Japan leder efter energi på arktiske havdybder

Siden ulykkerne på Fukushima-værket for to et halvt år siden har Japan haft store problemer med at skaffe energi nok til landets industri og husholdninger.

Pludselig er Japan blevet verdens største importør af naturgas. En kæmpe omvæltning af verdensmarkedet og en endnu større belastning for den japanske handelsbalance.

Men japanske forskere er også med regeringens velsignelse begyndt at kigge i helt nye retninger efter energikilder. Deres blik er faldet på de arktiske havdybder.

Japan er og har altid været totalt afhængig af energi udefra, fortæller den japanske miljø-økonom Aki Tonami, der forsker på Nordisk Institut for Asien-Studier i et interview med Orientering på P1.

Japan er i dag verdens fjerdestørste energi-forbruger - og producerer kun fire procent af al denne energi selv. Det er en sårbar situation, som efter katastrofen i Fukushima er blevet endnu mere sårbar.

Den helt store belastning for Japan ved, at samtlige landets atomreaktorer i øjeblikket er lukket ned, og at det af politiske grunde er gevaldigt usikkert, hvornår man kan enes om at begynde at genåbne dem, er udgiften til al den naturgas, der erstatter den manglende atomkraft.

Japan har simpelt hen været nødsaget til at gå ud og finde den overalt på verdensmarkedet, hvor den har været udbudt. Aki Tonami fortæller, at der på verdensplan er 18 lande, som eksporterer flydende naturgas – eller LNG. 17 ud af de disse 18 eksportlande har fået en ny og meget ivrig kunde. Japan har totalt støvsuget alverdens markeder.

Derfor var det en kæmpe nyhed i medierne, da japanske forskere i marts kunne fortælle, at det var lykkedes dem at udvinde metangas af gashydrater. Gashydrater er faste stoffer under havbunden, tundraen eller ishavet, som ofte kaldes brændbar is.

Perspektivet er enormt. Forskerne vurderer, at der i hydraterne vil være lagret mange gange den tilbageværende mængde af tilgængeligt fossilt brændstof (olie og gas). Så hvis man kan finde ud af at få det gjort tilgængeligt for udnyttelse, vil det udsætte den ultimative energikrise, hvor de fossile lagre endegyldigt slipper op, med flere hundrede år.

Men vel at mærke uden at problemet med drivhuseffekten bliver mindre ved det. Tværtimod. Energien i den brændbare is er lige så fossil som den energi, vi brænder af i dag.

Japanske firmaer har investeret i – og japanske forskere har deltaget i – omstridte projekter i Alaska på denne front. En blandt flere årsager til, at Japan har vist større interesse for arktisk samarbejde i de senere år.

Men der er også forskning i gang i selve Japan, fortæller Aki Tonami. Der er ikke mindre end 255 lovende steder i det Japanske Hav, som skal udforskes.

Der er ingen, der drømmer om, at dette er selve løsningen på lang sigt for Japans energi-dilemma. Men der er snarere tale om en slags Plan B. Noget, man kan ty til, hvis tingene går rent galt i Mellemøsten og Indonesien, hvor Japan får det meste af sin olie fra.

Der er også andre fordele ved i fremtiden at få sin naturgas fra de arktiske områder og fra havets dyb, fortæller Aki Tonami. De arktiske områder er ikke så politisk ustabile som Mellemøsten, japanske firmaer har foden indenfor rent forretningsmæssigt – men stadig er det gevaldigt dyrt.

Og så er der en kæmpe miljømæssig risiko forbundet med selve udvindingen, som både i Alaska og Japan har fået miljøfolk til at protestere mod planerne.

Japanerne ved godt, at det er kompliceret at udvinde energi i følsomme områder. Ikke mindst efter Fukushima-ulykken, fortæller Aki Tonami. Men ingenting i denne verden er uden omkostninger, konstaterer hun.