Pressemeddelelse -
"The Best Workout In The World" kommer til København
Barry ́s Bootcamp, kendt som “The Best Workout in The World” er et af verdens stærkeste varemærker indenfor fitness og findes i metropoler som New York, Singapore, Sydney, Paris og London. Byggeriet til åbning i København i efteråret er i fuld gang og motionslystne danskere kan se frem mod en ny og anderledes træningsoplevelse.
Fitnessmarkedet er over de seneste år vokset eksplosivt. Ser man på antallet er kommercielle fitnesscentre i Danmark er det ifølge Idrættens Analyseinstitut mere end fordoblet i perioden 2010-2020. For at sætte det tal i perspektiv er det næsten det dobbelte af hvad fitnessbranchen er vokset globalt.
At appetitten for motion er så stor i Danmark tilaler den globale CEO for Barry’s Joey Gonzales ”Vi glæder os meget til at åbne i København som næste skridt i vores globale ekspansion og mission, som er at forbedre folks liv på tværs af landegrænser”, udtaler han.
Barry’s blev grundlagt i West Hollywood, USA i 1998. Siden da er konceptet blevet både trænings- og mødested for seriøse motionister, topatleter, forretningsfolk og A-liste kendisser. Omdrejningspunktet for træningen er ”the red room”, hvor deltagerne brænder op til 1.000 kcal af på 60 minutter. Man træner på skemalagte tider i grupper på op til 40 personer og benytter løbebånd, håndvægte og egen kropsvægt.
En af dem der har prøvet konceptet på egen krop er Jeremy Solomon, der er medejer af Barry’s i Danmark
”Da jeg første gang prøvede Barry’s i Miami fik jeg en vild endorfin-rus. Kombinationen af den dæmpede røde belysning, intensiteten i øvelserne, super fed musik og en enormt dygtig instruktør gav en unik træningsoplevelse. Jeg følte mig 100% hjemme og dagen efter ville jeg bare tilbage og give den max gas igen. Efter at have haft lignende oplevelser med Barry’s rundt om i verden glæder jeg mig utrolig meget til at bygge vores eget Barry’s community i København.
Foruden træningen rummer Barry’s et retail område med eget træningstøj og et loungeareal med tilhørende Fuel Bar, hvor der laves smoothies, som kan forudbestilles så de er ready-to-go når deltagene kommer ud efter deres time. De spa-inspirerede omklædningsrum tilbyder håndklæder til både træning og bad samt top mærkevareprodukter til hår og hud.
Modsat fitnesskæderne betaler man per gang med klippekort hos Barry’s. Du betaler med andre ord for det du bruger.
Som for alle andre high-end varemærker er beliggenheden afgørende for Barry’s. Derfor åbner det første studie i Christian IX’s Gade, 200 meter fra Kongens Nytorv i København. Ambitionen er at åbne flere studier i Danmark på sigt.