Gå til indhold
Phishing-angreb går nu i stor stil efter de menige medarbejdere
Phishing-angreb går nu i stor stil efter de menige medarbejdere

Pressemeddelelse -

Spear-phishing går en bue uden om ledere og finansafdelingen

Det er ikke længere kun topledere, der skal være på vagt over for spear-phishing angreb. Ny Barracuda-rapport viser, at tre ud af fire angreb sker mod menige medarbejdere, der hverken sidder med ledelsesansvar eller i finansafdelingerne. Det er derfor vigtigere end nogensinde før, at virksomheder uddanner medarbejdere på alle niveauer mod hackerangreb.

I de seneste mange år har målgruppen for hackerangreb primært været medarbejdere på C-level-niveau. Det har medført, at mange præventive indsatser primært har fokuseret på disse medarbejdergrupper. Men sådan er det ikke længere.

Ifølge Barracudas seneste rapport sker 77 pct. af alle spear-phishing angreb mod medarbejdere udenfor C-level gruppen eller finansafdelingen. Det er derfor vigtigt, at virksomheder proaktivt evaluerer sikkerheden af deres IT-infrastruktur på alle niveauer, før det er for sent.

“De cyberkriminelle bliver konstant mere avancerede i deres måde at angribe virksomheder på, og der ses en tydelig tendens i, at hackerne er begyndt at gå efter menige medarbejdere, når de skal finde indgangsvinkler til virksomheders digitale infrastruktur,” udtaler Peter Gustafsson, der er ansvarlig for Barracuda Networks i Norden.

Han fortsætter: “Hackerne er derfor begyndt at gå uden om ledelsen for at finde en lettere adgang til virksomheders IT-systemer. Derfor er det vigtigt at beskytte og uddanne alle sine medarbejdergrupper på tværs af virksomheden frem for blot at fokusere den præventive indsats på ledergrupperne.”

Topledelsen skal fortsat være på vagt

Selvom de menige ansatte udgør den største målgruppe, betyder det ikke, at topledelsen kan slappe af. Ifølge rapporten udsættes den gennemsnitlige CEO nemlig for 57 målrettede phishing angreb om året, svarende til mere end et om ugen.

“At vi ser flere menige ansatte blive udsat for spear-phishing betyder desværre ikke, at ledelsen kan tage den med ro. Rapporten viser, at det er afgørende, at man har et gennemgående fokus på at beskytte sig selv mod angreb - uanset hvilken titel, der står i ens mailsignatur,” afslutter Peter Gustafsson.

Sådan beskytter du din virksomhed

  1. Anti-phishing teknologi: Hackere benytter i stigende grad intelligente phishing-metoder, der gennemtrænger traditionelle e-mail-sikkerhedsløsninger. Derfor er det vigtigt, at du implementerer en sikkerhedsløsning, der anvender AI til at opspore phishing-mails på tværs af hele virksomheden

Uddannelse: Medarbejdere på alle virksomhedens niveauer skal uddannes i spear phishing angreb, og hvad man skal gøre for at undgå dem

Læs mere om, hvordan Barracuda kan hjælpe din virksomhed med at tage kampen op mod spear-phishing angreb her

Emner

Kategorier


Om Barracuda

Barracuda Networks tilbyder industriledende og omkostningseffektive it-løsninger inden for netværks- og applikationssikkerhed, e-mail-beskyttelse, informationssikkerhed, backup og arkivering med direkte kundesupport 24/7. Den prisbelønnede portefølje af sikkerhed- og databeskyttelsesløsninger understøtter hardware-baserede, virtuelle og cloud-baserede it-miljøer. Det gør det nemt for organisationer i alle størrelser at arbejde med en overordnet sikkerhedsstrategi, som håndterer alle aspekter af deres netværk, applikationer og e-mails.

Blandt de over 150.000 virksomheder og organisationer, der anvender Barracudas løsninger, findes Boeing, BT, Microsoft, IKEA, MIT, FN, Volvo og SAS samt små og mellemstore virksomheder i over 100 lande. Barracuda arbejder med en klar kanalstrategi og forhandler sine løsninger gennem mere end 5.000 partnere. Hovedkontoret ligger i Campbell, Californien (Silicon Valley) og ejes af det private investeringsselskab Thoma Bravo.

For mere information, besøg www.barracuda.com

Kontakt

Peter Graymon

Peter Graymon

Pressekontakt Regional Sales Director Nordics Nordisk ansvarlig hos Barracuda Networks, Inc. +46 709 178014

Relateret materiale