Gå til indhold
Skoler og universiteter er populære mål for direktørsvindel

Pressemeddelelse -

Skoler og universiteter er populære mål for direktørsvindel

I USA er skoler og universiteter blevet et populært mål for såkaldt direktørsvindel, også kendt som business email compromise. Det viser et nyt globalt studie fra it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda Networks, der har undersøgt 3,5 mio. spear phishing-angreb. Studiet peger på, at der i uddannelsessektoren er mere end dobbelt så høj risiko for at blive udsat for direktørsvindel sammenlignet med andre brancher.

Amerikanske skoler og universiteter er i hackernes søgelys, hvor særligt direktørsvindel er et udbredt fænomen. Her udgiver hackere sig for at være ens chef eller kollega, og ifølge et nyt studie er uddannelsesinstitutioner ramt ekstra hårdt.

En forklaring er, at coronakrisen og fjernarbejde påvirker hverdagen på de amerikanske skoler og universiteter. Cyberkriminelle udnytter især, at administrationerne sender flere mails end normalt.

Tidligere studier har vist, at direktørsvindel udgør under 10 pct. af alle spear phishing-angreb. Men nu viser et nyt studie fra it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda Networks, at direktørsvindel faktisk udgør hele 25 pct. af det samlede antal spear phishing-angreb.

“Tilbage i august blev personnumre hacket fra Aalborg Universitet. Her anslog direktøren, at målet var at få dyb adgang til universitets netværk for at kunne afpresse institutionen for penge. Denne type svindel er generelt meget lukrativ, og hackerne udvikler konstant deres metoder for at undgå at blive opdaget. Coronakrisen har gjort, at medarbejdere generelt sænker paraderne og er mere tilbøjelige til at sende personfølsomme oplysninger til ondsindede aktører. Direktørsvindel vinder frem, fordi hackerne udnytter modtagerens samfundssind,” siger Peter Gustafsson, ansvarlig for Barracuda Networks i Norden.

Mange mails sendes fra stjålne konti

Studiet viser også, at hackerne misbruger interne mailkonti ved hvert fjerde angreb på tværs af sektorer. Men for uddannelsessektoren er tallet markant højere. Hele 57 pct. af angrebene udføres via stjålne interne mails.

“Uddannelsessektoren er meget udsat, når det gælder stjålne mailkonti. En mail, der ser ud til at komme fra en kollega, får naturligvis modtageren til at sænke paraderne. Men faktisk er det lige så vigtigt at have klare rutiner for betalinger og transaktioner i uddannelsessektoren som i enhver anden virksomhed. Heldigvis findes der mange effektive værktøjer til at identificere forsøg på at stjæle mailkonti. Dét, kombineret med undervisning i god it-praksis, kan det gøre livet for cyberkriminelle meget sværere,” afslutter Peter Gustafsson fra Barracuda Networks.

Læs mere her på Barracudas blog her

Related links

Emner


Om Barracuda

Barracuda Networks tilbyder industriledende og omkostningseffektive it-løsninger inden for netværks- og applikationssikkerhed, e-mail-beskyttelse, informationssikkerhed, backup og arkivering med direkte kundesupport 24/7. Den prisbelønnede portefølje af sikkerhed- og databeskyttelsesløsninger understøtter hardware-baserede, virtuelle og cloud-baserede it-miljøer. Det gør det nemt for organisationer i alle størrelser at arbejde med en overordnet sikkerhedsstrategi, som håndterer alle aspekter af deres netværk, applikationer og e-mails.

Blandt de over 150.000 virksomheder og organisationer, der anvender Barracudas løsninger, findes Boeing, BT, Microsoft, IKEA, MIT, FN, Volvo og SAS samt små og mellemstore virksomheder i over 100 lande. Barracuda arbejder med en klar kanalstrategi og forhandler sine løsninger gennem mere end 5.000 partnere. Hovedkontoret ligger i Campbell, Californien (Silicon Valley) og ejes af det private investeringsselskab Thoma Bravo.

For mere information, besøg www.barracuda.com

Kontakt

Peter Graymon

Peter Graymon

Pressekontakt Regional Sales Director Nordics Nordisk ansvarlig hos Barracuda Networks, Inc. +46 709 178014