Gå til indhold
Dansk-australsk udvekslingsprogram fejres i Sydney

Pressemeddelelse -

Dansk-australsk udvekslingsprogram fejres i Sydney

Fredag den 22. august annonceres et nyt hold australske MADE studerende, der i 2015 skal tilbringe seks uger hos arkitektvirksomheden COBE i København. Dette foregår ved en event i Operahuset, der fejrer det første år med det dansk-australske udvekslingsprogram MADE by the Opera House. Samtidig præsenterer fem danske arkitekt-, ingeniør- og designstuderende deres bud på en ny besøgsoplevelse ved Sydney Opera House.

Ved en event i Sydney Opera House annonceres de fem australske studerende, der som det tredje hold i rækken af i alt 100 danske og australske studerende, deltager i det tværfaglige udvekslingsprogram MADE by the Opera House. De australske MADE studerende kommer til Danmark i perioden januar – februar 2015, hvor de vil blive placeret hos COBE i København. De MADE studerende skal her arbejde sammen om et tværfagligt projekt, der vil blive understøttet af studieture, forelæsninger samt mentorskab fra Steensen Varming og Arup.  

I alt 62 studerende fra arkitekt-, design- og ingeniøruddannelserne fra hele New South Wales har søgt om deltagelse i MADE by the Opera House. Ud af dette felt er der udvalgt fem talentfulde studerende. De er alle meget fagligt stærke, har interesse for den tværfaglige arbejdsmetode samt gode kommunikations- og samarbejdskompetencer. 

De fem udvalgte studerende er:

  • Alex Crowe, Bachelor of Landscape Architecture, University of New South Wales
  • Julianne Lipmann, Bachelor of Engineering (Civil / Architecture), University of New South Wales
  • Alasdair Mott, Bachelor of Engineering (Civil)/Design in Architecture, University of Sydney
  • Nina Tory-Henderson, Master of Architecture, University of Sydney
  • Nicholas Werrett, Bachelor of Engineering (Civil), University of Newcastle

Dan Stubbergaard, kreativ direktør og stifter af COBE udtaler:

"Den tværfaglige og dialogorienterede metode er en del af COBE’s DNA - og det er bl.a. derfor, vi har valgt at deltage i MADE. I vores projekter arbejder vi altid sammen med andre faggrupper, da vi mener, at det i sidste ende skaber de bedste projekter”

Eventen markerer samtidig afslutningen på det første australske MADE forløb, hvor fem danske arkitekt-, ingeniør- og designstuderende igennem seks uger har arbejdet sammen om en tværfaglig opgave. MADE opgaven har ved at undersøge eksisterende udfordringer, fokuseret på at forbedre de besøgenes oplevelse af Sydney Opera House. Projektet har været suppleret af vejledning, forelæsninger og studieture forestået af HASSEL, Arup og Steensen Varming.

FAKTA

MADE (Multidisciplinary Australian Danish Exchange) by the Opera House bygger videre på den særlige forbindelse, der i sin tid opstod mellem Danmark og Australien omkring Jørn Utzons mesterværk Sydney Operaen. MADE by the Opera House handler om at viderebringe den tværfaglige metode, der lagde grunden for Australiens mest berømte bygningsværk, om at tilføre et internationalt udsyn, om at nedbryde faggrænser og om at styrke de kulturelle forbindelser mellem Danmark og Australien.

Deltagere i det seks uger lange udvekslingsprogram vil bestå af arkitekt-, ingeniør- og designstuderende – de selvsamme discipliner, der i sin tid bidrog til udviklingen af Sydney Operaen. De studerende vil få mulighed for at arbejde med et reelt projekt i en dansk eller australsk arkitekt-, ingeniør-, eller designvirksomhed og vil på den måde bidrage til, at der skabes mere innovative design- og byggeprocesser.

Programmet løber over en 10 årig periode og afsluttes ved Sydney Operaens 50 års fejring. I løbet af dette tidsrum vil i alt 100 studerende have været igennem forløbet og indgå i et MADE-alumnenetværk.
MADE by the Opera House er et samarbejde mellem Sydney Opera House Trust og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) og er i Danmark støttet af Bikubenfonden, Dreyers Fond og Det Obelske Familiefond. I Australien er programmet støttet af Arup, Steensen Varming (Australia) og The NSW Architects Registration Board.

Related links

Emner

Kategorier


Bikubenfonden er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til gavn for samfundet, primært inden for kultur og sociale formål.

Udover at uddele midler til projekter inden for kultur og sociale formål, udvikler Bikubenfonden også egne projekter, herunder prisuddelingerne Årets Reumert, Kronprinsparrets Priser og Udstillingsprisen Vision. Som led i visionen om, at fonden skal være aktivt engageret i pleje og bevaring af den danske natur, ejer og driver Bikubenfonden naturområdet Svanninge Bjerge på Sydfyn.

Kontakt

Iben Haugaard

Iben Haugaard

Pressekontakt Kommunikationschef 26 22 09 26
Jeppe Bo Rasmussen

Jeppe Bo Rasmussen

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på kunstområdet 24 40 18 97
Emilie Beck Vestergaard

Emilie Beck Vestergaard

Pressekontakt Digital redaktør Digital og visuel kommunikation 20 95 22 70
Emilie Refsgaard

Emilie Refsgaard

Pressekontakt Chef for public affairs og kommunikation på socialområdet (barselsvikar) 30 48 46 40
Marie Futtrup

Marie Futtrup

Pressekontakt Senior kommunikationskonsulent 31 78 59 27

Relateret materiale

​Danske studerende samarbejder med Operahuset i Sydney

​Danske studerende samarbejder med Operahuset i Sydney

For anden gang skal fem danske studerende til Sydney for at deltage i moderniseringen af Sydney Opera House. Denne unikke mulighed er virkeliggjort gennem det dansk-australske udvekslingsprogram MADE by the Opera House. Navnene på de studerende bliver offentliggjort i dag.

Bikubenfonden nyskaber muligheder for unge på kanten af samfundet og bistår kunstnere og kulturinstitutioner med at gå nye veje.

Bikubenfonden er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, som arbejder med at nyskabe muligheder for unge på kanten og for aktuel scene- og billedkunst. På det sociale område har fonden fokus på unge i aldersgruppen 13-30 år med komplekse sociale problemer og arbejder med at styrke de unges livsmestring. På kunstområdet har fonden fokus på scene- og billedkunst og bistår professionelle kunstnere og kulturinstitutioner med at gå nye veje.

Bikubenfonden

Lygten 39
2400 København MV
Danmark