Gå til indhold
Teamtøj
Teamtøj

Pressemeddelelse -

Cykeltøj og det gode formål

Velgørenhed har i mange år haft sport som en uvurderlig medspiller når det kommer til at samle penge ind til gode formål. Fra store nationale initiativer til små private aktiviteter kan sved, hårdt arbejde og ikke mindst gode oplevelser nemt gå hånd i hånd med velgørenhed. Det samme gør sig naturligvis gældende i cyklingens verden, og Campione er stolte over at støtte og samtidig være samarbejdspartner og levere specialdesignet cykeltøj med tryk til en række fantastiske danske initiativer.

Siden 2013 har Campione leveret teamtøj til klubber, virksomheder og private over hele Danmark. Både store firmaer som Danske Bank og Stark bruger Campione Teamtøj til netværks- og personale-cykling, ligesom ungdomsholdene Team NPV-Carl Ras Roskilde Junior og Team Rytger Powered by cykeltøj-online.dk også kører løb i Campione Teamtøj.

Derudover er der selvfølgelig alt det midt i mellem: vennegruppen der skal til alperne og cykle sammen og gerne vil gøre lidt ekstra ud af det og vil have deres eget cykeltøj med tryk, firmaet der vil have cykeltøj, der komplimenterer en eksisterende virksomhedsidentitet og lokale cykelklubber, bestående af ildsjæle, der bare brænder for at cykle. Selv enkeltpersoner med en vision, der bliver afvist hos andre cykeltøjsleverandører fordi projektet er for småt, kan få Campione teamtøj med eget design.

For specialdesignet cykeltøj er - i modsætning til andre populære sportsgrene som f.eks. fodbold - en måde at skille sig ud, vise identitet, vision og samtidig påskønne sponsorer. Og i modsætning til fodbold er det ganske normalt, at selv små grupper får lavet eget teamtøj.

Disse faktorer gør, at cyklingen og cykeltøj med eget design gør sig ideelt som medium og bindeled mellem aktører og den gode sags tjeneste. Der er gode muligheder for at skabe en fælles identitet for deltagende til events, for salg af cykeltøjet til fordel for det velgørende formål samtidig med at sponsorer kan støtte finansielt ved at købe plads på tøjet.

Dette har mange heldigvis fundet ud af, og Campione er glade og beærede over at have støttet og leveret specialdesignet teamtøj til Red Barnet, Sport2Life, Cycling4Cancer, De Danske Hospitalsklovne, Neonatalafdelingen på Holbæk Sygehus og mange flere.

Hvis du også vil have specialdesignet cykeltøj med tryk, så kan du læse meget mere om vores teamtøj på www.campione.dk/teamtoej.

Related links

Emner


Aveo.dk er et full service webbureau, der hjælper  erhvervsdrivende med at få online succes.

Vi hjælper danske erhvervsdrivende med at få online success

Aveo A/S er et full service webbureau, der hjælper erhvervsdrivende med at få online succes.

Aveo A/S

Jægergårdsgade 118
8000 Aarhus C
Danmark