Pressemeddelelse -
Tilbagekaldelse: Karolines Køkken Mornay Sauce 14%
Arla har besluttet at tilbagekalde et parti af produktet Karolines Køkken Mornay Sauce 14% produceret på Esbjerg Mejeri den 25.09.2014 med holdbarhedsdatoen 26.03.2015.
Produktet vil fremstå tykkere end normalt og kan være svært at få ud af kartonen. Årsagen er, at der har været en utæthed under produktionen, der medføre at produktet efterfølgende er blevet surt.
I alt tilbagekaldes 3192 stk, hvoraf de fleste er fjernet fra butikshylderne, inden de kan være nået at komme hjem til forbrugeren.
Produktet er ikke sundhedsskadeligt.
Hvis man har købt et af disse produkter, kan man få pengene refunderet ved enten at fremvise produktet eller en kvittering i den butik, hvor produktet er købt.
Arla Foods beklager hændelsen og det besvær, som følger med.
Forbrugerkontakt:
Arla Forum på forum@arlafoods.com eller telefon 7015 0500 (man-fredag 9-14)
Emner
_______________________________________________________________________________
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 13.500 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Holland og Luxemburg. Arla Foods er en af de stærkeste aktører i den internationale mejeriverden, med et bredt sortiment af mejeriprodukter af højeste kvalitet. Velkendte mærker som Lurpak® og Castello® hører til Arla familien. Arla Foods er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.