Pressemeddelelse -
Den nye Kærgården sælger bedre end forventet
Forbrugerne er glade for den nye fedtreducerede udgave af Kærgården. Varianten, som indeholder 25 pct. mindre fedt end originalen, ligger nu stabilt på 13-14 pct. af salget af den originale Kærgården, og det oprindelige mål var 10 pct.
Den nye Kærgården har desuden afsløret et pudsigt forbrugsmønster, siden den kom på markedet i november 2000.
”Vi kan se, at salget falder omkring højtiderne. Til jul, påske og pinse vil folk tilsyneladende have den oprindelige Kærgården. Når det så bliver hverdag igen, går folk tilbage til den fedtreducerede udgave", siger Susanne Klemp, produktchef for Kærgården.
Økologisk Kærgården ligger på 3 pct. i forhold til den originale Kærgården.