Gå til indhold
Ny undersøgelse: Mindre virksomheder er mest sårbare over for ‘social engineering’

Pressemeddelelse -

Ny undersøgelse: Mindre virksomheder er mest sårbare over for ‘social engineering’

En ny global undersøgelse fra Barracuda Networks viser, at ansatte i virksomheder med færre end 100 ansatte har betydeligt større sandsynlighed for at blive ofre for såkaldt social engineering-svindel end ansatte i større virksomheder.

Social engineering er også kendt som social manipulation og indebærer typisk, at cyberkriminelle manipulerer folk til at udføre skadelige handlinger eller afsløre fortrolige oplysninger i stedet for at bryde ind eller bruge en kode.

Angreb har store konsekvenser
Ifølge undersøgelsen har ansatte i mindre virksomheder 350 pct. større sandsynlighed for at blive ofre for denne form for cyberkriminalitet. Undersøgelsen påpeger desuden, at mindre virksomheder ofte har aktiver, der tiltrækker cyberkriminelle, men samtidig mangler de ofte de nødvendige sikkerhedskompetencer og ressourcer, som større virksomheder har - og som er afgørende for at bekæmpe svindlen. For mindre virksomheder, der rammes af cyberangreb, er konsekvenserne ofte meget alvorlige.

Ifølge en anden undersøgelseforetaget af Cybersecurity Ventures har 60 pct. af de berørte små virksomheder været nødt til at lukke inden for seks måneder efter et angreb.

- De fleste af de mere kendte cyberangreb involverer store virksomheder, der er blevet ramt af ransomware og andre typer angreb. Samtidig sker der hver dag angreb, som vi aldrig hører om - ikke mindst i mindre virksomheder. Flere skal forstå, at de er et meget attraktivt mål for cyberkriminelle. En økonomichef i en lille virksomhed, som ikke har en kvalificeret it-sikkerhedsløsning og heller aldrig har trænet eller sikret sine processer i forskellige transaktioner, er en lavthængende frugt for dem, der ønsker at bruge social engineering, siger Peter Gustafsson, nordisk chef for Barracuda Networks.

Download den fulde rapport her

Emner

Kategorier


Om Barracuda

Barracuda Networks tilbyder industriledende og omkostningseffektive it-løsninger inden for netværks- og applikationssikkerhed, e-mail-beskyttelse, informationssikkerhed, backup og arkivering med direkte kundesupport 24/7. Den prisbelønnede portefølje af sikkerhed- og databeskyttelsesløsninger understøtter hardware-baserede, virtuelle og cloud-baserede it-miljøer. Det gør det nemt for organisationer i alle størrelser at arbejde med en overordnet sikkerhedsstrategi, som håndterer alle aspekter af deres netværk, applikationer og e-mails.

Blandt de over 150.000 virksomheder og organisationer, der anvender Barracudas løsninger, findes Boeing, BT, Microsoft, IKEA, MIT, FN, Volvo og SAS samt små og mellemstore virksomheder i over 100 lande. Barracuda arbejder med en klar kanalstrategi og forhandler sine løsninger gennem mere end 5.000 partnere. Hovedkontoret ligger i Campbell, Californien (Silicon Valley) og ejes af det private investeringsselskab Thoma Bravo.

For mere information, besøg www.barracuda.com

Kontakt

Peter Graymon

Peter Graymon

Pressekontakt Regional Sales Director Nordics Nordisk ansvarlig hos Barracuda Networks, Inc. +46 709 178014