Nye alarmerende tal om børn og unges madvaner: Unge springer frokost og aftensmad over og spiser snacks i stedet

Flere snacks og færre hovedmåltider. Helt nye tal fra Arla Fonden om unges spisevaner viser, at hver tredje unge jævnligt springer frokosten over. Mange dropper også aftensmaden til fordel for usunde snacks. “Vi er på vej mod en kultur, hvor der er mere fokus på snacking end reelle måltider,” advarer ekspert. Det kan betyde, at det grønne og grove ryger ud på bekostning af det mere fede, salte og søde.

Hver tredje unge i alderen 11-15 år har indenfor de seneste tre dage sagt ’nej tak’ til frokosten og dermed droppet et af dagens store hovedmåltider.

Det fremgår af helt nye tal fra Arla Fondens årlige Børn, Unge og Mad-rapport, hvor godt 700 børn og unge er blevet spurgt ind til deres madvaner. Her fremgår det, at de traditionelle hovedmåltider er under pres.

”Det er et voldsomt antal unge, der ikke spiser frokost. Det er alt for mange,” siger Sanne Vinther. Hun er direktør for Arla Fonden, der arbejder for at skabe madglæde og bæredygtige madvaner til den næste generation.

Hjerteforeningen: Det er virkelig et højt tal
Natasha Selberg er enig. Hun er ernæringsfaglig chefkonsulent hos Hjerteforeningen og har særligt fokus på, hvordan vi beskytter børn og unge over for et usundt madmiljø.

”Det er virkelig et højt tal. Hold da op. Det ser ud til at udviklingen går den helt forkerte vej, når vi sammenligner med tidligere undersøgelser,” siger hun.

Men flugten fra frokosten står ikke alene. Arla Fonden har nemlig også spurgt, hvor mange unge, der de seneste tre dage ikke har spist aftensmad. Her svarer 15 procent af de unge, at de ikke har spist aftensmad mindst én af dagene. Det svarer til knapt hvert sjette barn.

Ifølge Natasha Selberg peger tallene på, at den traditionelle måltidsstruktur med tre hovedmåltider er i opbrud.

”Vi er på vej mod en kultur, hvor der er mere fokus på snacking end reelle måltider. Det er børn helt ned til 11-årsalderen, der i stigende grad spiser slik, kage, sodavand, pizza og pommes frites i stedet i løbet af dagen,” siger Natasha Selberg.

Det giver flere næringsfattige måltider med potentielt færre grøntsager, mindre fuldkorn og mere fedt, salt og sukker.

”Hvis udviklingen fortsætter, kommer alt det gode og nærende som rugbrød og grøntsager til at mangle, fordi det primært bliver spist til hovedmåltiderne og sjældnere som snacks. Det er helt galt,” siger Sanne Vinther.

Og så går det ud over det fællesskab, som spisesituationen fører med sig.

”Måltiderne er et af de få steder, hvor familien samles, har nærvær og taler sammen,” siger Sanne Vinther.

Mellemmåltider æder sulten
55 procent af de unge, der har sprunget et aftensmåltid over, svarer, at det er manglende sult, der er årsagen. Det er dermed klart den årsag, som flest har angivet. Og når de unge ikke er sultne, hænger det muligvis sammen med, at de spiser en massiv mængde mellemmåltider. Af rapporten fremgår, at en stor del af dagens madindtag er kiks, pizza, boller, chips, gulerødder, yoghurt, pølsehorn og lignende.

31 procent af danske børn spiser ifølge rapporten mindst tre mellemmåltider om dagen. Det svarer til, at hvert tredje barn spiser tre gange uden for de tre hovedmåltider. Knapt hvert tiende barn er oppe på mindst fem gange ekstra spisning dagligt. To tredjedele af danske børn og unge spiser mindst to gange uden for hovedmåltiderne hver dag.

”Jeg vidste godt, at unge ofte snacker og nogle gange flere gange på en dag. Men det er alligevel meget overraskende at se omfanget,” siger Sanne Vinther.

For hende er der ikke nogen tvivl om, at når sunde og raske børn ikke er sultne ved aftensmadstid, så tyder det på, at mellemmåltiderne skubber til hovedmåltiderne.

Natasha Selberg genkender tendensen.

”Et regelmæssigt måltidsmønster er med til at sikre, at børnene lettere undgår hyppig snacking. Hvis de går og småspiser hele dagen, så når den naturlige sult aldrig at indfinde sig. Det bliver en ond cirkel, hvor de hurtigere, kalorierige og næringsfattige snacks overtager sundere måltider,” siger hun.

Større fokus på mellemmåltider
Sanne Vinther ønsker på baggrund af tallene, at der bliver sat et langt større fokus på mellemmåltidernes rolle i børnenes hverdag, fordi de er blevet så stor en del af børnenes samlede indtag af mad og dermed også en stor del af børnenes madkultur.

”Det er på tide, at både skoler, forældre, interesseorganisationer og politikere vågner op, for det her kommer til at få betydning langt ind i voksenlivet for de unge,” siger Sanne Vinther.

”Vi skal hjælpe med sunde vaner. Når de udfordres, må vi forsøge at påvirke de unge i en bedre retning, så de tager sunde vaner ned sig ind i voksenlivet,” siger Sanne Vinther.

Natasha Selberg bakker op.

”Vi har indrettet et samfund, der gør det svært at spise sundt og ikke overspise – også for vores børn og unge. Vi har i højere grad adgang til de hurtige løsninger, som vi lige kan fange i butikken rundt om hjørnet. De usunde fødevarer fylder generelt meget i børn og unges madmiljø,” siger hun.

Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser, at 52,6 procent af den voksne befolkning i Danmark er overvægtige. For børn og unge gælder det mellem 10 og 25 procent af alle mellem 4 og 18 år.

”Hvis udviklingen fortsætter som nu, så vil det tal potentielt stige stejlt fremover,” siger Natasha Selberg.

Nøgletal fra Børn, Unge og Mad 2024

• 15 procent af børn angiver, at de ikke har spist aftensmad mindst én af de seneste tre dage
• 33 procent af børnene har sprunget frokosten over mindst én af de seneste tre dage
• 31 procent af danske børn spiser mindst tre mellemmåltider om dagen.

Om rapporten: Børn, Unge og Mad 2024

Ovenstående tal er bare nogle af de unikke indsigter, Arla Fonden løfter frem i årets Børn, Unge og Mad-rapport, der er den femte i rækken, siden den første udkom i 2020.
Det er Arla Fondens ambition, at rapporten skal give nye indsigter til arbejdet med børn og unge. Indsigterne skal bidrage til, at Arla Fonden og andre interesserede kan blive inspirerede af børnenes tanker og klogere på deres madvaner. Dermed fremmes også Arla Fondens formål: At skabe madglæde og bæredygtige madvaner til den næste generation. Hele rapporten kan læses på www.bornungeogmad.dk.

Om Arla Fonden
Arla Fonden vil inspirere børn og unge til gode, sunde og bæredygtige madvaner. Det gøres gennem involverende læringsaktiviteter, hvor børn og unge kan fordybe sig i mad, råvarer, måltider og bæredygtighed.

En stor del af læringsaktiviteterne er udviklet til skolernes 6. – 8. klassetrin. Dette gælder for eksempel Madlejr, hvor klasserne tilbydes at komme på madlejrskolerne på øen Helnæs på Sydfyn og i Højer i Sønderjylland, og Madværkstederne, hvor Arla Fondens undervisere gennemfører tematiserede workshops ude på skolerne.

Arla Fonden har også læringsforløb, der kan foregå i fritiden. Madspildsskolen, en pop-up aktivitet for familierne, afvikles i et partnerskab med Too Good To Go, Føtex og Arla og er et eksempel på denne type aktivitet i fritiden.

Kontakt

Arla Fonden:

Sanne Vinther, direktør i Arla Fonden

sanne.vinther@arlafonden.dk

+45 4033 2333

Arla:

Susie Munk Jensen, PR & Communications Manager, Arla Foods

sujen@arlafoods.com

+45 2464 0663