Gå til indhold
Ny generation af Audi A5 med progressivt design og teknologi

Pressemeddelelse -

Ny generation af Audi A5 med progressivt design og teknologi

Audi tager hul på næste kapitel af sin succesfulde historie i mellemklassesegmentet med den nye A5-familie. 30 år efter lanceringen af den første Audi A4 præsenteres næste generation, der nu kaldes Audi A5, som Limousine med stor bagklap og Avant. Begge karosserivarianter har et sportsligt udtryk med udgangspunkt i Audis designfilosofi. Nyhederne tæller bl.a. et nyt designsprog i interiøret med panoramadisplay og nyt betjeningskoncept, ny lysteknologi samt effektive, delvist elektrificerede forbrændingsmotorer.

Med udvidelsen af modelprogrammet har AUDI AG omstruktureret navngivningen af sine biler. Fremadrettet vil elektriske modeller således have lige tal i modelnavnet, mens modeller med forbrændingsmotor vil have ulige tal. Med debuten af den nyeste generation vil Audi A4, en mangeårig bestseller, blive kaldt Audi A5 og vil blive produceret i Neckarsulm. Modellen tilbydes som A5 og S5 Limousine og som A5 og S5 Avant. A5-familien er den første, der lanceres på Premium Platform Combustion (PPC).

Audi CEO Gernot Döllner om den nye modelfamilie: "I takt med udvidelsen af vores fuldt elektriske portefølje lancerer vi en ny generation af modeller med effektive forbrændingsmotorer. Audi A5-familien bliver med sit atletiske design, helt nye interiør og fremtidssikrede elektronikarkitektur de første. Den avancerede MHEV plus-teknologi muliggør delvist elektrisk kørsel og dermed endnu mere effektiv kørsel."

Dynamisk og muskuløst design
Den helt nydesignede A5-familie har et kraftfuldt og rent design med lang akselafstand, store hjul og et lavt, sportsligt karrosseri. Den er bl.a. 67 mm længere (4.829 mm), 13 mm bredere uden spejle (1.860 mm) og har en 68 mm længere akselafstand (2.900 mm).

Limousine-versionen kombinerer som noget nyt sedan-design med en stor bagklap, der letter adgangen til bagagerummet betydeligt og skaber en symbiose af design og funktionalitet. I Avant glider den dynamiske taglinje over i den integrerede tagspoiler, der spænder over en sportslig, flad bagrude.

Fronten domineres af den brede og markant fladere Singleframe, der sammen med de smalle forlygter giver bilens ansigt et fokuseret udtryk. Bagenden kombinerer sportsligt design og intelligent teknologi, hvor bl.a. et tredimensionelt lygtebånd giver den nye Audi A5 tilstedeværelse og visuel dynamik.

Nye standarder inden for digitalt lys
Audi A5-familien tilbyder digitalt kørelys med LED-teknologi foran og anden generation af de digitale OLED-baglygter bagpå med 364 lyssegmenter. Det muliggør car-to-x-kommunikation og øger sikkerheden på vejen - for eksempel med det nye kommunikationslys. Bevægelse er en del af Audi light DNA og afspejles i den aktive digitale lyssignatur og de dynamiske lyseffekter, når bilen låses op og i.

Audi MMI panoramadisplay og head-up display
Det nye betjeningskoncept i Audi A5-familien øger interaktionen med bilen takket være den elektroniske arkitektur E³. Det slanke, fritstående Audi MMI-panoramadisplay har et buet design og består af Audi virtual cockpit med et 11,9" display og et 14,5" MMI touch-display. Den digitale scene suppleres med et valgfrit 10,9" MMI-passagerdisplay, som er integreret i instrumentbordets design. For første gang er head-up-displayet konfigurerbart.

Avanceret hybridsystem
Det nye MHEV plus-system, der er baseret på et 48-volts elektrisk system, understøtter forbrændingsmotoren, og drivlinjegeneratoren (PTG) muliggør elektrisk manøvrering og parkering i begrænset omfang. Systemet reducerer CO2-udledningen (op til 17 g/km), og øger ydeevnen (med 18 kW/24 hk elektrisk effekt og op til 230 Nm ekstra moment), sammenlignet med et MHEV-system.*

Samtidig kan MHEV plus-systemet rekuperere og føre op til 25 kW tilbage til batteriet. Friktionsbremserne aktiveres kun, når bremsepedalen trykkes hårdere. Samtidig muliggør en elektrisk klimaanlægskompressor, at klimaanlægget også kan betjenes, når køretøjet standses ved trafiklys, og forbrændingsmotoren er slukket.

Motorvarianter ved markedslancering
Audi A5 introduceres på det danske marked med en 2.0 liters TFSI-motor eller en 2.0 liters TDI-motor, samt S5 med en 3.0 liters TFSI-motor.

TFSI-motoren har 204 hk og er udstyret med en turbolader med variabel turbinegeometri (VTG) og arbejder med en modificeret forbrændingsproces, der er særlig brændstofeffektiv under delvis belastning. VTG-teknologi muliggør en ensartet og smidig opbygning af drejningsmoment selv ved lave omdrejninger i benzinmotorer. Den firecylindrede motor fås med S tronic dobbeltkoblingsgearkasse og forhjulstræk eller quattro ultra.

TDI-motoren med 204 hk sætter nye standarder i A5 takket være MHEV plus-teknologien. Den udvikler et drejningsmoment på 400 Nm mellem 1.750 og 3.250 o/min og fås med S tronic dobbeltkoblingsgearkasse og forhjulstræk eller quattro ultra. Med MHEV plus-systemet reduceres reaktionstiden ved start, og bilen er mærkbart mere adræt.

S5 er baseret på en 3.0-liters V6 TFSI-motor med 367 hk og en optimeret forbrændingsproces. Den har for første gang en turbolader med variabel turbinegeometri (VTG) og MHEV plus-teknologi. Den reviderede dobbeltkoblingsgearkasse S tronic i Audi S5, der er designet til mere drejningsmoment, reducerer også vægten på forakslen og forbedrer adrætheden. Dens hurtige, dynamiske momentopbygning samt quattro-sportsdifferentiale med torque vectoring understreger S5's sportslighed.

Audi A5-familien i Danmark
Audi tager hul på det næste kapitel af sin succesfulde historie i mellemklassesegmentet med den nye A5-familie. Audi A5 og Audi S5 lanceres på det danske marked i november.

Qua det danske afgiftssystem har benzin- og dieselbiler det svært i dette segment, men det er samtidig heller ikke alle danskere, der på nuværende tidspunkt er klar til at tage springet over i en elbil, og her vil A5 kunne spille en rolle ved at tilbyde en ny generation bygget på en delvist ny platform med helt ny softwareplatform og infotainmentsystem.

Danske priser, forbrug og udstyr er ikke fastlagt endnu.

Forbrugsangivelser for de nævnte modeller (i Tyskland)

Audi A5 Limousine
Kombineret brændstofforbrug: 13,0-21,3 km/l
CO2-emissioner kombineret: 176-124 g/km

Audi A5 Avant
Kombineret brændstofforbrug: 12,7-20,8 km/l
CO2-emissioner kombineret: 179-127 g/km

Audi S5 Limousine
Kombineret brændstofforbrug: 13,0-13,5 km/l
CO2-emissioner kombineret: 175-167 g/km

Audi S5 Avant
Kombineret brændstofforbrug: 12,7-13,3 km/l
CO2-emissioner kombineret: 180-169 g/km

Der tages forbehold for eventuelle ændringer og fejl.

_____________________

*De beskrevne fordele mht. CO2-emissioner og brændstofforbrug omfatter indflydelsen af den ekstra vægt fra MHEV plus-systemet sammenlignet med MHEV-systemet.

Emner

Kategorier


___________________________________________________________________________________________

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark

Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark