Gå til indhold
Danskernes foretrukne mælk kommer nu udelukkende fra køer på græs

Pressemeddelelse -

Danskernes foretrukne mælk kommer nu udelukkende fra køer på græs

Arla24 når fra gård til butik inden for 24 timer. Det har gjort den til danskernes mest foretrukne mælk. Nu kan Arla også garantere, at mælken til Arla24 udelukkende kommer fra køer på græs. ”Et naturligt skridt,” kalder Arlas landedirektør det.

For mange danskere er friskhed det vigtigste, når de vælger mælk i supermarkedet. Derfor lancerede Arla i sin tid Arla24 – en mælk, der når fra gård til butik inden for ét døgn. I dag er Arla24 danskernes foretrukne mælk, og hver fjerde mælk, der bippes gennem rullebåndet, er en Arla24.

Nu føjer Arla endnu en garanti til Danmarks mest solgte mælk. For fra i dag vil al Arla24-mælk komme fra køer på græs. Den nye garanti afspejler en ændring i, hvad forbrugerne går op i, når de køber mælk:

”Danskerne vil gerne have dagfrisk mælk, og det har vi i årevis garanteret med Arla24. De seneste år har vi dog også kunnet se en stigende efterspørgsel efter mælk fra køer på græs. Vores økologiske mælk kommer fra græssende køer, og derfor har det været et naturligt skridt for os også at føje køer på græs-garantien til Arla24-linjen,” siger Jakob B. Knudsen, landedirektør i Arla Danmark.

Arla24 er danskernes yndlingsmælk

Hvert år indtager danskerne omkring 92 millioner kg Arla24. Den mængde svarer til 25 procent af hele det danske mælkemarked, og det gør Arla24 til danskernes foretrukne mælk.

Arla24 kommer i fire varianter: minimælk, skummetmælk, letmælk og sødmælk. Fra i dag vil det udelukkende være køer på græs, der står for mælken til alle fire varianter.

Økologiske køer skal på græs i sommerhalvåret, hvis vejret tillader det, men der er ikke noget krav om, at køer fra konventionelle landmænd skal på græs. Derfor er det unikt, at Arla24 nu kommer fra køer på græs.

Fakta

  • Arla24-mælken vil fra i dag udelukkende komme fra køer på græs.
  • Arla24 er i dag den eneste mælk, der når fra gård til butik inden for 24 timer.
  • Arla24 kommer i fire varianter: minimælk, skummetmælk, letmælk og sødmælk.
  • I dag har Arla omkring 70.000 køer, der kommer på græs mindst 120 dage om året. 

Emner


_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 10.300 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Bjarke Munk Kamstrup

Bjarke Munk Kamstrup

Pressekontakt Pressechef +45 2452 6956
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +45 9131 1260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods

Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum