Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Tre yoghurter tilbagekaldes

Grundet utilsigtet vækst af gær har Arla Foods valgt at tilbagekalde tre forskellige 1/1 liter yoghurtprodukter. Det drejer sig om Yoggi med peach melba, Yoggi med jordbær samt Kløver med jordbær. Fødevaremyndighederne er underrettet.

Enkelte produkter kan lugte og smage anderledes end normalt, men er ikke sundhedsskadelige. Endvidere kan der være udviklet luft i produkterne, hvorfor emballagen kan være oppustet.

Lugter og smager produkterne normalt vil der ikke være grund til at kassere disse.

Følgende produkter tilbagekaldes fra butikkerne:

• Yoggi med peach melba – holdbarhedsdato: 15/4 2013
• Yoggi med jordbær - holdbarhedsdato: 15/4 2013
• Kløver yoghurt med jordbær - holdbarhedsdato: 18/4 2013.

Alle produkter er fremstillet på Brabrand Mejeri (M191).

Hvis man har købt et af disse produkter, kan man få pengene refunderet ved enten at fremvise produktet eller en kvittering i den butik, hvor produktet er købt.

Arla Foods beklager hændelsen og det besvær, som følger med.

”Vi har undersøgt problemet grundigt, og alt tyder på, at årsagen er en fejl i en pasteuriseringsmaskine på mejeriet. Så snart vi blev opmærksomme på problemet har vi udskiftet den berørte pasteuriseringsmaskine og taget flere forholdsregler, der skal forhindre problemet i at opstå igen. Derfor forventer vi, at problemet nu er løst. Vi beklager det besvær, det har medført for vores forbrugere,” siger produktionsdirektør i Arla Danmark, Jens Ingvardsen.

Forbrugerkontakt:
Arla Forum på forum@arlafoods.com eller telefon 7015 0500 (man-fredag 9-14). Forbrugere kan desuden oprette reklamationer direkte på www.arla.dk/reklamation.

Emner

Kategorier


_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 12.000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien og Luxemburg. Arla Foods er en af de stærkeste aktører i den internationale mejeriverden, med et bredt sortiment af mejeriprodukter af højeste kvalitet. Velkendte mærker som Lurpak® og Castello® hører til Arla familien. Arla Foods er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Bjarke Munk Kamstrup

Bjarke Munk Kamstrup

Pressekontakt Pressechef +45 2452 6956
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +45 9131 1260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods

Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum