Ny undersøgelse kortlægger unges forhold til morgenmad: 7 ud af 10 unge skipper morgenmaden og oplever negative bivirkninger i løbet af dagen

Morgenmad er dagens vigtigste måltid. Sådan lyder et velkendt ordsprog, og det ser ud til, at danske unge er enige. 8 ud af 10 unge i alderen 18-35 år svarer i en ny undersøgelse, at det er vigtigt at spise morgenmad for at få en god dag. Alligevel er de unge også den gruppe af danskere, der oftest dropper morgenmaden – og som, ifølge dem selv, samtidig oplever flest negative bivirkninger i løbet af dagen.

I disse uger starter tusindvis af unge på studie og i job. Det betyder gensyn med hverdagens rutiner – og dermed også et farvel til morgenmaden for mange.

En ny, repræsentativ befolkningsundersøgelse fra Arla, foretaget gennem Epinion, viser nemlig, at det er svært for særligt de unge at prioritere morgenmaden i hverdagen, hvilket, ifølge de unge selv, går ud over blandt andet energi- og koncentrationsniveauet.

I undersøgelsen svarer 8 ud af 10 unge i alderen 18-35 år, at det er vigtigt at spise morgenmad for at få en god start på dagen. Alligevel er de unge også den gruppe af danskere, der oftest dropper morgenmaden, og som samtidig oplever flest negative bivirkninger i løbet af dagen.

7 ud af 10 unge svarer i undersøgelsen, at de oplever negative konsekvenser som fx træthed, lavt energiniveau og koncentrationsbesvær, når de ikke spiser morgenmad. Til sammenligning gælder det for 57 procent i alderen 36-55 år og 40 procent af danskerne over 56 år.

”Det er iøjnefaldende, at analysen viser os, at de unge som i højere grad nedprioriterer morgenmaden i hverdagen, oplever flere negative følger af det end resten af befolkningen. Det kan ses som et udtryk for, at morgenmaden har betydning for vores trivsel i løbet en travl dag på studiet eller jobbet,” siger Anette Boye, som er Senior Category Manager for mælk og yoghurt i Arla.

Travlhed om morgenen får de unge til at droppe morgenmaden

Kun 49 procent af de unge svarer i undersøgelsen, at de spiser morgenmad alle ugens hverdage, og det er særligt travlhed, der er årsag til det.

Ifølge undersøgelsen svarer halvdelen af de unge, at de dropper morgenmaden, fordi de har travlt, eller fordi de ikke er sultne. Hver fjerde af de unge prioriterer desuden at sove længe fremfor at spise morgenmad.

Til sammenligning er det kun 3 ud af 10 i alderen 36-55 år, der dropper morgenmaden på grund af travlhed.

Ifølge Anette Boye er det vigtigt at huske, at morgenmåltidet ikke nødvendigvis skal spises, lige når man vågner, eller inden man går ud ad døren.

”Hvis man har travlt eller ikke føler sult, er det en mulighed fx at tage morgenmad med på farten eller at vente med at spise dagens første måltid, indtil man har ramt studiet eller arbejdspladsen. På det tidspunkt er der måske lidt mere overskud til at nyde måltidet, end der er i de første morgentimer derhjemme,” siger Anette Boye.

Nøgledata fra undersøgelsen:

• 81 procent af danskerne i alderen 18-35 år synes, det er meget vigtigt, vigtigt eller nogenlunde vigtigt spise morgenmad for at få en god start på dagen. Det samme gælder for 87 procent i alderen 36-55 år og 88 procent i alderen 56
  
• 49 procent af danskerne i alderen 18-35 år spiser morgenmad alle uges hverdage. Det samme gælder for 64 procent i alderen 36-55 år og 81 procent i alderen 56+
• Primære årsager til, at de 18-35-årige springer morgenmaden over?
  • Jeg er ikke sulten: 50 procent
  • Jeg har for travlt om morgenen: 48 procen
  • Jeg prioriterer at sove længe: 26 procent
• 69 procent af danskerne i alderen 18-35 år oplever negative, når de springer morgenmaden over. Det samme gælder for 57 procent i alderen 36-55 år samt 40 procent i alderen 56
  
• Primære negative bivirkninger som de 18-35-årige oplever, når de springer morgenmaden over:
  • Jeg har lavt energiniveau: 46 procent
  • Jeg bliver træt: 37 procent
  • Jeg har svært ved at koncentrere mig: 32 procent

Fakta om befolkningsundersøgelsen:

Analysen baserer sig på 1.028 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Epinion i perioden d. 23. maj - 30. maj 2022. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse. Fuld repræsentativitet på de fire baggrundsvariable er sikret ved efterfølgende vægtning.