Gå til indhold
Semler Gruppen satte sig solidt på bilsalget i 2022

Pressemeddelelse -

Semler Gruppen satte sig solidt på bilsalget i 2022

Semler Gruppen understregede i 2022 endnu engang sin position som Danmarks største importør af nye personbiler med en markedsandel på hele 26,4%, som ovenikøbet udgør en pæn vækst i markedsandel – på trods af et udfordrende år med vigende bilproduktion. Semler Gruppen står eksempelvis bag Danmarks mest solgte bilmærke, Danmarks mest solgte elbilsmærke og Danmarks mest solgte elbil i 2022.

Mere end hver 4. nye bil i Danmark havde dermed et logo i fronten fra et af mærkerne i Volkswagen-koncernen, som Semler Gruppen importerer – mærker som Volkswagen, Audi, ŠKODA, SEAT, CUPRA og Porsche.

En væsentlig faktor er, at Volkswagen indtager en solid førerposition som Danmarks mest solgte bilmærke. For 12. år i træk blev Volkswagen i 2022 Danmarks mest solgte personbils-mærke og det med en markant afstand ned til nummer 2 i markedet. Volkswagen havde to modeller på den samlede Top 10 over mest solgte bilmodeller, men det er mærkets brede udvalg af relevante modeller, der bidrager til det høje salg.

Markedsandel

2022

2021

Audi

5,69%

5,71%

Porsche

0,31%

0,27%

SEAT & CUPRA

2,96%

2,69%

ŠKODA

5,86%

5,43%

Volkswagen

11,56%

10,53%

Total

26,38%

24,63%

Semler Gruppen er i den grad også med til at øge andelen af elbiler i Danmark, hvor danskerne med det forøgede udbud af elbiler har taget godt imod den grønne omstilling af personbilstransporten. Hele 37,5% af alle nye elbiler blev således leveret af Semler Gruppen i 2022. Volkswagen er det suverænt mest solgte elbilsmærke, men også ŠKODA og Audi ligger i Top 5 over mest solgte elbilsmærker i 2022, og Semler Gruppen står dermed bag 3 ud af de 5 mest solgte elbilsmærker.

Selv helt ned på de enkelte elbilsmodeller har Semler Gruppen i 2022 sat sit præg på markedet. Således blev ŠKODA Enyaq den mest solgte elbil på personbilsmarkedet, mens Semler Gruppen stod bag hele 5 elbiler på Top 10 over mest solgte elbilsmodeller med ŠKODA Enyaq, Volkswagen ID.4, Volkswagen ID.5, Audi Q4 e-tron og Cupra Born.

Lars Kornelius, der er adm. direktør i Semler Mobility Import, som er Semler Gruppens importør-division i Danmark, uddyber:

”I hele Volkswagen-koncernen satses der benhårdt på både digitalisering og elektrificering, og med den udvikling vi ser i Danmark i disse år, kan vi konstatere, at vi står med det rigtige udbud til den aktuelle efterspørgsel. Samtidig har vi mange flere elektriske modeller på vej i flere forskellige segmenter, så vi inden for en overskuelig fremtid vil have et endnu bredere udbud af elbiler på højde med det udbud af modeller med forbrændingsmotor, som vi har i dag.”

Top 10: Nye elbiler

2022

1

ŠKODA Enyaq

2.431

2

Volkswagen ID.4

2.322

3

Tesla Model Y

2.316

4

Volkswagen ID.5

2.023

5

Audi Q4 e-tron

1.780

6

Polestar 2

1.480

7

Cupra Born

1.258

8

Ford Mustang Mach-E

1.247

9

BMW iX3

1.169

10

Volvo XC40

1.020

I Danmark blev der i 2022 indregistreret 148.295 nye biler, hvilket er en tilbagegang fra året før på 20%. Ifølge Lars Kornelius er der flere årsager til udviklingen i bilsalget i 2022: Mangel på microchip, global forsyningskrise, Corona-pandemi, krigen i Ukraine samt energikrise og stigende inflation. ”Vi havde højere forventninger til året, fordi der var ved at være kontrol over Corona-pandemien og en mere stabil forsyning af microchip, men så gik Putin ind i Ukraine, hvilket forårsagede nye problemer som fx energikrise og stigende inflation, så det har ikke været noget nemt år. Vi har dog set en imponerende forandringsvillighed fra alle i organisationen samt hos vores forhandlerpartnere, der i et år med fortsatte leveringsudfordringer bl.a. satte yderligere fokus på salg af brugte biler og eftermarkedet.”

”Jeg er stolt af, at vi i et vanskeligt marked har formået at øge vores markedsandel og cementere Semler Gruppens position som Danmarks største importør af nye biler i Danmark. Vi står stærkt her i starten af et nyt år, hvor vi i Semler Gruppen er klar på de nye udfordringer, året måtte bringe”, lyder det fra Lars Kornelius.

Alle tal er fra bilstatistik.dk

Kategorier


___________________________________________________________________________________________

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram. I 2021 oplevede Audi et rekordhøjt salg, hvor 50% af alle leverede biler på det danske marked var elbiler eller plugin-hybrider.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale, og at premiummærket har flere end 20 fuldt elektriske modeller i porteføljen. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050. 

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Mærket er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 12 lande. Dertil har Audi omkring 87.000 ansatte spredt over hele verden, hvoraf 60.000 af dem er i Tyskland. I 2021 solgte Audi på verdensplan knap 1,7 millioner biler.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark

Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark