfatter Josefine Klougart og rockbandet The William Blakes
2012: Sanger og sangskriver Nive Nielsen og akkordeonist Bjarke Mogensen
2013: Sangerinde og sangskriver MØ alias Karen Marie Ørsted og violinisten Rune Tonsgaard Sørensen
2014: Fotograf Lærke Posselt og skuespiller Johanne Louise Schmidt

Related links

Emner

Kategorier


Bikubenfonden er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til gavn for samfundet, primært inden for kultur og sociale formål.

Udover at uddele midler til projekter inden for kultur og sociale formål, udvikler Bikubenfonden også egne projekter, herunder prisuddelingerne Årets Reumert, Kronprinsparrets Priser og  Udstillingsprisen Vision. Som led i visionen om, at fonden skal være aktivt engageret i pleje og bevaring af den danske natur, ejer og driver Bikubenfonden naturområdet Svanninge Bjerge på Sydfyn.

Kontakt

Iben Haugaard

Iben Haugaard

Pressekontakt Kommunikationschef 26 22 09 26
Jeppe Bo Rasmussen

Jeppe Bo Rasmussen

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på kunstområdet 24 40 18 97
Emilie Beck Vestergaard

Emilie Beck Vestergaard

Pressekontakt Digital redaktør Digital og visuel kommunikation 20 95 22 70
Emilie Refsgaard

Emilie Refsgaard

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på socialområdet (barselsvikar) 30 48 46 40
Marie Futtrup

Marie Futtrup

Pressekontakt Senior kommunikationskonsulent 31 78 59 27

Relateret materiale

Musikhuset Holstebro, Alberto Giacomettis 'Kvinde på kærre' og Kronprinsparret fotograferet af Jakob Boserup ved sidste års prisuddeling

Kronprinsparrets Priser 2016 i Musikteatret Holstebro

Når ekstraordinære indsatser inden for kultur og socialt arbejde skal hædres i år, kommer det til at foregå lørdag den 8. oktober i Musikteatret Holstebro. Showet produceres i samarbejde med DR og sendes live på DR1 kl. 21.

Bikubenfonden nyskaber muligheder for unge på kanten af samfundet og bistår kunstnere og kulturinstitutioner med at gå nye veje.

Bikubenfonden er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, som arbejder med at nyskabe muligheder for unge på kanten og for aktuel scene- og billedkunst. På det sociale område har fonden fokus på unge i aldersgruppen 13-30 år med komplekse sociale problemer og arbejder med at styrke de unges livsmestring. På kunstområdet har fonden fokus på scene- og billedkunst og bistår professionelle kunstnere og kulturinstitutioner med at gå nye veje.

Bikubenfonden

Lygten 39
2400 København MV
Danmark