Gå til indhold
Arla satser stort på drikkemåltider

Pressemeddelelse -

Arla satser stort på drikkemåltider

Arla er klar med en stor satsning, når et nyt drikkemåltid lander i butikkerne denne måned. En bred skare af danske detailkunder har indkøbt produktet, som er relativt nyt for danske forbrugere. ”Vi skal udvikle kategorien sammen med vores kunder og lære danskerne, hvad produktet kan,” siger Henrik Lilballe, direktør for Arla Danmark.

Arla Foods lancerer netop nu Arla® Protein Food to Go i Danmark. Senere følger England og Holland og forventeligt flere markeder. Det er et såkaldt mælkebaseret drikkemåltid. Et måltid på flaske, der er tilsat vitaminer*, mineraler*[1]og fibre, som kan indgå i en sund og varieret kost de dage, der er ekstra travlt.

”Vi vil gerne være med til at udvikle drikkemåltids-området sammen med vores kunder. Vores forventning er, at vi kan vækste den relativt nye subkategori indenfor mælkebaserede drikkevarer. Men drikkemåltider er relativt ukendte for danskerne, og der ligger helt klart en masse arbejde i at forklare forbrugerne, hvordan produkterne kan anvendes og i hvilke situationer. Samt hvordan de er anderledes fra de produkter, der allerede er på markedet i dag,” siger Henrik Lilballe, direktør for Arla Danmark.

Produktet er købt bredt ind af de danske detailkunder, og forbrugerne kan altså forvente at møde Arla® Protein Food to Go på hylderne, når de handler.

”Vi forventer en blød opstart, fordi der er tale om en helt ny kategori, der taler ind i en meget konkret forbrugssituation. Og det kommer til at tage noget tid. Men vi har store forventninger, og vi tror på, at Arla® Protein Food to Go kan blive stort i Danmark i fremtiden,” siger Henrik Lilballe.

Stigende efterspørgsel på funktionelle madvarer

Drikkemåltids-området vækster i England og Tyskland.

”Når vi kigger på andre europæiske markeder, kan vi se, at drikkemåltider taler lige ind i en række af trends inden for sundhed, og vi forventer en stigende efterspørgsel efter funktionelle fødevarer (red. kilde: Foresight factory),” fortæller Henrik Lilballe.

Innovation på højt niveau

Lanceringen af Arla® Protein Food to Go er resultatet af en langvarig innovationsproces og produktudvikling på højt niveau.


[1] * Arla Protein Food to Go indeholder minimum 15% af den anbefalede daglige mængde af vitaminer og mineraler (Vitamin A, Vitamin D, Vitamin E, Vitamin K, Vitamin C, Thiamin(B1), Riboflavin(B2), Niacin, Pantothensyre(B9), Vitamin B6, Biotin, Folsyre, Vitamin B12, Calcium, Phosphor, Kalium, Chlorid, Magnesium, Jern, Zink, Kobber, Jod, Mangan, Selen, Chrom, Molybdæm) og giver samtidig 30 g protein og 12 g fibre i én servering for en gns. voksen person.

Emner


_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Bjarke Munk Kamstrup

Bjarke Munk Kamstrup

Pressekontakt Pressechef +45 2452 6956

Rune Jungberg Pedersen

Pressekontakt Kommunikationsdirektør Arla Danmark +45 91 31 10 88
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +45 9131 1260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods

Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum