Gå til indhold

Kategorier: a8 l

Audi A8 er nu en grønnere luksuslimousine til under 1 mio. kr.

Audi A8 er nu en grønnere luksuslimousine til under 1 mio. kr.

Med den faceliftede version af luksuslimousinen A8 i plugin-hybrid-version kommer A8 TFSI e nu under grænsen på 50 gram CO2/km og er derfor en lavemissionsbil. A8 TFSI e passer perfekt til dem, der ønsker luksus, og som gerne vil have muligheden for at køre på ren strøm i byområder, men som endnu ikke har mulighed for at tage skridtet over i en ren elbil. Samtidig fås A8 TFSI e nu fra 979.990 kr.

Opgraderet Audi A8 med skærpet design og innovative teknologier

Opgraderet Audi A8 med skærpet design og innovative teknologier

Med et skærpet design især på front og bagende samt innovative teknologier har Audi tilført en mere markant fremtoning og øget sportslig elegance til A8. Herved fremhæves den dynamiske luksuslimousines progressive karakter – eksempelvis de nye for- og baglygter med innovative funktioner, der udgør det teknologiske topudstyr i A8. A8 L Horch introduceres desuden som topmodel i Kina.

Luksus møder effektivitet i Audi A8 L PHEV

Luksus møder effektivitet i Audi A8 L PHEV

Med den nye A8 L 60 TFSI e quattro tilbyder Audi sine kunder elektrisk kørsel i luksusklassen for første gang. Kombinationen af plug-in hybrid og intelligent styring gør det muligt at køre rent elektrisk i op til 46 kilometer (WLTP), hvilket gør en stor del af de daglige ture emissionsfri. Systemeffekt på 330 kW (449 hk) og systemmoment på 700 Nm sikrer samtidig høj dynamik.

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2024 solgte Audi på verdensplan 1,7 millioner biler.

Audi Danmark

Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark