Pressemeddelelse -
Smørpokal til Holstebro Mejeri
Andelssmørs vandrepokal for bedste smørkvalitet gik igen i år til Holstebro Mejeri.
Andelssmørs formand, viceadm. direktør Andreas Lundby overrakte vandrepokalen til fra venstre næstformand i Holstebrokredsen Steen Nørgård, afdelingsleder Poul Knudsen og mejerichef Søren Jensen, Holstebro Mejeri. Foto: Flemming Jeppesen, Fokus.
Igen i det forløbne år har Holstebro Mejeri opnået den højeste gennem-
snitskarakter ved de ugentlige kvalitetsbedømmelser af Lurpak smør.
Derfor var det nok engang mejeridirektør Søren Jensen og afdelingsleder Poul Knudsen, der sammen med næstformand i Holstebrokredsen Steen Nørgård fik overrakt Andelssmørs vandrepokal ved Andelssmørs generalforsamling torsdag i denne uge på Arla Foods’ hovedkontor i Viby. Holstebro Mejeri har i det forløbne år haft en gennemsnitskarakter på 12,49 point på kvalitetsbedømmelses-
skalaen, hvor en karakter på over 12 betegner fremragende kvalitet.
Samtidig steg den vejede gennem-
snitlige karakter for al Lurpak smør med 0,2 point i forhold til året før til 12,39. Det er den højeste gennem-
snitskarakter nogen sinde.
Også emballeringen bliver vurderet ved smørbedømmelserne. Her gik førstepladsen til Hirtshals Andels-
mejeri.
Bestyrelsesformand John Bak, produktionschef Jens Kirkegaard og mejeribestyrer Palle Jellesmark, Hirtshals Andelsmejeri, modtog præmien for bedste smøremballering fra Andelssmørs formand, viceadm. direktør Andreas Lundby. Foto: Flemming Jeppesen, Fokus.