Gå til indhold
Bentley Flying Spur S: Stilfuld performance

Pressemeddelelse -

Bentley Flying Spur S: Stilfuld performance

Bentley fuldfører nu sit line-up af performanceorienterede modeller med introduktionen af Flying Spur S. S-modellerne er indbegrebet af det, man ønsker som performance-entusiast og bringer nye dimensioner af dynamik, visuel tilstedeværelse samt lyd til Bentley-familiens ypperste luksussedan.

Samtidigt er det første gang, det sportslige S-emblem er at finde på en hybridvariant fra Bentley, hvilket er endnu et skridt imod Beyond100 – mærkets vision for en fremtid, der tager udgangspunkt i øget ansvarlig over for verden omkring os.

To valgmuligheder – samme oplevelse

Bentley Flying Spur har længe været hyldet for sine evner til at engagere føreren uden at gå på kompromis med den høje grad af komfort og luksus. Og præcis som med S-modellerne i Continental GT-familien har Flying Spur S fokus på en involverende køreoplevelse, nu med muligheden for at vælge mellem den velkendte V8 eller en elektrificeret V6 med hybridteknologi. To forskellige drivlinjer med hver sin unikke sportslige køreoplevelse – men som imidlertid sikrer den samme velkendte og ubesværede Bentley-performance.

V8-udgaven af Flying Spur S er drevet af Bentleys 4,0-liters V8 med 550 hestekræfter og 770 newtonmeters drejningsmoment. En 0-100-tid på blot fire sekunder og en topfart – hvor det selvfølgelig er forsvarligt og muligt – på hele 316 kilometer i timen. Modellen kommer som standard med Bentley Dynamic Ride, der reducerer krængning i sving og holder bilen stabil, sikker og behagelig for både fører og passager.

Elektronisk firehjulsstyring er også standard, hvilket gør manøvreringer ved lav fart nemmere, da baghjulene drejer modsat retning af forhjulene med op til 4,2 grader og således reducerer venderadiusen. Det omvendte er tilfældet ved høje hastigheder, hvor baghjulene drejer i samme retning som forhjulene, hvilket gør overhalinger og vognbaneskift sikre og stabile.

Elektrisk power

For dem, der måske er fortrinsvist baseret i byen og gerne vil zoome lydløst gennem den, er Flying Spur S med hybridteknologi et oplagt valg. Her kombineres en 2,9-liters V6 med en avanceret elektrisk motor, hvilket udløser 544 hestekræfter og 750 newtonmeters drejningsmoment samt en 0-100-tid på 4,1 sekunder. Takket være det stærke batteri kan Flying Spur S i hybridvarianten tilbagelægge helt op til 41 kilometer på ren el.

Dem, som elsker at udforske deres Bentleys ydeevne og sportslighed, vil særligt elske lyden af den performanceorienterede V8 i Flying Spur S, som leveres gennem et redesignet sportsudstødningssystem. Men Flying Spur S kan i hybridvarianten bestemt også spille med de auditive muskler gennem et avanceret lydsystem, som aktiveres i Sport-programmet. Lydsystemet, som er at finde forrest i bilens motorrum, understreger bilens sportslige karakter over for føreren, men uden at forstyrre passagererne i den bageste del af kabinen.

Mørkt tema: Diskret og dynamisk

Med S-betegnelsen er de blanke elementer på eksteriøret gjort mørke, hvilket skaber et mere dynamisk udtryk. Ved at nedtone det glitrende, lyse metal viser designteamet i Crewe hvordan man får øjet til at suge bilens form ind og opfatte den som lavere og bredere – essensen af en sportslig Bentley. Denne effekt er kun gjort endnu mere markant med komplementerende elementer som den sorte frontgrill, mørktonede for- og baglygter, sorte udstødningsrør og ikke mindst det særlige S-emblem på forskærmene. Kun det bevingede Bentley-logo og modelbetegnelsen på bagklappen er uforandrede og giver med deres klassiske blanke look en tydelig kontrast til det mørke tema.

Flying Spur S tilbyder muligheden for de helt nye 22-tommers fælge med Y-formede eger i blanksort eller den nye kulør, Pale Brodgar Satin. Herudover tilbydes også 21-tommers fælge med tredelte eger, der kombinerer blanksort med en lys og maskinbearbejdet finish, som også er unikke for S-modellerne. Uanset valg af fælge skaber de rødlakerede bremsekalibre en sportslig effekt.

Luksus møder motorsport

Inde i Flying Spur S er det – typisk for Bentley – kun tanker og idéer, som sætter grænser for de mange muligheder og kombinationer af farver, læder og materialer. Det to-tonede interiør, som er standard, er håndsyet i læderværkstedet i Crewe og skabt i en blanding af særligt udvalgte læder og blødt Dinamica. Det ruskindslignende materiale beklæder blandt andet det opvarmede rat, gearvælgeren og den midterste del af sæderne, mens læderet dækker siderne af sæderne, dørene samt instrumentbordet. Sæderne er rillede med mulighed for diamantformede syninger, og S-emblemet er broderet i nakkestøtterne på hvert sæde, men kan også skifte plads med Bentley-logoet som alternativ.

Instrumenteringen tager sin inspiration fra kronografurene man kender fra motorsporten med samme grafik som i den ekstra kraftfulde Continental GT Speed. Slutteligt finder man detaljer som S-emblemet i metal på instrumentbrættet samt på de oplyste indstigningslister.

Related links

Kategorier


Fra W.O. Bentley, som grundlagde Bentley Motors i 1919, til det nuværende team på over 4.000 dedikerede medarbejdere, er virksomhedens ekstraordinære biler altid blevet designet og bygget af exceptionelle mennesker, der kun bruger de fineste materialer. Bentley har også altid været drevet af exceptionelle mennesker. Fra de passionerede Bentley Boys and Girls, der kørte racerløb med bilerne i 1920'erne, og opmuntrede W.O. Bentley for at opnå stadig større ingeniørbedrifter, til nutidens visionære Bentley-ejere, Bentley-chauffører er med til at forme verden omkring dem.

Som mærke ser vi også konstant fremad med vores teknologiske innovationer og fremtidsvisioner. Nu går vi videre, mod en mere bæredygtig fremtid. I 2020 lancerede Bentley Motors 'Beyond 100'-manifestet, som beskriver vores hensigt om at blive det mest bæredygtige luksusbilmærke i verden. Bentley Copenhagen er del af Semler Premium hvis primære fokus er at sælge og servicere biler i luksus segmentet i Norden.

Relateret materiale

Velkommen til Bentley Copenhagen!

Fra W.O. Bentley, som grundlagde Bentley Motors i 1919, til det nuværende team på over 4.000 dedikerede medarbejdere, er virksomhedens ekstraordinære biler altid blevet designet og bygget af exceptionelle mennesker, der kun bruger de fineste materialer. Bentley har også altid været drevet af exceptionelle mennesker. Fra de passionerede Bentley Boys and Girls, der kørte racerløb med bilerne i 1920'erne, og opmuntrede W.O. Bentley for at opnå stadig større ingeniørbedrifter, til nutidens visionære Bentley-ejere, Bentley-chauffører er med til at forme verden omkring dem.

Som mærke ser vi også konstant fremad med vores teknologiske innovationer og fremtidsvisioner. Nu går vi videre, mod en mere bæredygtig fremtid. I 2020 lancerede Bentley Motors 'Beyond 100'-manifestet, som beskriver vores hensigt om at blive det mest bæredygtige luksusbilmærke i verden. Bentley Copenhagen er del af Semler Premium hvis primære fokus er at sælge og servicere biler i luksus segmentet i Norden.

Bentley Copenhagen

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark