Stor, nordisk undersøgelse af unges madvaner: Hver tredje unge siger, at de spiser efter en særlig diæt

Sundhed er vigtigst for unge i norden, når de spiser eller køber mad. Det viser en stor, nordisk rapport, som Arla står bag. Den dykker ned i de 13-19-åriges holdninger og forhold til mad på tværs af Danmark, Finland og Sverige. Og særligt to indsigter springer i øjnene. De unge vægter sundhed højest, når det kommer til deres madvaner – og hver tredje siger, at de spiser efter en særlig diæt.

De unge går forrest i kampen for klimaet, men når det kommer til mad, er fokus først og fremmest sundhed. Det viser en ny undersøgelse fra Arla, som de har lavet i samarbejde med analyseinstituttet Ipsos. Undersøgelsen er lavet blandt 1.500 13-19-årige i Danmark, Sverige og Finland, og den bidrager med unikke indsigter i de nordiske unges holdninger og forhold til sunde og klimavenlige kostvaner.

En af forskerne bag undersøgelsen er Lea Brader, der er Nutrition Scientist, Ph.d. hos Arla.

”Det er så vigtigt, at børn og unge får et sundt forhold til mad tidligt i livet. For vi ved, at vanerne fra barndommen ofte følger os ind i voksenlivet. Derfor ville vi gerne få et bedre indblik i de unges kendskab og forståelse af sund kost og blive klogere på, hvad deres holdning er til mad. Så kan vi bedre vurdere, om og hvor de potentielt mangler hjælp til sunde madvaner, og hvor de i forvejen er rigtig godt klædt på,” siger Lea Brader.

De unge vil være sunde

I den nye undersøgelse svarer hver tredje unge imellem 13 og 19 år, at de følger en speciel diæt. Dette gælder særligt en fleksitarisk (14 procent), en laktosefri (11 procent) og en vegetarisk kost (7 procent). Mens den fleksitariske kost er den mest almindelige diæt blandt de danske og svenske unge, er der i Finland flest unge, der spiser laktosefrit.

Og selvom klimaet fylder i samfundsdebatten, og at det ofte er de unge, der går forrest, så er det altså ikke det primære fokus, de har, når de køber og spiser mad. 33 procent af de unge svarer i undersøgelsen, at de spiser en særlig kost af sundhedsmæssige årsager, 28 procent føler sig bedre tilpas rent fysisk, når de undgår specifikke ingredienser og produkter, og 20 procent angiver, at de spiser en særlig kost af hensyn til miljøet.

Det ligger godt i tråd med, at de fleste unge – på diæt eller ej – svarer, at den faktor som de vægter højest, når de køber og spiser mad, er hvor sund og nærende maden er.

”Der er intet i vejen med at følge en diæt, så længe den er fornuftig og følger de generelle offentlige retningslinjer for sund og nærende kost. Ved at spise en sund og varieret kost i de rette mængder giver vi kroppen gode betingelser for at forblive rask ind i voksenlivet. Men en ensidig kost, hvor man udelukker hele fødevaregrupper eller spiser uhensigtsmæssig meget fra enkelte fødevaregrupper, er det sværere at få dækket behovet for alle næringsstoffer,” siger Lea Brader.

Hver fjerde unge søger efter vejledning til sund kost

Sundhedsperspektivet er tilsyneladende noget, de unge aktivt opsøger. I Arlas undersøgelse svarer hver fjerde nemlig, at de har søgt vejledning til at spise sundere inden for de seneste seks måneder – mest via online opskrifter og kogebøger, via sociale medier og på YouTube. I undersøgelsen siger de unge desuden, at de officielle kostråd er den mindst søgte informationskanal af de mulige.

”De unge – og alle andre for den sags skyld – skal forholde sig kritisk til den information, de finder. Der findes rigtig meget nyttig viden online, men der er også misvisende information. Derfor er det en god ide at have de officielle kostråd i baghovedet og bruge dem som rettesnor for en sund og varieret kost,” siger Lea Brader.

Tal fra undersøgelsen:

• 31 procent af de unge i alderen 13-19 år på tværs af de tre lande angiver, at de spiser efter en særlig diæt.
  • 14 procent af de unge angiver, at de spiser fleksitarisk (Unge i DK: 14%, Sverige: 22%, Finland: 6%)
  • 11 procent af de unge angiver, at de følger en laktosefri kost (Unge i DK: 5%, Sverige: 10%, Finland: 17%)
  • 7 procent af de unge angiver, at de følger en vegetarisk kost (Unge i DK: 5%, Sverige: 8%, Finland: 6%)
  • 2 procent af de unge angiver, at de følger en vegansk kost (Unge i DK: 2%, Sverige: 2%, Finland: 2%)
  • 2 procent af de unge årlige angiver, at de følger en glutenfri kost (Unge i DK: 1%, Sverige: 3%, Finland: 2%)
• 33 procent af de unge spiser en særlig kost af sundhedsmæssige årsager, mens 28 procent føler sig bedre tilpas fysisk, når de undgår specifikke ingredienser og produkter. 20 procent spiser en særlig kost af hensyn til miljøet.
• 41 procent af de unge på tværs af de tre lande angiver, at de altid eller meget ofte overvejer sundhed og næring, når de køber og spiser mad
• 27 procent har inden for en periode på 6 måneder søgt efter hjælp til sunde kostvaner.
• 13 procent har inden for en periode på 6 måneder søgt efter hjælp til bæredygtige kostvaner.

Om undersøgelsen:

Tallene baserer sig på en undersøgelse med 1.500 webinterviews med respondenter i alderen 13-19 år i Danmark, Sverige og Finland. Der er i alt indsamlet 500 besvarelser i hvert land. Undersøgelsen er gennemført af Ipsos i perioden 19 juni til 10 juli 2020. Undersøgelsen er vægtet, så dataene er repræsentative i forhold til alder, køn og region i de enkelte lande.