Pressemeddelelse -

Basisbanks årsrapport for 2011

Ny strategi og styrket kapitalgrundlag skaber solidt grundlag for fremtidig indtjening.

Basisbank havde i 2011 en positiv basisindtjening før nedskrivninger og kursreguleringer. Basisindtjeningen blev drevet af bankens privatkundeaktiviteter, der også i 2011 bidrog med et solidt indlånsoverskud og repræsenterer en begrænset risiko på udlån. Manglende forretningsmæssig udvikling af disse aktiviteter betød dog i kombination med fortsatte nedskrivninger på bankens erhvervsengagementer og negative kursreguleringer, at bankens basisindtjening samlet blev på -5 mio. kr. Bankens resultat før skat blev -54,8 mio. kr.

Bankdirektør i Basisbank, Jens Hoeck, udtaler i forbindelse med årsrapporten:

”Årets resultat er selvfølgelig klart utilfredsstillende. Der har imidlertid i andet halvår og ind i 2012 været arbejdet intensivt på at styrke bankens basisindtjening og kapitalgrundlag, og resultaterne af disse initiativer skaber grundlag for langt mere positive forventninger til udviklingen i 2012”.

Den 24. februar 2012 blev Basisbank købt af Bokredit A/S, og i forbindelse med ejerskiftet styrkedes kapitalgrundlaget med en kapitaludvidelse på 70 mio. kr. og et nyt ansvarligt lån på 5 mio. kr. Med denne styrkelse af kapitalgrundlaget er bankens solvensoverdækning opgjort til 2,9% pr. 31. marts 2012. Sammenlægningen af Bokredit og Basisbank betyder desuden, at Basisbanks portefølje af privatkunder nu er mere end fordoblet. Denne attraktive portefølje på mere end 30.000 privatkunder er udgangspunktet for en ny fokuseret forretningsmodel med strategisk sigte på at servicere private kunder med basale bankprodukter via internettet.

”Det er vores ambition at udvikle og styrke privatkundeaktiviteterne, der rummer et attraktivt potentiale, som vi i det nye set-up har ideelle muligheder for at udnytte med en stærk fundingstruktur og velafprøvede systemer, der gør os i stand til at tilbyde hurtig og effektiv betjening af vores kunder via internettet. Sideløbende fortsætter vi den målrettede nedbringelse af de erhvervsengagementer, som aktuelt udfordrer både indtjening og risikoeksponering. Vi har alene i 2011 nedbragt disse erhvervsengagementer med mere end 160 mio. kr., og denne indsats fortsætter i 2012. Vi forventer derfor, at den nye forretningsmodel, det styrkede kapitalgrundlag og en målrettet implementering af bankens nye strategi vil skabe grundlag for en markant forbedret basisindtjening og et positivt resultat før skat i 2012”, siger bankdirektør Jens Hoeck.

Forventningerne til den positive udvikling er bl.a. baseret på en markant stigning i bankens nettorente og gebyrindtægter, som forventes at blive i niveauet 150 mio. kr. mod 59 mio. kr. i 2011.

Basisbanks årsrapport kan downloades på www.basisbank.dk

Emner

  • Økonomi, finans

Kategorier

  • årsrapport
  • halvårsrapport

Basisbank har en internetbaseret forretningsmodel med fokus på at levere høj kvalitet,
tilgængelighed og konkurrencedygtige priser. Basisbank har cirka 30.000 privatkunder og aktiviteter
inden for erhverv, som er under nedbringelse. Finansieringsaktiviteterne markedsføres fortsat under
tre varemærker: Selene Finans A/S, Selene Finans AB og LånLet A/S. Basisbank har en samlet balance
på cirka 2,4 mia. kroner. Læs mere på www.basisbank.dk

Kontakt

Jens Hoeck

Bankdirektør +45 40191426

Henriette Borgen Zebedeus

Pressekontakt Head of Communications +45 70220929
Media Content Panel
Nøgletal fra årsrapport
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Basisbanks årsrapport for 2011
Basisbanks årsrapport for 2011
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.pdf
Download