Blogindlæg -

Har du styr på din twetiquette?

Til trods for at Twitter har været en del af det sociale medie billede længe er det først indenfor det seneste år, at der virkelig er sket et ryk i antallet af danske brugere. På blot et år er antallet af danske brugere mere end fordoblet, hvilket indikerer, at danskere er begyndt at få øjnene op for mediets muligheder. Når du har været på Twitter et stykke tid, vil du sikkert opdage, at der er nogle handlinger, som er god opførsel, og nogle ting du skal holde dig fra, så det ikke sætter dit virksomhedsbrand i et dårligt lys. På Twitter er dette særlig vigtigt at tænke over, fordi her ligger et stort potentiale for danske virksomheder at komme i dialog og søge engagement med brugere. Den måde, man opfører sig på sociale medier, falder altid tilbage på ens brand.

Her er en lille twetiquette, når du prøver kræfter på Twitter:

  • Brug et genkendeligt navn.

Vælg et twitternavn som er så tæt på dit eget som muligt, så det er muligt for folk at finde dig. Navnet er den måde, folk refererer til dig på Twitter. Vælg også et navn der ikke er for langt, så det ikke optager for meget plads, da du jo kun har 140 tegn at gøre godt med pr. tweet.

  • Undlad at være et æg.

Sørg for at få et billede ind på din profil så hurtigt som muligt. Man tolker som regel et æg (det billede der vises i stedet for profilbillede, når man opretter en konto) som enten en, der ikke er interesseret i at investere og være aktiv på Twitter, eller som spam.

  • Skriv på din bio.

Det er en god ide at skrive en tekst til din bio. Når du skriver kort om dig selv, giver du folk et indblik i, hvem du er, og hvad dine tweets vil handle om. Prøv at tænk over hvad der får dig til at følge nye mennesker? En af grundene er sikkert pga den tekst, de skriver. Ud fra deres tekst, ved du om de tilhører et segment, du er interesseret i, og som indgår i din målgruppe på Twitter. Ligesådan skal du give folk en chance for at segmenterer dig, og det vil garanterer dig flere følgere, end hvis du undlade at skrive en bio. Introducer dig selv så der er større sammenhæng mellem din person og dine tweets, som giver mening for andre.

  • Følg folk der følger dig.

Hvis du twitter på vegne af en virksomhed, er det en god ide at følge dem, som følger dig. Grunden til dette er, at der i dette ligger et stort potentiale for leads. Du kan ikke sende en DM til folk, som ikke følger dig, så derfor bør du bane vejen for muligheden for at folk kan kontakte dig direkte, hvis de skulle få behov for det. Det udviser et godt signal om at din virksomhed er gennemsigtig og vedkommende, og at du gerne vil i kontakt, udvise kundeservice og bare gerne i dialog med mennesker som gerne vil tale med din virksomhed.

  • Anerkend forfatteren bag indhold.

Det er en god ting at tweete artikler når du falder over dem. Men husk at kreditere forfatteren. De fleste gange vil det være automatisk indlagt i den social-proof knap, du trykker på, på det givne website. Ligesom så meget indhold, er det god twetiquette at anerkende, hvem der har forfattet det indhold, du linker til.

  • Vær en god ressource.

Man skal ikke kimse af at være kendt som den, alle gerne vil følge fordi du netop giver interessante nyheder, opdateringer eller viden indenfor branchen. Bring værdi til andre og videregiv den viden, du sidder inde med.

  • Hold dig langt under 140 tegn.

Grunden til at det er en god ide at holde sig under 140 tegn er, for at folk derved har mulighed for at komme med deres eget personlige input, når de retweeter dig. En tommelfingerregel: Hvis det er muligt, så hold dig under 130 tegn eller mindre.

  • Tak tweeps når de retweeter dig.

Det er en dejlig gestus at andre kan lide dit indhold og er med til at sprede budskabet om din virksomhed. Sørg for at anerkende det.

  • Svar folk indenfor et rimeligt tidsrum.

Når folk henvender sig til dig, så sørg for at svare dem – dette gælder både DM og mentions. Husk, som tidligere nævnt, at alt kan trackes da intet er privat på Twitter.

Se flere punkter i twetiquetten og få andre gode råd til når du er på Twitter på Atcores blog.

Atcore hjælper virksomheder med at maksimere effekten af deres online investeringer. Vi hjælper virksomheder med at tiltrække mest mulig relevant trafik, øge konverteringen til det der skaber værdi, og forlænge og øge kundelivstid og værdi. 

 

Emner

  • Konsulentvirksomhed

Kategorier

  • online marketing
  • sociale medier
  • twitter

Kontakt

Sebastian Gullak

Pressekontakt CEO 60604060 Nyboligs iPhone App

Relateret materiale

Har din virksomhed en social medie strategi?

Flere og flere danske virksomheder er for alvor begyndt at anvende sociale medier. Men derfra er der langt til at forstå potentialet, og hvad man egentlig skal med de her medier, samt hvem der skal løfte opgaven. Har din virksomhed en social medie strategi? Hvad indeholder sådan en?

Sådan undgår du negativ omtale på sociale medier

Det er hårdt arbejde at være på sociale medier. Det kræver engagement, monitorering og en vedblivende indsats. Det er aldrig sjovt, når folk bliver sure, har en dårlig oplevelse med din virksomhed og omtaler dig i hårde vendinger. Hvad gør man, som virksomhed, når dialogen med brugerne på sociale medier bliver negativ?

Sådan får man følgere på Twitter

At følge folk og se deres tweets i Twitterstrømmen er en god ting – men for at føre værdifulde samtaler, har man brug for, at andre også følger en og ser de tweets, man skriveer. Det er vigtigt at have følgere – de udgør et netværk på Twitter, og det er dem, der kommer til at se ens tweets. Her 10 gode råd til at få følgere på Twitter.

Kundeservice på sociale medier - go eller no-go?

Der er ingen tvivl om, at når man er en stor virksomhed, skal man have tungen lige i munden for at eksekvere kundeservice på sociale medier. Ellers kan det hurtigt gå op i hat og briller. Men betyder det, at man helt skal afstå kundeservice på sociale medier, som så mange store virksomheder gør?

Sådan effektiviserer du din markedsføring på Twitter med hashtag

Dette blogindlæg handler om hashtag på Twitter. Ved at benytte hashtag på den rigtige måde, kan virksomheder effektiviserer deres markedsføring på Twitter. Ved hjælp af hashtag er der mulighed for både at segmentere sin målgruppe og samtidig nå ud til et bredere snit på Twitter.