Gå til indhold
Audi tilslutter sig Alliance for Water Stewardship og vil halvere vandforbruget pr. bil

Pressemeddelelse -

Audi tilslutter sig Alliance for Water Stewardship og vil halvere vandforbruget pr. bil

  • Med sin tilslutning til Alliance for Water Stewardship styrker Audi sit engagement i ansvarligt og effektivt vandforbrug
  • Audi vil sænke sit vandforbrug og frem mod 2035 halvere det miljømæssigt vægtede1 vandforbrug pr. produceret bil

Fra 2023 er Audi som en af de første bilproducenter medlem af Alliance for Water Stewardship (AWS). Den globale sammenslutning af virksomheder, NGO'er og den offentlige sektor engagerer sig i ansvarlig vandforvaltning gennem hele værdikæden. Medlemskabet er en naturlig udvikling af Audis Mission:Zero miljøprogram, hvor ansvarligt og effektivt vandforbrug indgår som et af de vigtigste fokusområder.

Rent drikkevand hører til de mest værdifulde ressourcer i verden: Derfor har Audi valgt at gøre ansvarligt og effektivt vandforbrug til et af de vigtigste fokusområder i sit miljøprogram Mission:Zero. Koncernen vil holde sit eget vandforbrug så lavt som muligt og på sigt ikke længere anvende drikkevand i produktionen. Frem mod 2035 skal det miljømæssigt vægtede vandforbrug1 pr. produceret bil på Audi koncernens fem fabrikker sænkes fra ca. 3,75 kubikmeter vand i 20202 til halvdelen, ca. 1,75 kubikmeter. Derudover engagerer Audi sig sammen med sine underleverandører i at minimere vandforbruget i hele værdikæden.

Med tilslutningen til AWS udvider bilproducenten sit engagement i et bæredygtigt vandstyringssystem. ”Vi har som producent pligt til at sikre en omhyggelig og miljøvenlig håndtering af værdifulde ressourcer i hele vores værdikæde,” siger Dirk Große-Loheide, som er øverste chef for indkøb og IT.

”Medlemskabet og samarbejdet på tværs af sektorer med førende industrivirksomheder i AWS-netværket understreger vores dedikerede tilgang og giver os samtidig en vigtig platform til udveksling af idéer med andre virksomheder.

AWS-standarden er et sæt rammer
AWS-standarden er et internationalt anvendeligt sæt rammer for virksomheder og organisationer med en målsætning om at anvende vand så effektivt som muligt (vandstyring) og under hensyntagen til alle relevante interessegrupper i det pågældende nærområde.

Audi hører til blandt de nu over 170 virksomheder, som indtager en pionerrolle inden for ansvarlig vandforvaltning. Hos AWS ser vi både medlemskabet som en demonstration af engagementet i principperne bag ansvarlig vandforvaltning og som en praktisk mulighed for at styrke den interne indsats bag vandrelaterede mål og bæredygtighedsmål. Det er os en glæde at byde AUDI AG velkommen i vores alliance, og vi er spændte på de bidrag, som koncernen kan yde i forbindelse med opbygningen af et globalt multi-stakeholder-samarbejde for en verden med bedre vand og ved at indtage en pionerrolle inden for bilindustrien”, siger Adrian Sym, der er CEO hos AWS.

Ansvarligt vandforbrug både lokalt og i leverandørkæden
Audi-fabrikken i San José Chiapa i Mexico er i gang med at blive certificeret af AWS. Den er den første Audi lokation, som auditeres af AWS. I den forbindelse kontrolleres vandstyringen både på lokationen og i nærområdet. Hvor kan vandforbruget sænkes? Hvor kan man forebygge vandforurening? Og hvordan kan Audi sikre, at der ikke opstår ulemper for andre parter som fx lokale landbrug? Ud over det direkte vandforbrug i produktionen handler det også om bæredygtighed inden for leverandørkæden. ”Produktionen af batterier, metaller og ruder er forbundet med et højt vandforbrug,” siger Marco Philippi, som er ansvarlig for indkøbsstrategien hos Audi. ”Derfor ønsker vi at udnytte vores medlemskab hos AWS til at udvikle effektive løsningstiltag og implementere dem sammen med vores underleverandører, især i områder med et højt niveau af vandstress3.

Audi lokation med fremtidsorienteret vandstyring
Den nyeste Audi fabrik i San José Chiapa i Mexico går forrest, når det gælder ansvarligt og sparsomt vandforbrug. Fabrikken har helt tilbage fra 2018 produceret helt uden spildevand. ”Især i et land som Mexico, som er truet af tørke, er det vigtigt at bruge vand på en måde, så man bevarer vand som ressource,” siger Tarek Mashhour, der er CEO hos Audi México. ”Vi er stolte af at medvirke til certificeringen efter AWS-standarden.

Fabrikken råder over et biologisk vandrensningsanlæg og et omvendt osmoseanlæg med en årlig kapacitet på 320.000 kubikmeter. Med dette rensningsanlæg kan man spare ca. 150.000 kubikmeter vand om året, ved at det bliver ført tilbage til produktionsprocesserne. På lokationen er der desuden et vandreservoir med en kapacitet på 234.000 kubikmeter.

På vej mod lukkede vandkredsløb
Tiltagene til bæredygtig vandstyring skrider også fremad på andre af Audis lokationer. I samarbejde med sin belgiske samarbejdspartner Hydria investerer Audi Bruxelles fx i ”Re-use”-projektet til integrering af rensningsanlægget Bruxelles Syd i fabrikkens vandforsyning. Derved opstår der et lukket vandkredsløb, som giver en besparelse på ca. 100.000 kubikmeter drikkevand om året.

Audi fabrikken i Neckarsulm har en målsætning om i 2025 udelukkende at få sit brugsvand fra rensningsanlægget Unteres Sulmtal, hvor spildevandet fra fabrikken også ledes hen. Det kredsløb, der opstår på den måde, vil reducere behovet for ferskvand med over 70 %. Første spadestik til det nyt vandforsyningssystem er netop blevet taget.

Læs mere i Audis Annual & Sustainability Report for 2022 (”Mission:Zero – water” side 83-84)

Andre relevante links:

1 Det miljømæssigt vægtede vandforbrug giver mulighed for at sammenligne det reelle samlede vandbehov på Audis lokationer på verdensplan under hensyntagen til de lokale vandstressfaktorer og anvendelsen af regnvand. Det betyder, at man kan prioritere besparelser de steder, hvor tilgængeligheden af vand er særligt knap.

2 Målet blev første gang meldt ud i starten af 2021, hvor 2020 var det oplagte sammenligningsgrundlag for målet.

3 Vandstress er en situation, hvor mængden af anvendt vand overstiger mængden af tilgængeligt vand.

Related links

Emner

Kategorier


___________________________________________________________________________________________

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram. I 2022 var ca. 50% af alle leverede biler på det danske marked elbiler eller plugin-hybrider med Audi Q4 e-tron som den 5. mest solgte elbil i Danmark.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale, og at premiummærket har flere end 20 fuldt elektriske modeller i porteføljen. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. Dertil har Audi Group omkring 87.000 ansatte spredt over hele verden, hvoraf 54.000 af dem arbejder hos Audi AG i Tyskland. I 2022 solgte Audi på verdensplan 1,61 millioner biler.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Relateret materiale

Cirkulær økonomi i fokus på GREENTECH FESTIVAL – gamle bilruder bliver nu del af serieproduktion

Cirkulær økonomi i fokus på GREENTECH FESTIVAL – gamle bilruder bliver nu del af serieproduktion

Forruden på Audi Q4 e-tron skal i fremtiden bestå af en andel på 30 % af genbrugsglas fra bilruder, der ikke længere kan repareres. Dermed overfører Audi pilotprojektet ”GlassLoop” til serieproduktionen. Indtil nu er bilruder, der ikke længere kan repareres – primært forruder og panoramaglastag – blevet brugt til mindre krævende formål som fx flasker eller isolering – såkaldt downcycling.

Omdanner gamle biler til nye: Projekt tester cirkulær økonomi-potentialet i udrangerede biler

Omdanner gamle biler til nye: Projekt tester cirkulær økonomi-potentialet i udrangerede biler

Med samarbejdsprojektet ”MaterialLoop” tager Audi næste skridt mod at lukke flere materialekredsløb i bilindustrien. I samarbejde med 15 partnervirksomheder undersøger Audi mulighederne for at genanvende materialer fra biler, som har nået slutningen af deres livscyklus, til produktion af nye biler. Projektet er en del af Audis strategi inden for cirkulær økonomi.

Audi e-tron GT i produktion på fabrikken Böllinger Höfe

Audi præsenterer plan for fremtidens produktion

Audi satser fuldt ud på elektrisk mobilitet, og fra 2026 vil mærket udelukkende lancere nye rent elektriske modeller på verdensmarkedet. Frem mod 2033 vil premiumproducenten lidt efter lidt udfase produktionen af sine modeller med forbrændingsmotor. På grundlag af denne beslutning, går Audi nu i gang med at forberede alle fabrikker til produktion af elbiler.

Fysisk genbrug gør blandet plastaffald genanvendeligt

Fysisk genbrug gør blandet plastaffald genanvendeligt

Audi arbejder kontinuerligt på at etablere stadigt flere materialekredsløb. Sammen med partnere undersøger virksomheden, hvordan man kan forbedre muligheden for genbrug af materialer og spare på de primære materialer. Med fysisk genbrug tester produktionsvirksomheden i samarbejde med Fraunhofer Institut nu endnu en metode til at genanvende plastik og gøre det anvendeligt i serieproduktionen.

Mere miljøvenlig udvinding af højteknologiske metaller

Mere miljøvenlig udvinding af højteknologiske metaller

Audi’s miljøfond har i samarbejde med det tekniske universitet Bergakademie Freiberg forsket i nye metoder til udvinding af højteknologiske metaller og såkaldt sjældne jordarter, der er uundværlige til moderne teknologier som glasfibre, solceller eller semiconductors. Ved hjælp af forskellige teknikker skal råstofferne udvindes på en mere miljøvenlig og bæredygtig måde i minerne.

Audi vil halvere vandforbruget i produktionen frem mod 2035

Audi vil halvere vandforbruget i produktionen frem mod 2035

Audi har valgt at gøre en sparsommelig og effektiv håndtering af vand til et af de vigtigste fokusområder i sit miljøprogram Mission:Zero. Koncernen vil holde sit eget vandforbrug så lavt som muligt og på sigt ikke længere anvende drikkevand i bilproduktionen. Til det formål gør Audi brug af effektive processer, lukkede vandkredsløb og større udnyttelse af regnvand.

2023 blev et rigtig godt år for Audi i Danmark!

2023 blev et rigtig godt år for Audi i Danmark!

Audi slutter året af på fornem vis med at sætte ny salgsrekord. En placering som det 3. mest leverede mærke i Danmark vidner om et relevant og attraktivt modelprogram, og Audi sendte således 13.131 nye Audi personbiler på gaden i 2023.

Audi Ingolstadt fabrikken har 23.000 m2 solceller på taget

Nu bliver også Audis fabrik i Ingolstadt CO2-neutral

Audis hovedfabrik i Ingolstadt begynder netto CO2-neutral produktion den 1. januar 2024. Fabrikken begynder at bygge den nye Audi Q6 e-tron næste år. Efter Bruxelles (Belgien, 2018) og Győr (Ungarn, 2020) bliver det den tredje netto CO2-neutrale Audi-fabrik. Som en del af miljøprogrammet Mission:Zero har Audi sat sig som mål at opnå netto CO2-neutralitet på alle sine fabrikker inden 2025.

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark

Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark