Gå til indhold
Alle biler i pressemeddelelsen: i henhold til WLTP-kørecyklussen: brændstofforbrug ved blandet kørsel: 6,7-29,4 km/l.  CO2-emissioner ved blandet kørsel 82-340 g/km.
Alle biler i pressemeddelelsen: i henhold til WLTP-kørecyklussen: brændstofforbrug ved blandet kørsel: 6,7-29,4 km/l. CO2-emissioner ved blandet kørsel 82-340 g/km.

Pressemeddelelse -

VIP-KUNDE BRUGER BENTLEYS ADAS-TEKNOLOGI TIL AT FINDE FORSVUNDET RENSDYR

  • Bentley modtager en hasteanmodning fra Nordpolen om hjælp til at finde et forsvundet, værdsat rensdyr
  • Bentaygas sat ind som assistance med Advanced Deer Alert System (ADAS) en teknologi, som er monteret i næsten to tredjedele af kundernes biler
  • ADAS bruger varmesensorer til at registrere mennesker, dyr og nisser
  • Night Vision-systemet er så følsomt, at det kan se lysende næser i en afstand på op til 140 m foran bilen ved temperaturer fra -40 til +80° C
  • Instrumentenheden viser de registrerede objekter med farvekoder for afstanden
  • Night Vision-systemet suppleres af matrix-forlygter med 110 LED’er, hvoraf en tredjedel kan tændes og slukkes for at tilpasse lysstrålen
  • Individuelt sprinklersystem til night-vision-kameraet

(Crewe, den 10. december 2021) Efter at have modtaget en hastemeddelelse fra en VVIP-kunde på Nordpolen har Bentley indsat en Bentayga med mærkets pakke af førerassistentsystemer til at hjælpe med at finde et helt særligt rensdyr, som er forsvundet.

Kunden er ikke fremmed for Bentley, fordi han for 12 måneder siden kontaktede mærket for at finde et mere luksuriøst alternativ til den lidt uddaterede slæde i form af Reindeer Eight – en specialfremstillet Flying Spur V8. I år har kunden det problem, at han mangler et vigtigt medlem af sit team – et teammedlem, som står for kortlæsning og navigering på en usædvanligt omfattende og verdensomspændende grand tour (en tur på ca. 66 millioner km på blot én nat), og som har en lysende rød næse som en særlig styrke.

Heldigvis har Bentleys forudset situationer som denne, og næsten to tredjedele af alle bestilte Bentayga modeller er udstyret med avanceret teknologi også kendt som – Advanced Deer Alert System. En vigtig feature i ADAS er Night Vision-systemet, som vil blive afgørende i eftersøgningen efter dyret med den betydningsfulde næse inden jul.

Night Vision-systemet består af tre primære komponenter: En Festlig Isolering af Rensdyr (FIR – også kendt som Forward Infra Red) med billedvisning, en elektronisk styreenhed og instrumentenheden til føreren.

FIR-kameraet er et termisk kamera, som opfanger infrarød energi på en afstand af op til 140 m foran bilen via fokuseret optik med en 24° horisontal synsvinkel ud fra bilen. Kameraet, som er monteret på kølergrillen på Bentayga, har sin egen sprinklerdyse, så kameraet kan blive befriet for opsprøjt, støv, is og efterladenskaber fra rensdyr.

Den elektroniske styreenhed udgør styregrænsefladen mellem FIR-kameraet og bilen. Styreenheden styrer FIR-kameraets funktion og indeholder billedbehandlingsfunktionerne til det digitale billede, registreringsfunktionen til dyr og fodgængeradvarselssystemet. Mindre dyr med en størrelse på 1 m kan registreres på en afstand af 7 m foran bilen, mens større dyr på 2 m og derover kan registreres på en afstand af op til 140 m. Systemets termiske opløsning er tilstrækkelig til at registrere dækmønstre og – endnu vigtigere – varmen fra lysende røde næser. Det behandlede billede vises som video på visningssystemet.

Visningen fra Night Vision-systemet vises i førerinformationssystemet som et sort/hvidt billede med farvede klammer omkring og fremhævning i farver af registrerede objekter alt efter afstanden til dem.

Night Vision-systemet aktiveres, når forlygterne er tændt

– enten manuelt eller via den automatiske funktion. Det hjælper føreren ved at give ekstra udsyn ud over forlygternes rækkevidde, og det giver føreren mere feedback – ud over det visuelle synsfelt, men uden at tage kontrol over bilen. Night Vision-funktionen er en stor fordel for sikkerheden, fordi det giver mulighed for at undgå kollisioner, når udsynet er dårligt, eller i områder med stor dyreaktivitet som fx på landet.

Hvis Night Vision-systemet registrerer, at bilen er for tæt på et rensdyr – eller andre slags dyr – foropfyldes hovedbremsecylindren som forberedelse til en hurtig opbremsning. Den funktion bidrager til at reducere den samlede bremselængde – om det så er i forbindelse med eftersøgningen efter et berømt rensdyr eller for at fodre det med gulerødder.

Som supplement til ADAS og som hjælp til eftersøgningen er bilen udstyret med matrix-forlygter med 110 LED’er. Ved hjælp af et specifikt kalibreret fremadrettet kamera, som registrerer omgivelserne og den modkørende trafik, kan full-LED-forlygternes fjernlys tilpasses individuelt. Ved at aktivere eller deaktivere 27 individuelle LED’er pr. lygte kan lysstrålen optimeres, så fjernlyset altid kan være tændt, uden at de øvrige trafikanter tror, at man er Nordstjernen.

Kapløbet om at finde rensdyret med den skinnende næse er i gang, og kunder over hele verden tilkaldes via gevirnettet for at hjælpe med at redde julen. Både venstrestyrede og højrestyrede biler deltager i eftersøgningen - en eftersøgning, der kun kan beskrives som bambi på glatis. Den heldige vinder helt sikkert kun med en næsetip.

Bentley Communications-teamet ønsker alle vores venner i medierne en glædelig jul og en hyggelig og afslappende ferie. Vi ses i 2022 – når vores jokes forhåbentlig er blevet bedre med tiden.

- SLUT -

Noter til redaktøren

Bentley Motors er det mest eftertragtede luksusbilmærke i verden. Virksomhedens hovedkvarter i Crewe er hjemsted for alle dens aktiviteter inklusive design, forskning og udvikling, teknisk konstruktion, Mulliner og produktion af mærkets tre modelrækker, Continental, Flying Spur og Bentayga. Kombinationen af eksklusivt håndværk ved hjælp af færdigheder, der er blevet givet videre gennem generationer, sammen med teknisk ekspertise og banebrydende teknologi er unikke for de britiske luksusbilmærker som fx Bentley. Det er også et eksempel på førsteklasses britisk produktion, når den er bedst. Der arbejder ca. 4.000 medarbejdere hos Bentley i Crewe.

Related links


Fra W.O. Bentley, som grundlagde Bentley Motors i 1919, til det nuværende team på over 4.000 dedikerede medarbejdere, er virksomhedens ekstraordinære biler altid blevet designet og bygget af exceptionelle mennesker, der kun bruger de fineste materialer. Bentley har også altid været drevet af exceptionelle mennesker. Fra de passionerede Bentley Boys and Girls, der kørte racerløb med bilerne i 1920'erne, og opmuntrede W.O. Bentley for at opnå stadig større ingeniørbedrifter, til nutidens visionære Bentley-ejere, Bentley-chauffører er med til at forme verden omkring dem.

Som mærke ser vi også konstant fremad med vores teknologiske innovationer og fremtidsvisioner. Nu går vi videre, mod en mere bæredygtig fremtid. I 2020 lancerede Bentley Motors 'Beyond 100'-manifestet, som beskriver vores hensigt om at blive det mest bæredygtige luksusbilmærke i verden. Bentley Copenhagen er del af Semler Premium hvis primære fokus er at sælge og servicere biler i luksus segmentet i Norden.

Velkommen til Bentley Copenhagen!

Fra W.O. Bentley, som grundlagde Bentley Motors i 1919, til det nuværende team på over 4.000 dedikerede medarbejdere, er virksomhedens ekstraordinære biler altid blevet designet og bygget af exceptionelle mennesker, der kun bruger de fineste materialer. Bentley har også altid været drevet af exceptionelle mennesker. Fra de passionerede Bentley Boys and Girls, der kørte racerløb med bilerne i 1920'erne, og opmuntrede W.O. Bentley for at opnå stadig større ingeniørbedrifter, til nutidens visionære Bentley-ejere, Bentley-chauffører er med til at forme verden omkring dem.

Som mærke ser vi også konstant fremad med vores teknologiske innovationer og fremtidsvisioner. Nu går vi videre, mod en mere bæredygtig fremtid. I 2020 lancerede Bentley Motors 'Beyond 100'-manifestet, som beskriver vores hensigt om at blive det mest bæredygtige luksusbilmærke i verden. Bentley Copenhagen er del af Semler Premium hvis primære fokus er at sælge og servicere biler i luksus segmentet i Norden.

Bentley Copenhagen

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark